Læs dagbog

Krøllede tanker

En side i dagbogen "Cat's dagbog"
Skrevet af Catalina 18. oktober 2016 11:44

Flugt flugt flugt.
Konstant på flugt fra mig selv.
Ved helvede flygter jeg fra ??
Jeg tør ikke engang mærke efter.
Det føles overvældende. Stort. Alt muligt blandet sammen.
Har i rigtig rigtig mange år forsøgt at undgå mig selv.
Blot være en krop uden noget andet.
En krop der bare vandrer rundt uden indhold.

Hvorfor er det så slemt at føle og mærke ??

Jeg får en del medicin som gør jeg er dopet fra følelser og alligevel flygter jeg fra det der måtte være tilbage.
Uden at vide hvad det er.
Har prøvet at trappe ud flere gange men det er gået helt galt.
Så hvordan skal jeg nogensinde kunne 'fungere' uden min medicin ??

Som et slags hylster der svæver rundt og rundt.
Uden ståsted. Uden identitet. Uden at være.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Catalina

Ja, hvad er det, vi flygter fra? Det spørger jeg også mig selv om nogle gange. Og hvorfor er det så forfærdeligt, at vi bliver nødt til at flygte? Har vi ikke lært de metoder til at takle livet, som andre har? Jeg ved det ikke og har ingen svar til dig, men jeg føler med dig.

Måske skal du acceptere, at du skal have medicin meget længe endnu og måske resten af livet? Ville det være slemt? Jeg vakler selv mellem at ønske mig medicinfri og så tænke, at sådan er det bare. Der er bivirkninger, men der er også "bivirkninger" ved at leve uden medicin.

Sender dig mange gode tanker!
jhn

Skrevet af JHN1, 18. oktober 2016 18:41