Læs dagbog

Stress er sku ikke til at spøge med.
Det gik fint og med fremskridt fra august og til januar...
Hjertebanken, uro, rysten, angst... ja og depression... det blev mindre tydeligt og jeg kunne samle energi til at være noget for min søn og familie!
Nu i et ressourseforløb der tapper en del kræfter og nu har min mentor talt med JC som har talt med lederen af mit forløb om at jeg ikke må få ansvar... og færre timer (end 12)
Puha gider ikke alt det her lort... ingen overskud, hjemmet ligner lort, min søn har skrevet i en skoleopgave at jeg sover og laver aftensmad når jeg har fri...
Og han har jo ret men at skrive det så skolen læser det er bare... lort...

Er på randen af gråd hele tiden og ryster igen... for helvede er ved at give op...

Slutter nu, græder igen og skal snart så op for at hente sønnen...