Læs dagbog

Endelig ude igen og socialt samvær

En side i dagbogen ""
Skrevet af Imozopia 4. april 2020 17:14

Endelig efter de her dage med kulde og blæst.
Er jo på pencillin, valgte en ikke bredspektret, men må desværre nok gå over til en bredspektret på mandag.

Endelig ude! :-D
Og jeg har stadig en stemme og jeg kan grine.
Min datter kom med drengene med blomster og en pakke, som hun havde hentet for mig og vi var på legepladsen og de ville ikke hjem igen <3
Vi snakkede om, hvor mange uger i tid, ungerne og jeg har været der tilsammen siden jeg flyttede hertil.
Nok mange med madkurve, kager, saftvand, popcorn, kaffe og legepladsposen.

Min cykel skulle først afleveres på mandag, men fik en sms, at den ville komme i dag og heldigvis så min datter bilen og hun bar kassen ned i cykelrummet.
Måske kommer ungdomskæresten og samler den i morgen.
Nu kan jeg cykle sammen med datter og drenge og med veninde82.
Det tror jeg, vil hjælpe meget.

Gjorde køkkenet rent efter de havde været her og så fik jeg en snak med havevennerne, før jeg gik en tur.
Hen til det fantastiske sted og i dag var det lille egern der og jeg så to flagspætter som parrede med hinanden.
Plukkede anemoner og nogle lilla blomster, som ligner små orkideer til den meget isolerede kvinde her og på vej tilbage stod veninde82 på altanen og vi vendte lige verden sammen.
Tog den lange gren, som jeg bruger, til at tappe på vinduet til isolerede kvinde og sagde, at jeg havde lagt buketten på hendes dørmåtte.
Dejlig snak med hende og så gik jeg hjem og drak et glas rødvin på altanen.
I dag er det helt legalt. Det er jo lørdag :-D

Pas godt på jer selv.
Imo