Læs dagbog

Ved læge igen

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 1. december 2019 08:39


Jeg skrev til min læge først på ugen for at bede om en henvisning til en fysioterapeut. Onsdag skrev hun tilbage, at hun havde studeret røntgenbilledet igen, og det var muligvis en seneknude på min fod. Hun ville gerne se mig torsdag, for hvis det var det, skulle jeg snarere til en ortopæd og muligvis opereres. :/ :/

Jeg læste om seneknuder på nettet og kunne heldigvis se, at det nok ikke var det. Da jeg kom op til lægen og fortalte hende, hvordan det havde været, var hun også enig. Så mente hun, at det kunne være senen i foden, der havde været betændt. Ligesom seneskedehindebetændelse. Og så var der noget slitage, som hun jo også havde fortalt mig.

Nå, men jeg fik henvisningen til en fys, for det mente hun også var det bedste. Nu skal jeg bare have en tid hos en.

Min læge sagde, ”når nu din åndssvage læge gerne vil se det selv”, (det var jo en anden læge første gang), og jeg sagde, at det da bare var dejligt, at hun gerne ville se det. Det er det da også. Jeg er mere tryg ved hende end ved akutlægen.

Jeg var stadig øm på foden, når hun trykkede på den, men ellers mærker jeg det ikke mere. Jeg håber ikke, der kommer mere nu.

Jeg er ved at vænne mig til ikke at skulle motionere så meget mere, men det er svært stadigvæk. Det er jo en stor del af mit liv.

Torsdag aften var jeg til et arrangement med min mor. Det var hyggeligt.

Min mor fortalte så, at min far skulle på toilettet om natten og havde fået krampe i benet og var faldet. Han havde slået sin tå så voldsomt, at neglen var ved at falde af. De havde været ved læge, og han havde fået en stor forbinding på. Han var blevet noget forskrækket og havde rystet, sagde min mor. Stakkels gamle far.

Det værste er, at min mor skal opereres i sin tå på tirsdag, så det næste stykke tid er de begge lidt handicappede. Jeg har sagt, at de SKAL sige til, hvis jeg skal handle, støvsuge eller andet, men jeg ved ikke, om de gør det. Jeg vil selvfølgelig besøge dem i næste uge, men om de vil tage imod hjælp, det er mere tvivlsomt. Jeg håber det.

Juce, tak for din hilsen. Ja, angsten for at miste kan sidde så dybt i en, det er helt forfærdeligt. Det positive er, at den kommer, fordi vi elsker. Men hvis den kammer over, så er det jo noget skidt. Jeg synes, det er svært f.eks. med mine forældre lige nu, fordi jeg kan mærke, at de bliver ældre. Men jeg kan jo ikke forhindre livets gang. Jeg prøver at lukke af, men ja, det er svært. :/
Jeg tror også, at spiseforstyrrelse og selvskade hænger lidt sammen. Jeg ser mig selv i spejlet nogle gange og kan godt se, at jeg ikke behøver tabe mig mere, men der er også en slags god pine i det, hvis det giver mening. Kigge på mig selv og vide, at jeg piner mig selv lidt. Ja, det er lidt mærkeligt. Jeg håber, det vil hjælpe dig at gå ned i medicin, for det er ikke rart, hvis man ikke er tilfreds med sin krop.
Du har fuldstændig ret i, at der skal sættes noget andet i stedet for motionen, og det er også rigtigt, at motionen har taget fokus fra de andre problemer. Det er svært nu, fordi jeg får frigivet noget tid, og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med den, og jeg kommer til at mærke mig selv, og det vil jeg ikke.
Ja, det var en forskrækkelse med min mor, men heldigvis var der ikke noget, og hun er tilgivet for at ringe senere. Jeg ville nok have gjort det samme. :) Ja, guldalderen, haha. Godt ord. :) Du har ret, vi må tage det sure med også, og livet er jo ikke kun lyserødt, eller hvad man siger.
Haha, jeg tror også, jeg gentager mig selv eller gentager, hvad du lige har skrevet. Ja, det er det med at koncentrere sig, og det kan være svært. Og så tænker vi nok meget ens og skriver derfor det samme. :) Det er dejligt, at du er der!
Det lyder ikke rart med dine knæ, men ja, vi kan nok ikke undgå den slitage, og vi bruger jo os selv meget. Jeg håber, min fod og knæ forbliver gode nu og ikke skaber problemer igen. Kan du godt gå med Lucky?
Jeg er så glad for dine tanker, min ven, tak for dem. Og pas nu på dig selv, ikke! Mange knus tilbage til dig og tak fordi du havde lyst til at skrive. Jeg synes som sagt, vi er meget ens, selvom vores liv er forskellige, og det er dejligt at høre om dine tanker og betragtninger.