Læs dagbog

Disse dage hjemme hos min far, er gået trods al forventning. Vi har haft nogle gode samtaler og der har været rigeligt med smil og overskud.

Angående mit sidste indlæg, kan jeg opdatere jer med at kæresten og jeg fik en god snak. For første gang nogensinde, fik jeg ordene "jeg ved ikke om dette fungerer" ud af min mund. Min kæreste havde haft samme tanker, men til trods for det kunne vi blive enige om at vi nok skulle klare den, og at vi nok begge skulle og kunne gøre det hele lidt bedre. Måske havde vi blot brug for at få snakket ud og få en kort pause fra hinanden. Jeg kan allerede mærke at jeg er klar til at komme hjem til ham igen kæmpe videre.

Ang. overskriften, er jeg nødsaget til at dele en kommentar min far desværre slap ud i går. Han spurgte mig simpelthen om jeg var gravid siden jeg havde sådan en mave på... Min storebror så endda mere chokeret ud end jeg, og jeg kunne faktisk holde tårene tilbage indtil jeg diskret fik bevæget mig ovenpå og væk fra de andre. Man skulle tro at jeg efterhånden var hærdet mod sådan nogle uheldige kommentarer, da min bedstemor i en periode også sagde mange grimme ting til mig. Men den gjorde nu noget ondt! Kan dog se tilbage på det med et lille bitte smil på læben, det var jo ikke med vilje..
Efter en god dag sammen med en god veninde, og hyggelige stunder, kan jeg endelig gå til sengs med en optimiatisk tankegang og en tro på at livet er noget værd.

Vil i øvrigt sige tak for hilsnerne på tidligere indlæg, det var rart at læse. Svar kan i finde under indlægget