Læs dagbog

Nedtælling til december

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Ingeborg 22. november 2018 15:52

Jaaaee, jeg glæder mig til december med julehygge og julekalender. Jeg - en gammel kone - synes stadig det er sjovt med børnenes julekalender men også The julekalender og Jul på Vesterbro.

Jeg og hunden har fået en skrabekalender - Det er altid sjovt. Det sker at der er nogle små-gevinster på.

Mit "barnebarn" er endnu for lille til at forstå, hvad der foregår. Så han får ikke pakkekalender i år. Jeg har købt hans julegave og faktisk også hans fødselsdagsgave. Der er kun en måned imellem.

En operation i maven har sat det lidt på standby, men er nu ved at være frisk igen. Jeg skal ihvertfald til Christianias julemarked, når de åbner. Det er simpelthen så hyggeligt på Christiania. Og så et genbesøg i Centralhjørnets julestue, som har lidt "the american way" over det. Findes ikke andre steder i København. Om vi skal i Tivoli, ved jeg ikke, det er vanvittigt overrendt og en pengemaskine. Er man uheldig, går man i gåsegang. Det ved jeg ikke om jeg gider. Det gælder om at finde det, der skiller sig ud, synes jeg.

Har lige læst at ting som latter, god omgangskreds osv. kan forlænge ens levetid. Der er selvfølgelig en årsag til, at disse ting kan hjælpe og det skyldes, at ens hjerne udløser endorfiner, dopamin samt serotonin, hvilket påvirker vores humør positivt.

Disse hormoner, der bliver udløst når man hygger sig eller har det godt, hjælper faktisk immunforsvaret, hvilket kan hjælpe en med at være sygdomsfri.

Det er dermed sundt at finde ting, der kan udløse disse hormoner og det er nu blevet fastslået, at mange mennesker producerer flere af disse hormoner, når de laver aktivitet, såsom at pynte op til jul. Med andre ord, så er det faktisk sundt for folk, der elske at pynte op til, at starte tidligt, da det kan give humøret og immunforsvaret et boost.

Det er derfor en god ide at pynte op tidligt, da dette vil give en mulighed for at blive mindet om julen mere, hvilket vil producere flere af de ovenstående lykkehormoner, som er sunde for humøret og immunforsvaret.

En forklaring kan findes på, at julen minder om fest og glade dage. Ydermere kan det også give minder fra barndommen og dermed kommer man ind i en cirkel, hvor man bliver mindet om sjove og gode tider.

Er dog ikke lige så tosset som Gertrud Sand fra The Julekalender.

Iaften skal vi have den lette version af aftensmad. Råkostsalat, frikadeller og kartoffelmos.



Kommentarer fra andre brugere

Godt du tager den med ro og passer på dig selv du kan komme til "hægterne " igen .. God julepyntning til dig ,, Husk lige tage billeder af julemarkedet

Skrevet af Lunaj, 24. november 2018 19:31

Jeg tager billeder :)

Jeg har taget fotos af Centralhjørnets julemarked og lagt det på Livsnettet :)

Skrevet af Ingeborg, 25. november 2018 11:25