Læs dagbog

Begravelsen i tirsdags

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 22. oktober 2017 23:27

I tirsdags begravede jeg kvinden som jeg elsker.
Ikke elskede, for jeg gør det jo stadig.

Mange sagde at det var en smuk begravelse...
Jeg har dog endog meget svært ved at se noget smukt ved en begravelse.
Det er sorg, tab, og enden på en æra i et menneskes liv.

Bevares, blomsterne var flotte, kisten pæn, men inden i den kiste lå hun jo, så smukt er det bestemt ikke for mig.

Jeg havde købt dybtrøde roser, spredt ud i en vifte.
De skreg nærmest kærlighed.
Sådan ville jeg have det.

Min søn deltog i begravelsen for at støtte mig...
Han er blevet voksen nu.
Passer på mig.
Da vi spiste sammen i går, han, hans kæreste og jeg, sagde han at det kun var anden gang han har set mig græde...
Det har jeg tænkt meget over.
Selvfølgelig har jeg grædt en hel del mere end han ved af, men det fortalte mig alligevel at jeg er sparsom med tårerne når der er andre mennesker til stede.

Men Anette fortjente tårerne.
En vidunderlig kvinde som jeg har været så uendelig heldig at have kendt i de sidste halvandet år.
Noget helt andet end tilfældige flirts og knald.
Det var rendyrket substans.

Her til aften var der en film om to unge mennesker med cancer som møder hinanden og bliver kærester på den seriøse måde.

Han dør hen imod slutningen, hun sidder tilbage med tanker og sorg.
Filmen mindede på mange måder om det forhold jeg selv havde...
Og konklusionerne på filmen var forbavsende lig mine egne.


Det er underligt at have mistet, og så samtidig føle sig så velsignet med et godt forhold...
Priviligeret...
Faktisk har alt det gode fyldt meget hele tiden.
Men samtidig er sorgen stor...
Et underligt følelsesmæssigt mix, som jeg ville have forsvoret kunne eksistere side om side på den måde...


Jeg sidder stadig og taler til hende når jeg er alene.
Fortæller hende at jeg elsker hende....
Hvor dejlig en kvinde hun er...

Jeg tror nu ikke hun kan høre mig, for hun er jo død...
Men i mit hjerte dør hun ikke, før det går i stå.


Bizart nok, tror jeg ikke vi havde mødtes hvis hun ikke havde været syg af cancer.
Kan man så sige at det var positivt ved canceren?
Det synes jeg ikke.
Hun måtte hellere have levet, og så undværet vores møde.

Omvendt ville jeg for intet i verden have byttet vores bekendtskab med noget andet...

Jeg har været ufattelig heldig.
Den følelse bærer jeg med mig.


Hvis Gud finder behag i os, så har vi en aftale om at mødes i Paradis, når Gud engang opretter det på Jorden.

Tak fordi jeg fik lov til at lære hende rigtig at kende.

Og endnu engang, begravelser er ikke smukke.


Kh. Bip.

Kommentarer fra andre brugere

***

Tror jeg kunne mærke hende i forgårs, for jeg brød fuldstændigt sammen;( så jeg kravlede op af trapperne, for at bede om hjælp. Bip jeg ved du ik vil ha det jeg skriver, men jeg ville gi mit liv til din prinsesse, det er så uretfærdigt!:´( Hele mit liv har jeg haft ønsket at dø, fred fra mit sære sind, og hun ønskede kun at leve. Min bror er ret syg, min tante hjerneskadet, kunne fortælle en lang historie, men orker det ikke. Har mistet for mange, og jeg græder imens jeg skriver til dig, hold fast ven, vi skal ses igen bag skyer når vi mindst venter det, og selvom tiden her på jorden er lang, er den kort i himlen. Det med paradis på jord, ville kun gøre verden til et fantastisk sted- vi ville le og smile, alting vil være lyst og varmt.

Kærligheden dør aldrig, den ligger fast i dit bryst, og vi vil ære hendes minde, hold fast ven.

Knussss og kraaam. ❤️

Juze.

Skrevet af juce, 23. oktober 2017 21:18

Hej Bipolarix

Du har ret der findes ingen smukke begravelser. Det er noget der skal overstås. Kisten kan være nok så smukt pyntet og gulvet prydet med en hale af buketter fra de deltagende. Men det er stadig sørgeligt og den person man elskede ligger lige der i kisten og man sidder næsten lige ved siden af og græder i kor og mumler med på en salme, koret synger. Lettelsen indtræffer, når man bagefter sidder til gravøl. Så er det overstået.

Skrevet af Anonym, 23. oktober 2017 22:23

Kære Juce.
Jeg er altid glad for dine kommentarer.
Du giver noget godt, noget at reflektere over.

Jeg er rigtig ked af at du har det så skidt.
At du må lide så meget.
Du har så mange fantastiske kvaliteter (ved jeg godt du ikke vil have jeg skriver) og bidrager med noget godt.
Der er mange her inde som holder rigtig meget af dig.
Det gør jeg også.

Mit håb for dig er at du får hjælp til at få det godt.
Og jeg tror på at du opnår det.
Det bliver, og er, utvivlsomt hårdt.
Men besværet værd.

Dejligt at vide at du er derude.
Det glæder mig.

Tak for din skriv.
Kh. Bip.

Skrevet af Bipolarix, 23. oktober 2017 23:50

Kære Ingeborg.

Dejligt at du forstår det med "smukke" begravelser.
Jeg ved dog ikke om jeg var lettet bag efter?
Det var mere som om at der blev sat et punktum, inden sætningen var færdig...
Jeg er ikke færdig med det endnu, og vil snart tage cyklen til kirkegården og lægge en rose..

Føler mig tom inden i.

Men livet skal gå videre.
Og det gør det jo også.. sådan da...

Kærlig hilsen Bip.

Skrevet af Bipolarix, 23. oktober 2017 23:55

Kære Bip , jeg syntes heller ikke , at der er noget som helst positivt at sige om begravelser, de skal bare overståes . Jeg syntes jo kun , at kirkelige begravelser giver mening , hvis man er troende .

Sikke en sød søn, der støtter sin far i en svær tid .

Godt , hvis du kan trøste dig med , at det var heldigt at I mødte hinanden og fik en god tid sammen selvom den var knap .

Pas på dig og giv dig dig selv tid til at sørge over dit tab .

Kh mosi

Skrevet af Mosi123, 24. oktober 2017 18:16

Hey igen Bip, og Stort TAAAK for dine rosende ord, pyha!;) Hvordan klare du dig? for du noget af spise, og sovet? Kan du ånde? Jeg ved hvor hårdt og utaknemmelig det er for dig lige nu:( Alting stopper, men alligevel forsætter hverdagen, og menneskerne gør det de plejer. Jeg syntes begravelser er skræmmende, især efter min farfar, men den historie kan du få en anden gang. Lige nu er det vigtigt at du selv holder fast, at ringe til din søn og sige du elsker ham. Skrive db igen og høre musik, lad følelserne komme ud, selvom det er den største smerte du bær rundt på. Jeg tror prinsessen lige nu sidder ved din side, og holder om dig, hun har det godt, der er fred hvor hun nu er. Hendes smil, hendes stemme alting minder om hende, men vi kan holder fast i det gode, aldrig at glemme dem, at ære deres minde.

Dette her skriverrig er meget svært for en som er kronisk angst for at miste, men vi bestemmer desværre ikke slev, livet er kaotisk - og der er ingen løfter kun tid.

Stopper uret og siger hold fast og kærlige tanker og knusss
herfra Juze den underlige;)

Skrevet af juce, 28. oktober 2017 17:12

Kære Mosi.

Ja du har ret med at det er tid til at sørge.

I denne uge er der knæk cancer i tv.
Et godt initiativ...
Men det trækker tårer, for jeg bliver konstant mindet om sygdom og død...
Nogen gange må jeg slukke eller skrue over på andet.

Tak for dine tanker, det varmer.

Kh. Bip.

Skrevet af Bipolarix, 28. oktober 2017 23:45

Juce :)

Ja, du er underlig, VIDunderlig :)

Ja du tænker meget som jeg selv, så du er ikke så alene som du tror.

Jeg spiser lige tilstrækkeligt (måske) men ikke så sundt som jeg burde..
Sover som vinden blæser...

Jo, der er løfter om livet.
Gud lover de som fører et ordentligt liv, de syge og fortvivlede, at de igen vil opstå når hanb opretter Paradis på Jord.
I Bibelen er ikke kun fortiden beskrevet, men i høj grad også nutiden og fremtiden.
Jeg kan anbefale at læse Johannes Åbenbaringen.

Når du læser den skal du have fat i symbolikken.
Hvis et horn betyder en regent i starten af Bibelen, skal det betyde regent i resten af Bibelen også.
Så giver den pludselig ufattelig meget mening når man har de ting på¨plads...
Beskrivelsen af nutiden er utrolig præcis, og er nærmest uhyggelig aktuel.

I det gamle testamente er de historiske begivenheder også i et nutidigt historisk lys præcise.
Bibelen er ikke en historiebog, men dens optegnelser glimrer ved deres korrekthed.

Grav i den hvis du har lyst, og hvis ikke, så trøst dig med at budskabet er aqt til sidst vil det gode sejre, og det onde blive udryddet.

Dejlige tanker, ikke?


Og pas nu på dig selv.
Husk at for at miste, skal man have noget.
Så der er en god side af det også..


Vi skrives ved, kærlig hilsen, Bip.

Skrevet af Bipolarix, 28. oktober 2017 23:58