Læs dagbog

Ved læge

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 1. februar 2019 06:24


Det gik nogenlunde med mine forældre, da vi var ude at spise i onsdags. ”Har du det godt, du ser sådan lidt ...”, sagde min far, da vi lige havde sat os. Jeg forstod, hvad han mente og sagde, at jeg var meget træt og energiforladt for tiden. Ingen grund til at fortælle alt muligt og slet ikke på min mors fødselsdag og på en restaurant, hvor andre kan høre en. Men rart at han spurgte. De var så begge to forkølede.

Men ellers gik snakken lidt trægt i perioder. Jeg vred min hjerne for at finde på emner, men der var tomt. Ja, men ellers var det hyggeligt nok. Og jeg havde besluttet at spise to SMÅ portioner, og jeg spiste to STORE portioner. Ha ja. Det går jo nok, men jeg er da irriteret over det. Jeg var mæt og kunne næsten ikke spise det sidste alligevel.

Jeg var ved læge i går. Vi snakkede om Lyrica, og at den højere dosis ikke har hjulpet mig. Jeg spurgte, om det var okay, at jeg så gik tilbage til den lavere dosis til foråret, og det var det. Hun spurgte til psyken, og jeg fik ikke sagt, at jeg havde det skidt, men sagde dog at jeg stadigvæk var plaget af støj. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle hjælpe mig, men der er kommet en ny psykiater til byen, og det kunne være en mulighed at blive henvist til ham. Jeg var tøvende, og hun sagde, at de også brugte ham skriftligt for at få gode råd, og at hun kunne skrive til ham om min situation. Det ville jeg MEGET gerne, at hun gjorde i første omgang. Så må jeg se, hvad han siger. Ellers ville jeg være villig til at prøve et forløb hos ham.

Så kiggede hun på mit øre og sagde, hvad det var, jeg havde på det. Jeg har det sidste år eller 1½ år haft et lille sår på øret, som ikke heler, og jeg ved godt, at jeg skulle spørge lægen om det, men jeg har ikke orket det, for jeg har vidst, at jeg så skulle sendes videre, og det kan jeg ikke overskue. Nå, men hun sagde, at det skulle der altså kigges nærmere på, for det var nok et forstadie til hudkræft, og det skulle skæres væk.

Jeg skulle ikke være bekymret, og det er jeg heller ikke. Jeg er mest bekymret for alt det praktiske. Hvordan kommer jeg til OUH. Kan jeg gå i bad (og dermed træne). Kan jeg sove på den side (som jeg mest gør). Hvor længe går der, inden såret heles. Sådan noget. Jeg er ikke bekymret for, at det er noget alvorligt. Jeg tror også, at det ubevidst er en grund til, at jeg ikke har søgt læge for det – at jeg tænker, at det kan være lidt lige meget, HVIS det skulle være noget alvorligt. Jeg mener, ja … jeg er ikke glad for at leve. Men nu er det jo højst sandsynligt ikke noget slemt. Men suk, det skal ordnes.

Jeg har fået hold i nakken, men jeg fik massage af en personale på værestedet. Det hjalp lidt. Jeg tog også massagestolen. Jeg ved ikke, om jeg går og spænder lidt. Nå, men det går jo over.

Jeg var ikke i fitnesscenteret i går pga lægebesøget, OG jeg spiste en fastelavnsbolle (og slik). Det hænger ikke helt sammen. Men det var nu meget rart med en lille fridag. Ja, ”fridag”, jeg fik da alligevel 3 timers motion.

Humøret svinger lidt. Grundlæggende mangler jeg meningen med at være her, men jeg kan da grine lidt igen og snakke en lille smule med de andre på værestedet. Ja, jeg er lidt i krise, men måske kommer jeg ud af den igen. Jeg håber det.

Tak for hilsener.

Kirae, ja årstiden spiller med sikkerhed ind på humøret, det synes jeg også. Men flot at du kommer ud, det er da dejligt! Det er godt, du har lillebror som en god ven. Ja, man kan jo sagtens være ven med en hund, ja de kan virke helt menneskelige. Det er godt, at I hygger jer sammen.
Tak for din hilsen og pas godt på dig selv.

Mælken, nej man tror nemlig aldrig, at det bliver bedre, når man er midt i mørket. Men det har erfaringerne jo alligevel vist os, at det kan blive. Så vi må vel blive ved med at tro på det. Nogle gange virker livet bare lidt uoverskueligt, synes jeg. Ja, det er så godt, at jeg har M og jer herinde og andre også, som er der for mig. Jeg vil også altid lytte til dig, min ven!
Fedt med mailen, tak – hvis det bliver aktuelt. :)
Ja, du må se, hvor belastende de er i klassen, og om du kan holde det ud, når du nu ellers sidder godt. Du kan jo ikke lave om på dem, selvom de er mega irriterende.
Det er sjovt, at du også laver meget det samme om morgenen, sådan har jeg det også. Ja, det er altså virkelig rart med rutiner, det giver lidt tryghed. Men det lyder også hyggeligt, at du spiller spil og ser Youtube. :)
Tak for din hilsen og billedet af den dansende mælk, haha. Og tak for alle dine gode og varme tanker, jeg værdsætter dem meget! Hav det godt, ven!

Juce, ja det kan være så svært at sætte ord på, hvad der egentlig er galt, og hvad man er ked af. Det føles nemlig meget tyngende, som om man ikke rigtig kan trække vejret. Jeg ved, du kender det også, og ja, det er rigtig svært. Men godt at vi bliver mødt og forsøgt forstået. Det er jeg i hvert fald rigtig taknemmelig for.
Haha, jeg får et meget skægt billede i hovedet af mig i badehætte, badekåbe og badetøfler og så ned på gulvet og lave øvelser. Smiler. Tak!
Ja, her i weekenden skal jeg nok få styr på det sidste gave-halløj. Og nu er det overstået med at spise, og jeg klarede det. Ja, man er nok tilbøjelig til at falde tilbage til de gamle mønstre, både mine forældre og jeg gør det, og det er nok meget normalt. Og så er det interessant, at du siger, at jeg skal søge væk for at få mine behov dækket, for det sagde min tidligere psykolog også, ”er det absolut nødvendigt at snakke fortroligt med din mor, når du har andre at snakke med”. Ja, det er jo så rigtigt. Jeg har jo mange andre, jeg kan bruge.
Åh, det var ærgerligt med dit tilbagefald, men nu har du bevist, at du godt kan arbejde med maden, og så kommer du op på hesten igen, hvis du vil. Ja, vi klarer det hele, et skridt ad gangen. Du har ret, vi er kun mennesker, og det er ok at fejle. Jeg synes, jeg fejler MEGET med spisningen, men måske en dag det bliver bedre. Jeg er så stolt af dig, at du kunne, og du kan igen!
Tak for din hilsen, min ven. Kan du have det godt og passe på dig selv. Ja, snart er det forår, og så bliver det hele lysere, også inde i hovedet!



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN .
Det lyder da til det gik ok med den fødselsdag .. det er ikke altid nemt det ved jeg . Ja men bare din mor ikke var sur eller noget så er det jo et lille fremskridt ja du ved hvad jeg mener søde ven .

Det lyder da spændende med den psykiater og hvis du kan kommunikere med ham online til en start er det jo godt .. også gennem din læge . Din læge kender dig jo godt tror jeg ..

Du skal ikke være bekymret over det med såret søde ven jeg er sikker på det nok skal gå . Min papfar havde selv hudkræft og fik fjernet et sår og det helede rigtig hurtigt og kom ikke igen eller noget . Men ja der er meget praktisk der følger med sådan en operation eller hvad man nu kalder det .. og ja jeg ved dine alarmklokker ringer ... Men jeg er der og holder dig i hånden i tankerne .
Jeg aner ikke lige hvad Lyrica er men jeg håber du finder den rette balance med det.

Nå men jeg sender dig som altid de bedste tanker og krammer og håber du har haft en god dag .
Ja jeg orker ikke skolen og stress men jeg har lavet en god plan for det nye semester . Men de der dumme tøser kan bare rende og hønse .

Ja jeg elsker rutiner om morgnen og bare at hygge og vågne og se youtube ha ha ser det samme hver dag ... Ja gentagelser er gode.
Ja og spiller lidt for sjov og hygger mig .. det er en god måde at vågne på .

Jeg håber du får en god dag og en god weekend og hygger lidt .
Knus og mange tanker fra Mælken

Skrevet af Mælken, 1. februar 2019 13:07

Kære JHN

Du klarer beskeden mht. den mulige kræft super flot. Til tider kan det bedste være, at blive ved med at gå, i stedet for at lade sig overmande. Det er hårdt, ja, men nogen gange det mest rationelle.

Kh
Chloe


Skrevet af Chloe, 1. februar 2019 17:00

Hej JHN håber du kommer igang med træningen vil bare give dig et knus er lidt træt🌻🌻

Skrevet af kirae2002, 1. februar 2019 22:32

Læser din dB i morgen

Skrevet af kirae2002, 1. februar 2019 22:33