Læs dagbog

Forstærkeren

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 18. november 2022 11:52

Broderen var her igår. Han åbnede op og kiggede på forstærkeren. Fandt frem til, at det kunne være fejl i strømmen til højttaler-relæet, eller en transistor der var gået, og derfor var årsag til, at højttaler-relæet slog fra. Han tog den med hjem. Krævede omfattenede målinger. Han fandt diagrammet på nettet. Det er nødvendigt for fejlfindingen og for at se forstærkerens opbygning. Men det lugter nok af ny forstærker. Broderens speciale er forstærkerteknik, så han ved da lidt om det.

Han er begyndt at flirte lidt med det gamle job i udlandet. De vil ikke rigtig slippe ham. Virksomheden har vind i sejlende grundet Putins krig i Ukraine og har brug for broderens ekspertise (forsvarsteknik). Jeg har sagt til ham, at han skal springe til, hvis de vil gå med til broderens idé til arbejdsform. Han lavede noget arbejde, de andre ikke kunne finde ud af, og det vil virksomheden vist gerne have tilbage.

Igår fik vi vegetarisk indisk risret. Broderen var vild med det, han troede i starten, at der var kød i, så det må have smagt godt haha. Han tog ihvertfald godt for sig. 🙂

Julesokkerne er hængt op - også hundens 🎄

Nu er det vist snart tid til at få tændt for radiatoren. Det er ved at være lidt råkoldt indenfor.