Læs dagbog

Lidt mere corona

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 9. november 2020 19:16

Ja, coronaen er tæt på igen. En af vennerne var hos frisøren. En af de andre frisører har et barn, der netop er smittet. Så nu skal vennen afvente om frisørerne testes positive.

Et lyspunkt er dog de gode resultater på vaccinen. Men det er selvfølgelig ikke i morgen den frigives.

Jeg har ryddet op i de fire bedrollers, jeg nu har med julesager. Det griber om sig og på Søndag skal jeg besøge en julestue. Julesagerne står hverken på loftet eller i kælderen. Det ville ikke være til at bære, hvis noget af det forsvandt, der er historie i det. Den ene bedroller er blevet til en værktøjskasse. Jeg har lagt glanspapiret derned igen, det skal ikke bruges mere i år. Der ligger skabeloner, gammelt julepapir, der kan bruges til kræmmerhuse, kravlenisser der skal klippes - jeg har allerede klippet nogle til julepakkekalenderen. Mellemlægsservietter til fade. De kan klippes op til blonde til kræmmerhuse.

Iaften skal vi have råstegte kartofler og gulerødder. Jeg skræller ikke gulerødderne, de skæres blot i stykker. Jeg hælder citron i, det giver en herlig syre til retten.