Læs dagbog

Danmarks befrielse

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 23. maj 2020 19:29

Danmarks befrielse, har være fejret rigtig meget i år. Så kom den kolde krig. Og pludselig faldt muren. Så fik russerne Boris Jeltsin og ind ad bagdøren kom Putin.

Min far var frihedskæmper og det er jeg stolt af. Faktisk havde han i den periode en tysk kæreste, der intet havde med krigen at gøre. Man så dog skævt til det, hun var jo tysker. De blev siden gift, og skilt igen efter flere år.

Her hvor jeg bor, taler jeg med jævne mellemrum med en tysker, som har boet i DK i mange år. Hun var Hitlerjugend. Der var ingen valgmuligheder, og hun siger også selv, at det var sådan det var. Det er ikke værre end, at Mao opfandt rødgardisterne, unge rebeller, der tilbad Mao og hærgede landet med Maos velsignelse. Mao overgår Hitler i folkedrab. Stalin fører, på andenpladsen troner Mao og trediepladsen er Hitlers.

Jeg har læst erindringsbogen "Kinas døtre". En meget barsk fortælling. Forfatteren Jung Chang bor i dag i England.

Politiheste med ryttere går jævnlig her i området. Det er vildt hyggeligt. Hestene er kæmpestore, en dag må jeg spørge dem, hvilken race det er.

Her til aften fik vi ovnstegt kylling med grønsager.

Kommentarer fra andre brugere

Stigmata, adrian ellere hvad du kalder dig.

Jeg må antage, at din verden er anderledes end min, siden du lyver om at jeg skulle være IP banned forskellige steder.

Skrevet af Åsa, 23. maj 2020 20:33

Jeg boede tæt på politihestene da de var opstaldet ved artellerivej Islands brygge. Og har set dem blive trænet på fælleden. Arealet bagved. Bla ved at til massiv og meget høje udryknings sirener. Der blev kastet stof klodser efter dem. Formet som brosten. Og de skulle ride ind i en flok mennesker. Der råbte og skreg. sikkert elever fra politiskolen . dengang også på artellerivej. Meget spændende at overvære deres træning fra afstand.
Jeg er bange for heste

Jeg talte med en politikvinde der var med i det.
Det er ikke en bestemt race. Men deres psyke og natur og med et nervefast sind .de bliver udvalgt på. Når de er udvalgte bliver de testet i et par uger og derfra trænet. Det er meget få heste der kommer igennem.

Læs evt min kommentar omkring ip addresser i jegvinder dagbog.
God weekend.

Skrevet af Frederik40, 23. maj 2020 22:09

Hej igen

Ved ikke om de stadigvæk er opstaldet samme sted. Men åbenbart den samme lokatipn man har brugt siden 1882. Som så har været nedlagt og genoprettet igen gentagende gange. Browsede lidt rundt og fandt så ud af
At addressen åbenbart er - hemmelig. Blev jeg meget overrasket over.
Mon ikke næsten alle der har boet eller haft sin gang på Island brygge og amager ved hvor det er.

Skrevet af Frederik40, 23. maj 2020 22:27

Hej Frederik40

Ja, jeg har faktisk også set politiet træne deres heste fra tidligere. Da stod hestene og modtog kædeslag, ved dog ikke om det var hårdt. De så ikke ud til at have smerte.

Den ene gang da de kom forbi, fik jeg lov til at klappe den ene på mulen og den veg ikke tilbage men var nysgerrig.

Tusind tak for din kommentar i Jegvinders dagbog. Der var noget jeg heller ikke vidste. Ja, man har telefon, pc, tablets og alt muligt samt flere forskellige emails nu til dags.

Skrevet af Åsa, 23. maj 2020 22:33

Den bog har jeg også læst den er barsk
Hvad med bogen Vilde svaner det er en bog i samme stil
rigtig god,
For en del år siden læste jeg en bog om Kinas etbarnspolitik,
Jeg kan ikke huske hvad den hedder , kun det var en bog jeg måtte ligge fra mig af og til da den var meget barsk

Jeg kan godt forstå du er stolt af din far var frihedskæmper
Dem skal man huske på ..

Skrevet af Lunaj, 24. maj 2020 10:20

Hej Lunaj

Vilde svaner og Kinas døtre, er faktisk den sammen. Havde lige glemt at Vilde svaner er den overordnede titel på bogen. Kinas døtre er en undertitel 😉

Jung Chang har også skrevet "MAO" og den seneste "Enkekejserinden". Enkekejserinden handler om en konkubines magt i kejserdømmet. Begge bøger står på min reol. Mao-bogen tager jeg til sidst. Den er mere barsk end "Vilde svaner/Kinas døtre". Den bog læser jeg, når min gamle ven igen er frisk til at sidde på sladderbænken, så vi kan diskutere bogen. Han har nemlig læst dem. Han fik en blodprop i hjernen i efteråret. Alle bøgerne er forbudte i Kina.

Knus Åsa

Kinas nuværende leder Xi går i Mao-tøj. Et tilbageskridt for Kina.

Skrevet af Åsa, 24. maj 2020 11:06

Puha - ja etbarnspolitikken i Kina

Den er årsag til, at der er ringtig mange adopterede piger i DK. Jeg så engang en udsendelse om Kinas pigebørnehjem. Det var rigeligt. Tror ikke jeg vil kunne læse den bog du har læst, især når du har måttet lægge den fra dig af og til. Samtidig er sådanne bøger nødvendige for verdenssamfundet til forståelse af menneskefjendske regimer. Ligesom de helte, der smugler videoer og andet ud af Nordkorea til verdenssamfundet. Og imens siger Trump, at den lille fede diktator "is a great guy".

Nå - det løber af med mig 😊

Skrevet af Åsa, 24. maj 2020 12:14