Læs dagbog

Depnets berettigelse ?

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 14. august 2017 09:27

Jeg har fået to kontaktpersoner nede på værestedet.
Det sker angiveligt fordi jeg er så tæt på, og meget sammen med en kræftramt og dyrebar kæreste/bruger...

De er vist bekymret for hvordan det går mig når hun dør..

Kontaktpersonerne er utrolig velvalgt..
Jeg ville ikke have gjort det anderledes selv.
Så langt, så godt.

Kæresten bliver forpustet bare hun skal på toilettet, eller når hun går ud i køkkenet...
I forgårds sagde hun at det nok blev mangelen på ilt som ville slå hende ihjel...
Jeg sagde til hende at hun lige burde gå til lægen og se om hun ikke stadig har lungebetændelse...
Det blev hun behandlet for for ikke så lang tid siden.
Så må vi se hvad lægen siger.

--------------------------------

Jeg er træt af piller..
At stå og proppe den ene efter den anden i munden...

Og så går der knap en time, så får jeg den ledeste følelse i maven.
Så skal der enten mad ned, eller også noget yoghurt, eller en banan eller tre..

Jeg kan ikke skære ned på medicinen.
For ikke så længe siden satte jeg dosis på det antipsykotiske ned..
Der gik ikke en gang en uge...
Først fik jeg rigtig meget energi, og kunne så meget mere end jeg ellers kan.

Men derefter fik jeg en helt utrolig masse kræfter..
Og jeg blev meget talende...
Det blev efterfulgt af at jeg begyndte at tale som et maskingevær...

Følelsen var pragtfuld.
Men jeg var godt klar over at det ville ende galt...
Så tilbage på fuld dosis igen.

Men det var fantastisk at prøve ikke at være så påvirket af medicinen.
Desværre ved jeg at det vil gå galt, selvom det bare er en nedsættelse i dosis...

Thats life...
Tosse for ever...

----------------------------------

Hold da k.. hvor er der efterhånden kedeligt her inde på dagbøgerne...

Det er den samme håndfuld (eller to) personer som skriver til andre.

Når man ser på hvor mange som læser, kontra hvor mange som skriver en kommentar, så ser det nedslående ud...

Jeg savner den gang der var masser af aktivitet her på dagbogssiden..

Nu ved jeg godt at der vil blive skrevet at folk jo er syge, og bla bla..

Men ikke desto mindre er det nedslående at se et andet menneske krænge sin forpinte sjæl ud i en dagbog som ingen gider at kommentere...

Ikke at jeg har noget at klage over, slet ikke.

Jeg er muligvis urimelig, men sådan forekommer det mig at stedet kører...


Depressions Foreningen overvejer i øjeblikket sidens fremtid (både chat og resten af stedet).
De har ikke de ressourcer som de mener er nødvendige, i forhold til at holde siden kørende på fornuftig vis... Eksempelvis med en admin.

Vi må jo se hvad det ender med.

------------------------------------

Kh. Bip

Kommentarer fra andre brugere

Hej Bipolarix

Det er så trist med din veninde. Hvis man så bare kunne lade tiden stå stille.

Jeg læser nogens dagbøger og andre holder jeg mig fra. De imø komplicerede dagbøger er også svære at kommentere på, så det holder jeg mig fra. Ofte ved jeg ikke hvad jeg skal skrive til en kompliceret dagbog fordi jeg ikke kan bidrage med noget nyttigt. Der er nogen dagbøger der på en eller anden måde minder mig om Leif Panduros TV-pil og hans evige angst for at arve sin mors sygdom og hans egen opvækst dels på børnehjem og dels hos en morbror. Vi har alle vores kuffert at slæbe rundt på. Jeg læser heller aldrig bøger om komplicerede familieforhold og forviklinger mellem mennesker, det gider jeg ikke, da jeg ikke kan rumme det. Jeg vil gerne leve mit liv lidt mere simpelt og underholdes med Stephen King bøger. Bevares man kan blive klogere på hvordan man selv har det, ved at læse om andre der har det ligeså. Men rykker det?

Nå, men det var bare en holdning blandt mange :)

Knus

Skrevet af Anonym, 14. august 2017 12:09

Hej Bip,

Hvor er det godt at høre, at du har nogle gode kontaktpersoner omkring dig i en svær situation .

Det er synd for veninden og trist .

Hvor kan jeg godt forstå, at du ind imellem bliver træt af at tage så meget medicin , jeg er nemlig selv nervøs for bare at sluge en hovedpinepille , hvilket jeg derfor aldrig gør , men der er åbenbart ingen vej udenom for dig . Kan du godt sådan selv nedsætte din dosis ? Måske det var gået bedre, hvis du havde trappet langsommere ned ? Det må sgu ikke være rart , at nedicinen tapper en for energi .

Jeg kan godt følge dig i din kritik af dagbøgerne . jeg skriver fast med JHN for det giver mening for os begge to og jeg prøver da også at komme med kommentarer til andre i deres dagbøger , men ofte bliver de overhørt og det tolker jeg som om, at man egentlig er ligeglade med kommentarer eller ikke magter en skriftlig dialog , det er jo et forrum for syge mennesker , der ikke altid har det godt , det kan vi jo ikke komme uden om . Og måske er det fint nok bare at kunne skrive , hvordan man har det uden , at nogen kommenter på det , det syntes jeg egentlig .

Pas på dig og tak fordi du altid så pænt svarer tilbage , kh mosi

Skrevet af Mosi123, 14. august 2017 19:14

Hej Ingeborg :)

Jamen alt respekt for det.

Jeg er enig med dig i at vi alle slæber rundt på et eller andet.
Det gør mennesker.

Jeg er også ret vild med Stephen King..
Hans bøger er spændende, og han tegner personer som er interessante, ud over en i øvrigt næsten altid super spændende handling..
Så det har vi til fælles.

Tak for dit bidrag, knus Bip

Skrevet af Bipolarix, 15. august 2017 19:24

Hej Mosi.

Ja du har ret med dagbøgerne.
Men hvad er det som har gjort at det er anderledes i dag?
Facebook?
Jeg tænker bare over det.

Og måske er det ikke et godt signal at sende til Depnet (udbyderen) hvis aktiviteten er så beskeden?
Det var væsentlig anderledes for nogle år tilbage..

Tak fordi du er så reflekterende og responsiv både i mine og andres dagbøger, det er dejligt.

Jeg forstår godt din pointe med at man føle sig "ignoreret" når der ikke er nogen som helst respons på at man skriver til nogen.
Sådan føler jeg det også selv...

Nedtrapningen i medicinen var egentlig efter bogen, bortset fra at jeg ikke spurgte psykiateren først.
Det var noget jeg gjorde for at få en fornemmelse for, hvad denne medicin gjorde, og i hvilken grad...
Og ja, den tømmer mig for kræfter, og det er også en almindelig bivirkning..
Jeg tager aldrig noget uden at læse op på det først...
En gammel vane fra da jeg var medicinansvarlig...


Kh. Bip.

Skrevet af Bipolarix, 15. august 2017 19:35

Hej igen Bip og tak for svar tilbage .

Jeg tror måske , at der er større aktivitet på chatten , så måske er det der, de fleste udfolder sig i forhold til her på dagbøgerne , men måske også facebook er et godt bud , jeg ved det ikke , jeg skriver blot her .

Tak for din ros . Jeg prøver , at komme med indput , der hvor jeg føler mig velkommen , ligesom dig . Jeg tænker, at der skal to til at holde en samtale igang , så hvis man flere gange i træk er blevet negligeret, så er modtaget åbenbart ikke interesseret i dialogen , for det kræver jo ikke alverden at skrive " tak fordi du ulejliger dig med at sende en hilsen " eller kortere endnu "tak " .

Jamen , så har du jo fuldt ud styr på nedtrapningen . Selvfølgelig har du det . Jeg vil håbe, at du med tiden måske kunne få reduceret lidt i mængden , så du kunne få noget af din energi tilbage .

Kh mosi

Skrevet af Mosi123, 15. august 2017 21:18

Der skulle stå " modtageren " , beklager fejlen

Skrevet af Mosi123, 15. august 2017 21:20