Læs dagbog

Den gamle mand og hans hund

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 1. november 2022 09:10

Den gamle mand med hans hund, jeg tit sad på bænken og talte med, er død. Jeg vidste godt, at han kun havde et par måneder tilbage af livet fra hans kone. Vi talte om mange ting, alt fra hans meget aktive liv i fagbevægelsen, hvordan han hjalp fattige med husleje, da han var ung ved at samle genbrug fra lossepladsen og sælge det. Han og et par venner tjente kassen på lossepladsen. Vi talte om børn og børnebørn, om hvordan han opdrog dem. Derudover havde han en tilløber-søn. Men nu er han altså død. Jeg har savnet ham længe. Det var så hyggeligt, der på bænken.

Jeg hørte om dødsfaldet fra en anden hundelufter i går. Hun vidste ikke noget før igår, og ved ikke om hun går til begravelsen i dag. Der er måske en grund til, at vi ikke hørte noget, at begravlesen måske kun er for de nærmeste.

RIP kære Jens. Du vil blive savnet. Nu skal jeg læse min MAO-bog uden, at vi kan diskutere den. Men jeg kender dig, og ved hvad du mener 💖 Det er en god dag, du bliver sendt afsted på. Valgdagen - demokratiet taler i dag. Jeg gik forbi kirken med hunden og så din kiste derinde igennem den åbne dør. Og jo, jeg har selvfølgelig stemt i dag, og læser med glæde den netavis, du introducerede mig for.