Læs dagbog

Er det det, jeg ønsker?

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 3. februar 2019 08:28


Ja, det var en tung dag i går som forudset.

Underboerne skramlede rundt og skændtes to gange. Hyggeligt – eller noget.

Jeg var trist og ked af det og slet ikke i humør til noget. Men dagen gik heldigvis hurtigt alligevel.

Jeg fik 2½ times motion i alt, gik tur med ”lillebror”, lavede grøntsagssuppe til fryseren, vaskede, skiftede sengetøj, skrev mail, fik udfyldt skemaet til OUH …

Ja, så lidt skete der da på trods af det dårlige humør.

”Lillebror” sagde til mig, at jeg var i godt humør, fordi jeg drillede ham med et eller andet. Jeg tænkte, ”er det virkelig så nemt at narre andre mennesker”.

Ja, i dag kan kun blive bedre …

Før jul forsøgte jeg at finde ud af, om man kan købe sovepiller over nettet. Det kan man selvfølgelig. Man kan købe alt der. Men der stod også skræmmende beretninger om, at man kan blive rigtig syg af nogle af dem, så jeg opgav igen. Men trangen er der stadigvæk. Jeg søger efter måder at dø på. Hvis der fandtes en enkelt, lille pille, som man bare skulle tage, og så ville man dø hurtigt og smertefrit, så ville jeg gøre det. Er det forfærdeligt?

Jeg tænker samtidig, at bare det var en pille, der også gjorde, at mine efterladte ikke ville blive kede af det. Det er det værste. Jeg ønsker ikke at gøre nogen kede af det. Men jeg ved jo godt, at det ville de blive.

Jeg tror, tankerne kommer igen nu pga. det med øret. Hvad hvis jeg ikke fik gjort noget ved det, ville det så udvikle sig, så jeg kunne dø? Er det det, jeg ønsker? Er det derfor, jeg har gået over et år uden at få det undersøgt? Ja, jeg ved det ikke. Det er bare tanker. Men for tiden har jeg ikke megen glæde ved at være her. Jeg må bare forsøge at finde en måde til at holde fast i de gode ting og ikke fokusere på de dårlige.

Tak for hilsener.

Ingeborg, jeg synes egentlig ikke, det er længe at vente på forundersøgelsen, for det er jo kun et forstadie til hudkræft og ikke umiddelbart noget alvorligt. Men måske er det fordi, jeg bare lukker øjnene for, at det kan være noget skidt. Men jeg tror nu ikke, det er noget alvorligt. Ja, nu er det sat i gang, og så må jeg bare tage det, som det kommer.
Ja, jeg ved godt, at lægen ikke vil sige noget over telefonen. Det er også godt nok. Men jeg tror bare, at jeg skal komme og få det fjernet, og så er det det. Men jeg har jo ikke prøvet det før, så hvad ved jeg. Jeg må prøve at tage det lidt ad gangen.
Tak fordi du svarede på det med naturmedicinen. Jeg skrev det hele på. :)
Jeg vil nu fortælle mine forældre, at jeg skal af sted. Det har jeg det bedst med. Men jeg ved heller ikke, om det altid er hensigtsmæssigt at fortælle alt. Jeg tror, de ville blive mere kede af det, hvis jeg ikke fortalte det.
Ja, lad os håbe, at det ikke er noget slemt, eller at det bare kan fjernes, og så er det det.
Tak for din hilsen og for, at du tog dig tid til at skrive.

JegKan, ja tiden går jo hurtigt, og snart er det overstået. Det ved jeg også af erfaring. Tak fordi du lige minder mig om det. :) Ja, jeg synes også, det er rart at have nogen med, men det er også fordi, jeg er bange for at skulle finde stedet selv, finde rundt osv. Jeg tror heller ikke, det er noget alvorligt, så på den måde er jeg heldigvis ikke nervøs.
Selv tak for din hilsen og pas på dig selv!

Kirae, ja mindfulness er godt. Jeg håber, du finder ud af det med dine forældre. Tak for din hilsen.



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN mor ,og far kommer torsdag nok for et nyt skab mor elsker ,at dramatisere .det er forfærdiget hun er os lidt psykisk sårbar.dengang jeg var barn gik hun på glas går blodet strømmede ud for hendes føder forfærdeligt at oplev for et lille barn derfor tænker ,jeg hun ik altid er rask plus hun mistede sin mor min far mistede os sin far meget tideligt må give nogle psykiske men så må bære o ve med dem håber du har det godt knus fra kira

Skrevet af kirae2002, 3. februar 2019 09:06

Glasskår

Skrevet af kirae2002, 3. februar 2019 09:06

Hej søde JHN .
Det er godt nok synd du har det såå skidt og du slet ikke har overskud til at ændre på noget som helst .
Ja ved ikke hvad jeg kan sige søde ven . Håber du kan få lidt støtte hos M hun virker god til at snakke med dig .

Det med sovepiller .. ja hvad kan jeg sige ?? ... Du snakker om at dø smertefrit ... hvis du tog en overdosis sovepiller kunne du altså risikere at ødelægge din krop og blive hjerneskadet og ja alt det du nok har læst om .. uha ... Ja og dem der står tilbage efter et selvmord det er så forfærdeligt ..

Jeg håber bare du får noget hjælp søde ven .. noget der kan få dig op igen ... Ja noget der kan give dig mere mod på livet det fortjener du . Ja vil bare gerne hjælpe dig .

Jeg håber bare du også har lidt godt i dit liv .. Ja du har jo M og lillebror .. det er jo godt du har dem tæt på dig.
Nu må du have en god dag søde ven og pas nu på dig selv .
Knus og mange tanker fra Mælken

Skrevet af Mælken, 3. februar 2019 16:18

Kære JHN

Jeg forstår det virkelig godt - det er forbandet hårdt. Du sagde selv noget rigtig godt, mht. at tro så et system / skabelse / ånd, udenfor en selv. Jo mere man kan stole på og læne sig opad et sådan system, jo bedre. Man kan ikke andet, end at gøre sit absolut bedste. Resten må livet tage ansvar for.

I bund og grund er det jo helt absurd, at livet er så modbydeligt, at tilværelsen er uønsket. WTF!?

Det lyder helt rigtigt! Og lidt sjovt. Hvem var du så fan af?

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 3. februar 2019 17:17

Hey ven:) Noget slog mig, at fordi du tager sol så er det osse din skyld at du har fået forstadige til K.
tvangstanker/katastrofetanker:) derfor kort ord. Det vil være det samme som at køre med det offentlig og selv være skyld i en tog ulykke. Men jeg forstår godt, den følelse af skyld, og jeg ved at du som mig kæmper med lysten til at ville leve, og ja det er "bare tanker" Og alligevel ikke, for jeg tror pt. du har en depression, håber det ikke, men måske? Det jeg skriver, er efter min hullet si
af en hjerne og dine 3 indlæg som du har skrevet, som jeg lige skulle følge op på:) Men vi os dig og mig, har svært ved at rumme denne verden, med alle dens farver og indtryk, og alt den lidelse som findes, alt helt ned til mindste detalje, og jeg tror vi bliver så mætte psykisk at vi for løbende depressioner.

Træls med underboen:( det er ren kaos for os, og jeg må tilstå at hvis jeg kunne vælge, så ville jeg gerne ha et sted hvor der kun var meget lidt støj, da det går lige ind i vores nervesystem:X Især når vi har angst og er udmattet. Jeg tænker os at det med at skulle være voksen, og selv klare alting, når forældrene ikke længere er her, uha det har jeg osse en kamp med, men måske kunne det være en ide at få en skp. for en periode, så i sammen kunne klare det rigtig svære uden for døren ting. Jeg syntes du er noget meget langt i din udvikling, og det er ok at man går et par skridt tilbage, og få hjælp til håndtering af de symptomer, din sygdom efterlader. Det er en sejer at bede om hjælp:) det kræver mod, og jeg syntes du er meget modig:)

Dejligt med suppe på køl, jeg forsøger at købe andre vare nu, så istedet for chips købte jeg mejs chips, meget lidt fedt i og sukker. og istedet for chokoladebar, køber jeg enten 70% chokolade, el. Fignestænger med jordbær og melon. Jeg vælger at se mig selv om en med sukkersyge, hvad ville jeg så vælge? det gør jeg finder på en leg i butikken, find nye vare:) Ha ha så jeg står og læser og læser, glemte brillerne, føler jeg får noget hygge, selvom det ikke er ret meget, og at det på længere sigt, vil hjælpe min krop. Men du skal ikke tabe dig! du træner nok, men forstår godt den spiseforstyrrelse satan og helvede!:) Men det vil gøre en forskel måske, at du for det bedre fysisk, når der kommer næring på programmet. Men det er ikke let at spise uden følelser, det har vi haft i for mange år til at (bare kunne) terapi, at snakke med andre omkring det der sker inde i er helt klart vejen. Og at du så er så sej at skrive om det herinde, gør at jeg osse lære af dig, på din personlige rejse, så tak for at du skriver så åbent omkring dit liv:)

Jeg ved ikke om det jeg skriver er rigtigt eller ? jeg føler jeg er ved at grave mig en hule, og som en bjørn gå i vinterhi, medicinen driller og jeg er konstant træt, men det er vi alle vel, sådan er den mørke tid. Snart komme solen og varmer vores tær og måske har vi imellemtiden lært en ting eller to? Hvem ve:)

Sender dig en kæmpe krammer, din ildsjæl:)

Juze, den forvirret:)

Skrevet af juce, 3. februar 2019 17:52

Hej JHN fik læst din dB træls med naboerne fint med suppe jeg tænkte øv det med såret på dit øre hvad er det du snakkede nået om kræft håber ,jeg ikke .jeg skal til læge igen den 21 skal have rykket det med psykiateren for bilen var ikke ledig .havde en spændene drøm det at drømme var der nogle der snakkede om i drømmen hehe ja lidt mystisk.håber snart ,at se lillebror ,og ras igen .ras tager aldrig telefonen suk.blev god venner med mine forældre igen kommer på torsdag.skal have pn idag her kl 8 .det suppe du for er det købe eller nået du selv laver .mange knus fra kira🌻🌻

Skrevet af kirae2002, 4. februar 2019 05:30