Læs dagbog

Igen-igen

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 2. september 2021 20:01


...



Kommentarer fra andre brugere


Jeg har lige brug for at skrive igen-igen.

Min far kom hjem i dag. Jeg var der tilfældigvis, da de kom med ham, og han havde det bare SÅ dårligt. Vi fik ham med møje og besvær ind i huset og ind på sengen. Han er virkelig dårligt gående. Det er så en ting. Men han var SÅ forvirret! Han blev ved med at sige, ”hvad skal jeg, I må sige, hvad jeg skal, jeg ved ikke, hvad jeg skal, hvad skal jeg”. Så sagde min mor, at han skulle have noget at spise om lidt, og så sagde han, ”jeg skal satme ikke have aftensmad”. Han var sikker på, at han lige havde spist, men han havde nok ikke fået noget siden frokost, for de skulle rundt med mange patienter, så han havde kørt længe. Jeg sagde til ham, at han skulle have noget at stå imod med, og at nu skulle han altså høre på min mor. Nå ja, okay. Så lavede vi lidt sjov med, at han var under tøflen, og den sjov kunne han faktisk godt være med på, men ellers var han nærmest 100% uklar, mens han de andre dage dog har været klar en del af tiden.

På sygehuset havde de spurgt ham, om han kunne fortælle sit personnummer. Så var han begyndt at stave sit navn. Så havde de spurgt, om han vidste, hvor han var, ja han var på (bynavn) sygehus. Ja, det var rigtigt, og vidste han så, i hvilken by det lå, nej det vidste han ikke. Han havde jo lige sagt bynavnet, men kunne ikke forbinde det. Han havde også taget sit tøj omvendt på.

De havde ringet til min mor, om han havde været forvirret længe, og det har han jo i hvert fald siden jul. Men det er godt nok blevet MEGET værre den sidste uge. Han er helt bimmelims. Hvis det er pga. lungebetændelsen, så forstår jeg ikke, at det ikke bliver bedre i stedet for værre. Hvis det er pga. det lave stofskifte, så forstår jeg heller ikke, at den behandling ikke har hjulpet.

Og så forstår jeg simpelthen ikke, at man sender nogen hjem, der har det så dårligt. Jeg ved godt, at det gør man, men jeg forstår det ikke.

Og nu tænker jeg igen, at jeg ikke tør være alene med ham. :/ Men jeg har jordens dårligste samvittighed overfor min mor. Jeg havde det også virkeligt dårligt med at gå hjem, men jeg kan jo ikke være der døgnet rundt. Jeg kan kigge forbi hver dag for at snakke lidt med min mor, men jeg kan jo ikke rigtig gøre noget ellers.

Jo, jeg kan handle, og jeg har været på apoteket og har fået endnu en kæmpe lang liste, jeg skal hente på apoteket i morgen. Der kan jeg gøre noget.

Og de får hjemmepleje 5 gange om dagen, det er jo godt.

Jeg har snakket med min mor om plejehjem, men ”det vil far jo ikke”. Nej, men det kan far blive nødt til, hvis det bliver ved med at gå så dårligt. Det kan ingen jo holde til.

Puha, hvor har jeg det DÅRLIGT med at se ham på den her måde!

Ja, måske bliver det bedre, det kan vi jo håbe.

Jeg får snakket en del med M, og det hjælper helt utroligt meget. I dag græd jeg imens. Vi stod i køkkenet, og der var ikke så mange brugere. Det var egentlig godt lige at få smidt lidt tårer, og jeg kan sagtens grine igen bagefter. Det er bare hårdt at snakke om, men samtidig nødvendigt. Jeg snakker også lidt med de andre brugere, og nogle af dem har jo forældre på samme alder, så de forstår godt. Der er en bruger, hvis mor er rigtig syg af kræft, og det er rigtig synd for ham, for han er så knyttet til hende. Ham har jeg virkelig ondt af.

Tak for jeres søde hilsener!

Åsa, jeg tror godt, at vi kan få ham med til scanning, men du har ret, ellers må vi simpelthen insistere. Vi kan altid sige til ham, at det er hans læge, der har sagt det, for ham kan min far rigtig godt lide. Vi må stå sammen, ja, og jeg tror, at han nok skal komme af sted. Ja, vi skal jo finde ud af, om der er noget andet end lungebetændelsen. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg tror. Jeg håber bare det bedste. Tak for din hilsen!

Ette, du behøver ikke skrive noget klogt eller noget specielt. Det er bare rart at vide, at der er nogen, der tænker på en. Det hjælper meget, tak. Hold da op, 99 år, det er alligevel noget af en præstation! Og dejligt at din mormor var så frisk, efter hun blev meget gammel. Det er jo også sådan, det helst skulle være. Ja, måske kan min far også få det godt igen, det er rigtigt. Ja, det hjælper virkelig meget, at jeg kan skrive her, og at M også er så god til at lytte. Tak for din hilsen!

Chloe, ja selvom det måske kan lyde barsk, så ønsker jeg faktisk, at min far ville få fred, altså hvis han skal blive ved med at have det så dårligt. Det er virkelig ikke et godt eller værdigt liv. Ja, det er meget svært at være i, men vi må tage en dag ad gangen. Tak for din hilsen!



Skrevet af JHN1, 2. september 2021 20:02

Trist at læse om det i gennemgår i familien.
Det er absolut uværdigt at udskrive din far til hjemmepleje -pleje i eget hjem i den forfatning.
Og din skal være profesionel plejer og hustru samtidigt.
( Dobbelt roller ) Hun bliver jo nærmest gidsel i eget hjem.

Fuldstændigt absurd situation. Jeg tænker også ift ulykker. når han er så forvirret. Håber din far kan.få plejehjems plads eller andet. Snarest muligt.
Det der virker totalt uholdbart. Du må prøve at holde modet oppe så godt du kan. God aften.

Skrevet af Frederik40, 2. september 2021 21:13

Hej JHN

Hvor er det rigtig træls for jer alle sammen.

Det er rigtig svært at være pårørende til en som er syg.

Er han udredt for demens?

Jeg håber det bedste for dig og din familie.

Mvh. Emmie

Skrevet af EmmieIgen, 3. september 2021 12:53

Hej Jhn

Det gør mig så ondt at høre om din far. Det er utroligt, at han ikke kan komme i aflastning. Hvor dårlig skal man mon så være? Min mands tante havde demens, og da hun fik en lungebetændelse, blev demensen desværre noget værre. Men selv uden demens kan en lungebetændelse give forvirring. Forhåbentlig kan han komme lidt mere til sig selv, når hans lungebetændelse bliver bedre. Jeg ønsker ham det bedste. Og selv om det er superhårdt, skal du og din mor passe på jer selv også.

Kærlig hilsen herfra

Skrevet af studerende21, 3. september 2021 20:05

Hej J

Jeg synes du skal skrive løs alt det du har brug for - for din egen skyld. Det kan lette meget bare det at skrive og også dele det der er tungt.

Hvor er det frustrerende at de sender folk hjem - ja, her er det så din far..suk.. - før de er klar til det.

Hvis din fars stofskifte ikke er "på plads" er han da også rundt på gulvet pga det, sådan en tur på sygehuset og hvis det er længe siden han har spist når han endelig er hjemme igen..ej, men..

Det er ikke for at piske en stemning op omkring det, men det er da under al kritik. Det er bare med at holde hovedet koldt.

Jeg er sikker på at du kommer stærkt igennem den her periode og står endnu stærkere når I er igennem. Jeg tror det er vigtigt at du giver dig selv lov til at falde sammen og får grædt ud også og lader andre tage over.

Den allerbedst mulige weekend til dig

Kæmpe knus

(Banankagen er spist nu skal jeg bare lige indstille og bruge min egen solopgang - Hah! :D )

Skrevet af ette, 4. september 2021 09:29