Læs dagbog

Snebilleder og mågeskrig

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 16. februar 2021 11:15

Endelig kom sneen til købehavn igår aftes. Og godt at børnene har vinterferie, for kl 23 væltede det rundt med glade børn i sneen. Helt fin, for her næste dag, er det tøvejr.

I 1986 tog jeg et billede ud ad vinduet, som jeg for nylig smed i ejendommens facebookgruppe til stor begejstring. Det er blevet til lidt flere billeder ud ad vinduet igennem årene fra en tid, hvor man brugte negativer. Man var afhængig af en god fremkaldelse for at billedet blev godt.

Ofte var billedet lidt rødt eller blåt afhængig af hvor brugt en fremkaldervæske kodak brugte samt filmtype. Til sidst fandt jeg et sted – Foto/C, hvor de lavede kvalitetsfremkaldelser og solgte kvalitetsfilm. Ubrugte filmruller skulle opbevares i køleskab. Det bedste resultat ville have været selv at fremkalde. Men det orkede jeg ikke, da det var omstændigt. Men jeg har da nogle vilde billeder fra dengang. Der var bl.a. andre biler i gadebilledet.

Jeg har en karnap og dermed en fantastisk udsigt over gaden. I går aftes blev til endnu en række sne-billeder. Dels taget med mobiltelefonen som snapshot. Dels med spejlrefleksen, hvor jeg stillede på ISO, lukketid og blænde – og skød løs. Et af billederne sendte jeg til en hundeven, da hendes datter og barnebarn bor lidt længere nede ad min gade. Hun blev helt vild og sendte straks det sneklædte billede videre til datteren 🙂

Jeg har længe overvejet at købe en opgraderet spejlrefleks. Den behøver ikke en hel masse fancy ting, men jeg savner at kunne vende skærmen, så jeg ikke skal ned på maven, når jeg fx vil tage billede af årets første røde tvetand. Jeg ønsker mig også en ny 50 mm optik. Jeg har en makro, det er vildt sjovt at bruge den, den laver smukke forstørrelser. En blitz, hvor jeg kan stille på retningsvinklen, ønsker jeg mig også. Men i aftes stillede jeg ind på en ISO 800, blænde 3,4 og en 1/8 lukketid. Det blev fine indendørs billeder omend lidt grovkornede grundet den høje iso-værdi. Og så skal man ikke trække vejret imens billedet knipses for at undgå rystelser.

Vennen har en film, der nok er 20 år gammel. Af og til kommer han i tanke om den, og vil have den fremkaldt. Jeg har fortalt ham, at da den endnu ikke er blevet fremkaldt, kan den være gået til grunde, samt at han nok skal lede længe efter nogen, der fremkalder. Typisk vil den skulle sendes til Tyskland. Endnu har han ikke gjort noget ved det.

I filmens tid økonomiserede man med billederne. Der var typisk ca 36 – tror jeg – billeder på en film og en fremkaldt film + billeder kostede ca 125 kr derudover også udgiften til filmrullen (I 1995-priser). I den digitale verden skyder man løs og smider de dårlige billeder væk gratis.

Det er sjovt, at der er måger her i København, hvor jeg bor. Men jeg bor også ved vandløbet, der deler København på Sjælland fra København på Amager. Mange bryder sig ikke om måger. Men jeg elsker dem. De er symbolet på min barndoms havneby med masser af måger. Jeg mindes fiskekutterne ved synet af mågerne. Det sker, at man kan lugte tågen, så bliver jeg igen hensat til min barndom. Tågen dufter af hav. Min barndoms havn duftede af saltvand, fisk og tjære - og kutterlyde.