Læs dagbog

prøvede at gå senere i seng

En side i dagbogen "Kampen mod depressionen, og stivgørende operation i ryggen"
Skrevet af CC 1. maj 2017 10:03

søndag aften gik jeg i seng kl 11:30
for at se om det ville gøre at jeg ikke vågnede tidligt. Men det hjalp heller ikke.
Vågnede stadig tidligt, og havde uro i kroppen.
Tog min medicin, og lagde mig i sengen igen.
Var helt tør i munden. kl 9:30 stod jeg op gik ud for at ryge.
Jeg blev ringet op af sagsbehandler fra kommunen, for at tale om status på min sygdoms periode.
Sagsbehandleren sagde at jeg skulle give det noget tid da jeg lige var blevet opereret og så kom denne her depression oven i.
hun sagde også at hvis jeg ikke kunne tage afsted til genoptræning i Spanien, så kunne jeg spørge hospitalet om jeg kunne komme afsted på en anden dato.
Jeg har desuden ringet til min psykiater og lagt en besked om at blive ringet op, så jeg kan forklare ham hvad der er sket siden sidst.

Nu vil jeg prøve at spise lidt morgenmad.
fik spist 2 madder og en banan, samt en kop kamille te, har også drukket rigeligt med vand.
Jeg syntes måske at der er mere ro på idag i forhold til de andre dage, men kan ikke rigtigt finde ud af det.

lå og lyttede til meditation sov cirke 1 time på sofaen.
efterfølgende fik jeg en nedtur græd uden grund.
Min kone tog mig med ud af gå en tur på cirka 2 timer, var ude og handle.
Psykiateren ringede til mig.
Han sagde at jeg skulle tage det jeg får af medicin nu men skulle tage 50 mg sertralin mere om morgenen.
Har haft 2-3 nedture her til aften, men efter kl 21 har jeg det bedre ingen hjertebanken ingen uro, kan godt sidde foran min pc, og se tv, nu er jeg så nervøs for at gå i seng fordi jeg har det godt, og måske får jeg det skidt igen i morgen tidlig, hvem ved.
Jeg har en tid hos psykiateren i morgen kl 14:20, jeg har nu prøvet alle muligheder angående medicin, så jeg er spændt på hvad psykiateren vil gøre, måske vil de 50 mg sertralin løse problemet

Kommentarer fra andre brugere

Har haft 2-3 nedture her til aften, min far var her også, han ville se til mig men jeg kunne ikke holde ud at sidde sammen med ham, jeg kunne ikke tale med ham, kunne ikke se ham i øjnene, han er selvfølgelig også bange og nervøs når jeg har det sådan.

Kunne ikke fortælle ham hvordan jeg havde det, kunne ikke slappe af, gik ovenpå og lagde mig på sengen og havde bare lyst til at græde men kunne ikke græde, alt var bare ligegyldigt, havde lyst til at give op.

Men efter kl 21 har jeg det bedre igen, ingen hjertebanken ingen uro, kan godt sidde foran min pc, og se tv, nu er jeg så nervøs for at gå i seng fordi jeg har det godt, og måske får jeg det skidt igen i morgen tidlig, hvem ved.
Tager en dag af gangen

PS: jeg var forbi min arbejdsplads her til aften, jeg skulle aflevere en lægeerklæring, og jeg valgte at smide den i postkassen, om aftenen, så var jeg sikker på at der ikke var nogen på skolen der kunne se mig. Så er den sag også ude af verden (en bekymring mindre)


Skrevet af CC, 1. maj 2017 21:56