Læs dagbog

Jaaee, jeg fik hele Beck-serien

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Ingeborg 1. december 2019 14:33

Jeg er blevet overrasket med hele Beck-serien. Den svenske krimi, som for tiden sendes fredag aften. Den er i mine øjne absolut i topklasse.

Det unge menneske jeg kender (hende med personlighedsforstyrrelsen) har lige kontaktet mig og fortalt, at hendes 20 måneder gamle søn havde leget med mobilen og derfor først nu havde læst min besked. Det er 4 uger siden jeg sendte sms. Hun spurgte, om jeg stadig havde julekalenderen til pakker. Jeg løj og svarede nej, og fortalte, at jeg ikke troede at hun var interesseret, så jeg havde solgt den videre på facebook. Jeg gemmer den faktisk, for den er ret flot med nordisk design, og den svenske internetlegetøjsbutik, hvor den er købt, har den ikke længere.

Hun sagde så, at hun næste år vil fremstille en pakkekalender ligesom hendes egen mor har lavet en til hende. Hun ville så have, at den ældste generation, inkl. mig lavede et aftryk på kalenderen. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg sagde dog til hende, at hvis hun skal sy den med korssting (hun indrømmede undervejs, at hun aldrig havde syet korssting, og at hun derfor ikke vidste, hvordan man gjorde) så skulle hun starte allerede i marts, når vi nu er 3 fra hendes mors generation, der skal sætte et fingeraftryk på den. Den skal, så vidt jeg kunne forstå, påsys med julemønster blandet med noget tegnet/malet. Jeg er spændt på, om det bliver til noget.

Til jul - dvs juledag, får drengen en bondegård, jeg har købt på et loppemarked i sommers, samt en lego/duplo traktor med lad og en ko, hertil en æske med nogle dyr, men det må moderen sortere i, fordi nogle af delene kan puttes i munden. Han er jo trods alt kun 21 måneder til jul og putter stadig ting i munden.