Læs dagbog
Min bare...!
En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 6. maj 2017 15:38
Min psykiater bedømmer mig som uegnet til arbejde på mere end nogle få timer om ugen, og ser allerhelst en pension.
Om ikke så længe skal jeg møde rehabiliterings-udvalget på kommunen.
Der står jeg nok til endnu en periode på to år i ressourceforløb.
Men jeg er ved at få nok af at leve i uvished om min fremtidige situation.
Jeg vil bare have ro på tilværelsen.
Jeg synes det er unødvendigt hårdt, ikke at kunne regne med noget som helst.
Og jeg tvivler på at jeg kan klare et flexjob.
Jeg har mange aftaler med sundhedssystemet, og det gør at jeg automatisk vil få en hel del fravær.
Ikke så sjovt...
Men nu må jeg se hvad der sker.
Er spændt i usædvanlig grad...
Jeg må ikke blive stresset, men det er præcis hvad der sker når jeg ikke kan regne med noget som helst angående jobmuligheder eller hvad fanden de nu kan finde på.
Velfærdssamfund min bare...
----------------------------------
Sønnen kommer på mandag.
Vi har aftalt at han deltager i at rydde sit værelse op, så jeg kan komme til at gøre rent derinde.
Bagefter spiser vi sammen.
Det bliver dejligt at se ham, jeg glæder mig meget.
------------------------------
Jeg var hos kæresten i går aftes.
Vi spiste sammen, og bagefter så vi de første to afsnit af Rejseholdet.
Hun har aldrig set dem.
Jeg holder meget af den serie, så det var rigtig hyggeligt.
Hun har fået meget ondt i sit venstre ben.
Ærgerligt, få nu er hun ellers smertedækket i sin mave..
Men vi må se hvad lægerne siger til det.
Hun er blevet meget bevidst om at det kun går én vej nu.
Men vi hygger os og taler sammen om alt mellem himmel og jord.
Sjovt nok, så har jeg det næsten altid godt når vi er sammen.
Hvor vil jeg savne hende når den tid kommer...
Det bliver svært.
Men foreløbig hygger vi os bare med livet.
----------------------------------
Bip.