Læs dagbog

Så er den nye cykel taget i brug

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 17. juli 2020 18:30

Så har vennen taget sin nye cykel i brug. Det ser ud til at fungere for ham. Jeg købte et par reflekser til forhjulet. Cyklen har navdynamo på forlygten, og jeg har anbefalet ham altid at have lyset tændt, det koster jo ikke noget udover et par kalorier og øger samtidig sikkerheden.

Han har bestilt en Abus foldelås, den bedste de havde til 1.000 kr. Indtil da låner han min foldelås. Den skulle være væsentlig sværere at save op med en batteridrevvet vinkelsliber. En foldelås ligner en tommestok af hærdet metal.

De tykke Abus kædelåse, der ellers er ret så populære, saves over så let som ingenting og låsen koster endda 800 kr. Mange har mistet deres christianiacykel på den måde, og tyvene arbejder ovenikøbet i dagslys.

Her, hvor jeg bor, stjæles især damecykler i hobevis. Der kommer en kassevogn og læsser cyklerne op i vognen, det går lynhurtigt og væk er de. Stort set alle roma-flaskesamlerne kører på stjålne damecykler, og resten ryger østppå. Så hvis man vil sikre sin cykel, skal den låses fast til noget. Min cykel står i cykelkælderen. Sådan en kælder har vennen ikke, så han stiller sin i hans gård, låst fast til noget. Porten får ofte låsen brudt op. Det er ved Nørrebroparken, hvor der er massiv salg af hash og andet. Pusherne bruger desværre nogengange vennens gård til lager og der kan pusherne kun være, hvis de bryder porten op.

Vennens barndomsven kan ikke forstå, at han stadig bor der på Nørrebro. Men det er også hans barndomskvarter, så han flytter nok ikke. Bortset fra det, har han en god lejlighed. Mit barndomskvarter ligger 120 km væk. Det er langt væk, når man er rejst helt fra landet og til hovedstaden. Ellers er 120 km egentlig ikke ret meget, nu alle broerne er kommet med tiden. Man man jo nå fra den ene ende af Danmark til den anden på blot en dag. Så der er småt med plads.

Kommentarer fra andre brugere

Har også fået ny cykel. Godt nok har jeg en knallert, men det er godt at have en cykel klar som backup, eller hvis jeg i forbindelse med arbejde får brug for en stationscykel. I søndags da vejret var varmt og tørt, skrev jeg min mailadresse med maling på stellet. Så er det let at kontakte ejeren, hvis cyklen blir stjålet og smidt et sted.

Skrevet af Hasselmus, 22. juli 2020 02:36