Læs dagbog

Kommunen arbejder fortsat + hilsen til Lunaj

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 25. marts 2020 16:41

Jeg må sige, at der er hul igennem til kommunen i disse coronatider. De fleste arbejder hjemmefra, men det mærkede jeg ikke, da jeg talte med dem idag. Måske fordi området er højt prioriteret. Jeg var i tvivl om noget og skrev til dem, de ringede faktisk hurtigt tilbage og jeg fik løst problemet.

Tænker på alle de skolebørn, der nok ikke skal i skole resten af året. De ressorucestærke forældre kan hjemmeundervise. Men det er for nogle børns vedkommende ikke en mulighed, og de bliver tabt på gulvet ved oprykning til næste klasse.

Jeg har småsnue og havde hovedpine i går, straks tænker man - er det corona. Det får jeg aldrig at vide, man tester kun "mere" syge. Hvis det er, ja så kan jeg få det overstået.

Vennen går til zoneterapi. Terapeuten er omkring 81 år, og de aflyste da også deres seneste møde. Men vennen er i tvivl om næste gang. Vennen udfører af og til lidt arbejde i terapeutens have, og det vil terapeuten gerne have ordnet. Terapeuten har pacemaker. Jeg har fortalt vennen, at han skal tænke på terapeutens alder og dårlige hjerte. Men beslutningen, om de skal ses, er deres, jeg kan kun rådgive.

Hej Lunaj

Ja det bliver dejligt, når tingen igen normaliseres. Det er ret ærgerligt, at man ikke kan sidde udenfor på bænkene. Der er masser af siddesteder, men der er sjældent langt til naboen, så det undgår jeg. Jeg kan heller ikke komme i haven, toiletterne er aflåste af pga corona.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Åsa

Jeg går også til zoneterapi, men min terapeut har lukket i denne tid. Det er da også det mest fornuftige, synes jeg. Må de overhovedet have åbent?

Det er en svær tid, og det bliver hårdt, inden vi er ude på den anden side, men vi må jo igennem det.

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 26. marts 2020 08:25