Læs dagbog
Ligegyldige dagbøger
En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 23. april 2017 04:51
Kæresten er kommet hjem.
Hun har fået nyt mod på livet, og skal lære at dosere den nye medicin i forhold til hvor meget PN hun skal bruge, når hun laver forskellige aktiviteter.
Så langt, så godt.
Til gengæld er jeg lidt skuffet over ikke at have set hende.
Hun kom hjem torsdag, men har ikke villet have besøg.
Men ok, jeg har haft det rigtig skod, så det har på en eller anden måde passet mig godt at være her næsten alene.
Og jeg er nødt til at respektere hendes behov for fred, hun har trods alt kolossalt meget at slås med.
Men vi får se hvad det bliver til de næste par dage.
Måske i morgen...
Og vi taler da hver dag sammen, som regel meget længe, over telefon...
---------------------------------
Selmordstankerne fylder igen.
Jeg er træt af det lort, har bøvlet med det i lange perioder af mit liv...
Jeg er egentlig meget bevidst om hvad der sker, og så længe jeg er det, sker der ikke det store.
Men tankerne, de er der...
Den nemme løsning, så at sige.
Til gengæld har jeg ikke hallusioneret nogle dage.
Det er ret fedt.
I går slukkede jeg lyset da jeg skulle sove, og det gik fint.
Så der er håb.
-------------------------------
Den nye medicin virker måske.
Men det er svært at sige, fordi jeg et stykke tid har taget mindre af den anden medicin jeg fik.
Umiddelbart fik jeg det bedre rent fysisk.
Men det gik desværre ud over psyken.
Nu har jeg valgt at tage det hele igen, og det har måske været medvirkende til at jeg ikke har hallusioneret?
Jeg ved det ikke, men det er bestemt muligt.
---------------------------
Jeg har læst en del dagbøger de sidste dage.
Og de er ret vedkommende.
Mange har det nogen lunde som mig.
Og sjovt nok kan jeg godt råde andre, mens jeg er mere eller mindre magtesløs over for mig selv.
Men måske får jeg alligevel noget godt ud af andres dagbøger.
Uden at ønske at andre har det dårligt, er det rart at vide at man ikke er den eneste som har det sådan.
Egentlig nogle underlige tanker, men det dækker sandsynligvis over at det er rart at tilhøre en gruppe, og ikke være alene.
---------------------------
Nu jeg er ved dagbøgerne, så kan jeg godt nogen gange få den tanke at det er underligt at der er så lidt respons på dem.
Mennesker som har det vildt dårligt bliver læst, men det synes som om at ingen har noget at sige til dem.
Nu ved jeg godt at folk er dårlige, mangler kræfter til at skrive, og Gud ved hvad...
Men jeg undrer mig nu stadig.
Måske har ingen bare noget at sige..
Men omvendt, hvis en dagbog handler om konflikter, så bliver den læst af et hav af mennesker, og kommentarer mangler der heller ikke.
Jeg forlanger nok for meget.
Men jeg ville ønske et par trøstende ord til dem som virkelig har det skidt.
Selv mangler jeg ikke kommentarer.
Tak for dem.
Men jeg undrer mig over, hvad? Ligegyldighed?
Men bær over med mig, jeg skriver bare hvad jeg funderer over...
------------------------------
The end, Bip
Kommentarer fra andre brugere