Læs dagbog

Jeg savner at være i ressource-forløb.
På kommunen var de helt fantastiske til at støtte, og prøve at få mig i succesfuldt arbejdsforhold.
Med andre ord havde jeg håb.

Jeg har altid elsket mit fag...
Måske fordi jeg var god til det og følte at jeg gjorde en forskel.

uanset hvor højt bølgerne kunne gå grundet dårligt samarbejde, har der aldrig hersket tvivl om mit faglige arbejde.

Jeg har altid brugt et avanceret teoretisk grundlag for mit arbejde...
Noget som egentlig er sjældent i mit fag, i hvert fald på de institutioner jeg arbejdede i.
Min faglighed, og det personlige, har uden undtagelse altid givet mig et fantastisk dejligt forhold til klienterne, og det er der savnet hviler...
Det er utrolig dejligt at ens arbejde bliver værdsat af de som reelt har brug for det man laver.

Men nu er det forbi...
Både det dejlige ved arbejdet, og glæden ved at kunne gøre en forskel.

Som det står skrevet i mine papirer som var til Rehabiliteringsudvalget, så er jeg nu ude af stand til at forsørge mig selv.
Og jeg er blevet klient i et system jeg har selv har arbejdet i, og sammen med.
En højst underlig situation at være i...

Men jeg tror at den nye situation langsomt er ved at blive accepteret af mig...

Dog kan jeg godt fantasere om at vinde en masse millioner i lotto.
Nogle af dem ville jeg bruge til at oprette et botilbud for udviklingshæmmede, hvor indgangsvinkelen var faglig og personlig.
Kort sagt en institution hvor beboernes ønsker skulle være i centrum, og respekten for dem stor...
Hvor kunne det være fantastisk.

Men det er slut for mig, og usandsynligt at jeg vinder i lotto...
Mest fordi jeg ikke spiller :)

----------------------------

Næsten-kæresten har for alvor erkendt at hun skal dø.
Det falder tungt som en bombe for hende...
Hun har tilsyneladende til dels fortrængt at tiden ville komme.

Hun bryder sig ikke om at være alene.
Når jeg kommer, så falder hun ofte i søvn...
Måske fordi jeg er verdens kedeligste mand ?
Ej, det skyldes at hun får ro når der er nogen...

Dejligt at jeg trods alt kan gøre noget for hende...

......................................

Værestedet bruger jeg meget lidt.
Jeg prioriterer næsten-kæresten i stedet...

Hun giver mig også rigtig meget.
Både følelsesmæssigt, og intellektuelt.
Hun er et meget intelligent menneske.
I like :)

------------------------------------

Jeg savner bostøtten.
Ferie i tre uger...
Uha, det er længe...

Men jeg har da klaret det jeg skulle, dog ikke uden nogen stress til følge...

---------------------------------

Jeg skal have fat i min søns dåbsattest.
Den ligger hos hans mor...

Jeg er forsikret i mit arbejdsrelaterede pensionsselskab.
Så han vil få en månedlig ydelse :)
Meget rart i alt det som mest er skidt...
Den varer i øvbrigt til han er 21 år :)

-------------------------------------

Ikke så meget ellers.
Håber i har en god sommer, på trods af den manglende varme.
Kh. Bip