Læs dagbog

Pakkeleg og coronavirus

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 26. januar 2020 15:34

Vi er tre i hundegrupppen, som har fået den idé, at lave en pakkeleg. Vi skal hver især komme med 4 pakker. Så rafler vi om pakkerne. Imens leger hundene sammen hos en af os. Jeg har købt mine 4 pakker + en ekstra. To af dem er krydderier fra Tiger. De er testet "bedst i test" som de reneste.

Jeg var på indkøb med vennen. Han bærer indkøbskurven, en af den slags på hjul. Han føler sig dum, hvis han trækker den efter sig. Jeg har prøvet at forklare ham, at han er den eneste der bærer kurven, alle andre trækker kurven, og at han skiller sig ud. Det kan han ikke se. Men det har i bund og grund noget med selvværdet at gøre. Det gider jeg ikke gøre noget ved. Han er også for gammel til at det rykker noget.

Coronavirus er noget der kan skræmme folk. Sundhedsmyndighederne maner til ro, at det er usandsynlig, at der kommer en kineser til DK fra Wuhan-provinsen. Så usandsynligt er det heller ikke. Imens tester Frankrig og USA alle rejsende fra Kina i lufthavnen. Og i Danmark er alle apoteker nu tømt for åndedrætsmasker. Nu bliver det interessant, hvornår malerbutikkerne melder alt udsolgt. De kinesere kan da også bare lade være med at æde alt med ryggen opad.

En hundelufter jeg nogengang sidder og snakker med på en bænk, kom uheldigt afsted og brækkede armen. Dernæst fik han en hjerneblødning. Men jeg mødte ham i Fakta forleden dag. Han er ved at få det bedre. Han har i sit liv været rodet ind i fagforeningsarbejde og kender derfor en hulens masse mennesker. En meget interessant gammel mand, som er ret spændende at sludre med.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Åsa

Jeg bærer også kurven, hvis jeg er tvunget til at tage en i Føtex. Jeg gider ikke trække, og jeg er ligeglad med at skille mig ud. Det giver også muskler. :) Jeg handler mest i Rema, og der har de heldigvis stadig de små kurve. Så jeg er med din ven, hatten af for ham. :)

God pakkeleg!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 26. januar 2020 17:03

Apropos indkøbskurve og virus. Hvis man har gået rundt med en indkøbskurv og efterfølgende piller sig ved næse eller mund, risikerer man at overføre virus fra en fremmed til ens luftveje.
Hvis jeg skal have noget i butikkens brødskab og bruger en engangshandske, starter jeg med den vare og tager først efterfølgende en indkøbskurv, mens jeg stadig har handsken på. På den måde undgår jeg, at håndtaget på indkøbskurven fungerer som smittevej.

Knapper på dankortterminaler er også fulde af fremmede bakterier og eventuelt vira. Derfor foretrækker jeg kontaktløs betaling. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tager jeg min husnøgle op af lommen og trykker på knapperne med den.

Skrevet af Hasselmus, 26. januar 2020 18:05

Hej Hasselmus

Ja der er bakterier overalt. Men vira har det med at dø kort tid efter de har forladt værten, har jeg læst for mange år siden. Man bliver smittet hvis en person hoster dig lige i hovedet, eller du trykker en syg i hånden og derefter gnider dig om næsen eller i øjnene uden at vaske hænder.

Der er vira og bakterier på de gafler og skeer, kantinens fade er udstyret med.

Jeg sad engang på lokum af den gammeldags slags, hvor der var åbent forneden og foroven. En sygeplejerskedirektør styrtede derud og indtog en af de ledige og forettede sin nødtørft, og styrtede ud igen. Imens tænkte jeg, "Hvad fanden blev der er håndvasken". Nå men sådan er der så meget.

Skrevet af Åsa, 27. januar 2020 22:44

Hej JHN - har skrevet en hilsen i din dagbog :)

Skrevet af Åsa, 27. januar 2020 22:45