Læs dagbog

Jeg kan ikke sove

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 10. oktober 2017 03:58

Sidder her og er træt.
Kan ikke sove.

I dag er det begyndt at sive ind, at jeg ikke skal se hende igen...
Var på værestedet og skulle fortælle de andre om hendes død.
Det gik meget godt, men senere kom reaktionen...

Sidder og tuder som et lille barn...

Min støtte-kontaktperson var her i formiddags.
Hun synes at jeg skulle lægge et brev med ved blomsterne til hendes børn..
Og i det skrive til dem hvad hun har givet mig og betydet.
Det har jeg tænkt mig at gøre.
En rigtig god ide, synes jeg.

Jeg er ved at være bange for begravelsen.
Får enormt svært ved at styre mig...
Begravelser har altid ramt hårdt...
Det er som om at tingene manifesterer sig for alvor dér...

Jeg har altid haft svært ved at græde offentligt, og det er fremmed for mig..
Underlige lyde, gråd og snot..
Det er svært for en stor dreng...
Det har jeg måttet lære tidligt.

Jeg prøvede at se en film..
Kan ikke koncentrere mig om den.


Jeg tænker på alt det gode vi har haft sammen, hvor priviligeret jeg har været, at hun ville bruge sin sidste tid sammen med mig.
Jeg har fået så meget godt af hende, og det tager jeg med resten af mit liv.
Men virkelig underligt at jeg ikke har hende at tale med mere..
Hun var der jo altid når jeg havde brug for det.
Nu er det lidt tomt.

Jeg har en meget god veninde som har kørt mig meget frem og tilbage når jeg skulle besøge kæresten..
Vi er hende begge to dybt taknemmelige for dét..
Det har været en storartet gestus.


-------------------------------------------------

Tak til jer alle for jeres søde beskedder i min sidste dagbog.
Tro det eller lad være, men det varmer virkelig.

Tak.

----------------------------------

Juce, du fik mig sku til at tude, da jeg læste dit indlæg.
Du rammer bare spot-on..
Du ved præcis hvad jeg skrev om.
En særlig tak til dig...
Så håber jeg ikke at i andre føler at jeres indlæg var lige meget eller forkerte, men Juce kan altså noget særligt.

-----------------------------------------

Ikke så meget andet fra mig, jeg havde bare brug for at skrive at jeg har ondt af mig selv...
Og af kæresten og hendes børn og børnebørn.


Pas på jer selv.
Kh. Bip.

Kommentarer fra andre brugere

Det lyder som en god ide med brevet. Jeg har også lyst til at sige at det i hvert fald er lovligt at græde til en begravelse. Man må også lade være men det er tilladt. Derfor er det en god ide at tage lommetørklæder med. Jeg skriver det fordi du skrev det med at du ikke bryder dig om gråd. Det lød som om at du ikke kan lide den fysiske del af gråden. Og det kan være en hjælp at have en lommetørklæde. Ellers må du låne.

Minder fra mennesker man holder af er noget af det smukkeste der findes, selvom sorgen også er smertefuld og grim og kan være meget lang og synes uendelig. Nogle siger også at et menneske der er gået bort ikke forsvinder fordi minderne om det eksisterer i verden. Og skulle de forsvinde så forsvinder det menneskes betydning aldrig. Sådan ser jeg det i hvert fald, det med betydningen.

Skrevet af hybenhjerte, 10. oktober 2017 10:32

Kære Bip

Jeg forstår godt du er ked, jeg sender dig det varmeste kram.

Du har ofte smukke tanker, især når du har skrevet om jer to.

Hyl dig ind i disse tanker, når du savner og find følelsen igen.

Hun vil være i dig for evigt <3

Kærligst
jegvinder

Skrevet af jegvinder, 10. oktober 2017 20:22

Hey Bip, taaak for hilsen, det er så svært at være dig lige nu, og jeg forstår godt du har det svært med at være til begravelse, for det har jeg også, men jeg har lært at græde offentlig, for da en ven som døde af kræft, kunne jeg slet ikke stoppe med at græde i kirken, han blev kun 23 år. og det gjore at jeg i dag godt tør slippe følelserne løs, og ja også det at havde en masse snot klude med. Jeg har det pt. ik så godt, tror at din prinsesses død, har vagt min angst for at miste, og det er ikke din skyld, OK?;) jeg er bare for følsom som du ve:) Men det for mig til at gemme snude, og bare se serier uden mening...

De stærke følelser for min sjæl til at falde af, oven i så troede jeg at jeg skulle til psykiateren, men det er først i næste uge, pyha men skal i morgen ha taget igen blodprøve...jeg dissociation hele tiden og kæmper med at skrive, en barndoms reaktion, som gør jeg har svært, ved at gå uden for og at snakke med andre og el. herinde.

Tag det du kan bruge, og det brev er en vigtig prik i din healing, så det syntes jeg er en rigtig god ide din støtte fik sagt;)

Jeg tænder et lys for alle dem vi har elsket og elsker.
Godt du fik skrevet db pas på diig selv, jeg skal ud og gå med lucky, og hold fast ven kæmpe Knusss

Juze.

Skrevet af juce, 11. oktober 2017 17:39

Bip jeg er så ked af det:( slet mine andre dber jeg kan ikke lide dem:( jeg er bare for syg pt. knusss

Juze.

Skrevet af juce, 11. oktober 2017 19:42

Hej Bip.,

Det gør mig ondt på dine vegne. Det er på en eller anden måde lidt livsbekræftende at læse om al den glæde og kærlighed du har, på trods af dit savn og din sorg.

VH Pernille

Skrevet af PernilleH, 12. oktober 2017 11:21