Læs dagbog

Første test var "ikke påvist"

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 31. marts 2021 22:07

Broderen ventede og ventede hele dagen. Jeg oplyste, at hvis testen var positiv skulle de nok ringe til ham, det kunne han være stensikker på. Var den negativ ville de nøjes med at sende en skriftlig besked. Ligesom med kræft. Hvis det kunne berolige ham.

Vennen fik for nylig et brev med svar på test for tarmkræft. Han turde ikke åbne brevet. Jeg sagde til ham, at prøven var negativ, når svaret var i brevform. Med rystende hænder åbnede han brevet og blev glad. Prøven VAR negativ.

Jeg har været længe nok i hospitalssektoren, til at kende til rutinerne omkring tests.

Jeg har en veninde, der til efteråret fylder rundt. Jeg har allerede købt gaven. Det er en ravlygte og sikkerhedsbriller. Så det bliver spændende. Det er længe at vente med at give gaven, men faktisk kan jeg godt lide at være i god tid, så slipper jeg for at skulle huske på. Fx. har jeg købt strikkegarn til julekalendergavesokker. I løbet af efteråret går jeg igang. Jeg kan strikke strømper i blinde helt uden opskrift. Jeg har strikket en skuffe fuld af sokker og også givet mange væk.

Om lidt kommer Beck fra DR1, min yndlingsserie.

Kommentarer fra andre brugere

Har selv strikket et halstørklæde på ca 40 x 200 under indlæggelse -længere tilbage- . For at træne finger fin motorik. Blev ikke så skønt.. Sygeplejerskerne grinye meget af mit nye projekt. Men lykkes at gøre det færdigt. Og bruger det ofte.. Fik dog hjælp til at slå op og afslutning.

God påske. .

Skrevet af Frederik40, 31. marts 2021 23:04

Kønt ***

Skrevet af Frederik40, 31. marts 2021 23:05