Læs dagbog

Hm ja

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 1. september 2021 19:35


...



Kommentarer fra andre brugere


Hm ja, jeg ved ikke … jeg ved ikke, hvordan det går, og hvad det ender med.

Min far er blevet lidt mere frisk – fysisk. Han har stadig ingen appetit, og han kan kun gå få skridt med rollator, men hans lungebetændelse (som de er sikre på nu, at han har) er blevet bedre. Da han blev indlagt, hostede han meget og med meget besvær. Da jeg var derude sidst i mandags var det meget bedre. Men han har ingen kræfter, og han er meget træt. Han har dog været oppe de to sidste dage og har siddet i en stol.

Så langt, så godt …

Man kan ikke se på CT scanningen, om der gemmer sig noget kræft bag lungebetændelsen. Så han skal scannes igen, når lungebetændelsen er overstået.

Men han kommer nok hjem i morgen, og det er jeg bare overhovedet ikke tryg ved. :/ Han kan ikke komme på aflastning først, da han ikke er dårlig nok, siger lægerne. Så han skal direkte hjem i en sygeseng og så have hjælp af min mor og af hjemmeplejen. Måske kan han tilbringe noget af tiden i sengen og resten i en stol? Han kan jo ikke andet. Han kan ikke komme på toilettet selv, og hjemmeplejen kan ikke hjælpe ham derud, da rollatoren ikke kan gå gennem døren. Så måske skal han også have en toiletstol. Min mor vidste heller ikke, om han kunne sidde på en almindelig stol og spise ved et bord.

Hun vidste heller ikke endnu, hvor meget hjemmeplejen kommer, og hvor meget de skal hjælpe med. Altså, hvad hvis han skal på toilettet. Skal min mor så hjælpe ham med en kolbe, når han nu ikke kan gå? Eller vil han insistere på at forsøge at gå? Men min mor kan jo ikke gå og støtte ham hele tiden, når han slet ingen kræfter har. Og hvor skal sygesengen stå? I stuen så han kan være tæt på hende om dagen og se tv osv., eller på ekstraværelset så hun bedre kan høre ham om natten?

Det er alt sådan noget, der virkelig giver bekymringer og rigtig mange tanker.

Jeg indrømmer gerne igen, at jeg mange, mange gange tænker, at det ville have været bedre, hvis han var død i lørdags, som jeg troede, han ville gøre. Måske er det grimt at tænke sådan, for det kan jo være, at han bliver frisk igen, men jeg tror bare ikke rigtig på det.

Min farmor havde knogleskørhed. Indtil hun var 80, lavede hun mad til min farfar og tullede rundt og lavede praktiske ting (min mor hjalp dem med indkøb, vasketøj og støvsugning, fordi min farmor havde dårlig arm). Så faldt hun og brækkede hoften, og vi troede, hun skulle dø. Men hun livede op igen og levede yderligere 5 år. Hun faldt igen og brækkede den anden hofte, så bækkenet og slog så hovedet. Men hun levede. Men hvilket liv havde hun? Hun sad i en stol, gik lidt rundt, men kunne ingenting. De fik mad udefra og fik hjemmehjælp. Hun havde været vant til at forkæle farfar og os med lækker mad, og pludselig kunne hun ingenting.

Er det sådan, min far også skal ende sine dage? Bare sidde i en stol og læse avisen og ellers ikke andet? Have hjælp til alt og måske miste livsgnisten.

Ja, det er jo ikke til at vide, men jeg frygter det bare …

Jeg tænker over det hele tiden. Jeg kan slet ikke slippe det. Jeg har brugt M og værestedet meget, men jeg passer også på med ikke at snakke for meget om det. Og jeg kan slet ikke rumme min mors bekymring også. Jeg har rigeligt i at tænke på min far, jeg kan slet ikke finde ud af at passe på hende også. Jeg ville ønske, hun ville bruge sine veninder i stedet, men det kan jeg bare ikke sige til hende.

Ja, jeg ved ikke. Måske ER jeg egoistisk, men jeg tænker bare, at det ville være mere humant for min far at skulle væk nu. Men måske tænker han ikke selv sådan? Vi snakker jo ikke på den måde om det.

Jeg har tænkt på det med at ”passe” ham. Jeg vil jo helst ikke, men jeg har tænkt, at hvis han er nogenlunde frisk, så kan jeg måske være der ind imellem, mens han sover til middag, så min mor kan komme lidt ud. Jeg vil lige se, hvordan det går.

Men jeg kan hjælpe med praktiske ting. Selvfølgelig stadig slå græs, handle osv. I morgen skal jeg til lægen og hente en ”grøn recept”, fordi de sagde på apoteket, at så kunne man få proteindrikke billigere, ja og så skal jeg på apoteket og hente det. Senere skal jeg handle for dem. Det vil jeg gerne.

Ja, sådan ser det ud. Måske klarer han det i denne omgang, men jeg er som sagt bekymret for til hvilket liv. Måske er jeg for pessimistisk?

Jeg har ikke set ham siden mandag. Min mor har været til stuegang både tirsdag og onsdag, fordi de jo skulle have svar på scanningen, men det blev ved med ikke at komme. Stuegang er mellem 9-12, og så længe kunne jeg slet ikke rumme måske at skulle være der.

Jeg har det også rigtig svært med hans forvirring. I mandags kom der en læge ind, og han spurgte min far, hvad han troede, han fejlede. Så sagde min far, ”ja, jeg er jo så dårlig nu, og min kone har astma, så jeg sagde også til sygeplejersken, at vi måtte være berettiget til en plejebolig”. Altså, han svarer i øst og vest! I går havde han været på toilettet (hvor han har været ude, når han skulle rigtig på toilettet), og bagefter ville han derud og gøre rent. I dag havde han snerret af sygeplejersken, fordi hans mad var blevet kold. Bagefter havde han dog undskyldt. Han er slet ikke den gamle, kvikke far, jeg kender. Det er skræmmende, og jeg er SÅ ked af det. Og så har jeg bare rigtig svært ved at kapere det.

Jeg har tabt mig lidt igen. Jeg ved ikke, om det har noget med alt det andet at gøre, men for en uge siden vejede jeg lige over 54 kg, og i morgen kan jeg se, at den nok er lige under 52 kg. Jeg er glad for det, men jeg ved godt, at det ikke er så godt. Jeg synes ikke, jeg har ændret så meget på min mad, og jeg går ikke mere, end jeg plejer, så jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg kan ikke lade være med at håbe på, at jeg vil blive ved med at tabe mig.

Tak for alle jeres hilsener!

Voksen, tak for dine tanker. Ja, det var B, der døde af kræft, var det ikke? Det må være et hårdt forløb at være i. Jeg ved ikke endnu, om min far har kræft, men jeg tænker, at det må være forfærdeligt.

Åsa, ja det er hårdt, også fordi vi stadig ikke ved, hvor alvorligt det er. Jeg håber, vi snart får en ny scanning, så vi i hvert fald kan vide, hvad det er. Tak for dine gode tanker.

Ette, jo jeg tager det nogenlunde, men jeg tænker meget. Jeg er meget bekymret for, hvordan det skal ende, og hvordan min fars sidste tid (år?) bliver. Ja, men jeg må prøve at tage en dag ad gangen. Tak for din hilsen!

Kirsebær, mange tak for dine tanker. Jeg sender også gode tanker din vej, og jeg ved jo, at din familie også kæmper med meget!

Chloe, ja det har været godt, at ansvaret har været taget lidt fra os, og jeg er bange nu, hvor vi får det tilbage. Jeg er ikke tryg ved det. Ja, døden kan være svær, men jeg vil hellere den, end at han skal lide. Og det tror jeg, at han gør nu, men måske tager jeg fejl. Tak for din hilsen og for, at I lytter, det betyder meget!

Skovtrolden, tak skal du have, ja vi kan jo håbe, at det kun er lungebetændelse, og at der ikke er noget alvorligere bag. Ja, han er godt nok meget afkræftet stadigvæk, og det er også derfor, jeg er bekymret ved, at han skal hjem, men sådan er det jo. Jeg har også været bekymret for dig, og jeg håber, at du er okay! Tak for din hilsen!

Juce, du har da ingenting at undskylde, og du skal slet ikke tænke på det! Du er god til at sende hilsener, og du støtter, hvor du kan. Men du har jo selv meget at tænke på!
Ja, vi ved ikke endnu, om han fejler det ene eller det andet. Jo, lungebetændelse har han åbenbart, og penicillinen har også hjulpet, men om det er noget andet, det må vi være tålmodige omkring. Uha ja, det kan være svært med de gamle, også med din mormor, også når de helt svinder ind og ingenting kan. Min far vejer kun 51 kg. :/
Ja, måske er det meget almindelige tanker, det med døden. Jeg ønsker jo ikke, at han skal dø bare sådan, men jeg ønsker, at han skal have et værdigt liv, og det føler jeg ikke, at det er nu, så derfor tænker jeg på døden som en ”løsning”. Men ja, jeg kan høre, at du forstår. Det er svære tanker, og det er svært at sige højt. Det er en flot tanke, at du tænker, at din skytsengel vil være der. Det er godt at have tanker, der trøster en. Jeg ved ikke, hvad der venter efter døden. Jeg skifter lidt mening omkring det, ha. Men jeg håber, at der vil vente en dejlig fred.
Ja, jeg har helle på værestedet, så det er dejligt. Jeg skal nok passe på mig selv, tak skal du have, og mange tak for dine tanker!



Skrevet af JHN1, 1. september 2021 19:36

Hej JHN

Det er en hård tid for Jer. Bekymrende, at din far ikke kunne svare på, hvad han troede, at han fejlede. Man kan risikere, at når lunebetændelsen er ovre, at han så siger, at han har det fint og ikke vil til scanning igen. Så må du og din mor rotte Jer sammen og sige at han SKAL. Det er så svært, når forældrene sygner hen.

I må på bedste måde sig, hvad I har brug for af hjælp og køre på, at din mor har begrænset styrke.

Kh Åsa

Skrevet af Åsa, 1. september 2021 22:04

Hej J

- Godt at høre fra dig

Og godt at du kan skrive her og også snakke med M

Jeg har ikke en masse klogt og opløftende at at skrive, ikke at jeg tror at alt håb er ude heller ikke for at din far kan få det godt.
Min mormor blev 99 og gik rundt og brasede og lagde æblekage sammen indtil hun var meget gammel - lige som din farmor.

Det er også dejligt at så mange bakker op om dig her
Det hjælper lidt af med alene-følelsen der kan være lidt større end ellers

Stort knus til dig

Skrevet af ette, 2. september 2021 10:09

Kære JHN

Jo, jeg kan godt følge dig i, at det er bedre at dø, end sidde og sygne hen i en stol. Så er der alligevel ikke nogen tilbage.

Det lyder måske som om, at situationen pt. ikke er fuldstændig afklaret, og derfor kan gå begge vej. Vi må håbe på det bedste. Det er svært at være i.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 2. september 2021 18:51