Læs dagbog

Jeg var ude ved mine forældre i fredags. Min far virkede okay og var ikke forvirret på noget tidspunkt. Så måske var jeg bekymret uden grund? Jeg vil selvfølgelig stadig holde lidt øje med ham og snakke med min mor, når jeg har mulighed for at have hende på egen hånd, men jeg skal jo heller ikke køre det op, hvis der ikke er grund til det.

Min far havde fået første vaccine og havde bare været lidt træt, men ellers ingen bivirkninger, så det var jo dejligt.

Jeg havde sagt, at jeg ikke ville have kaffe, for det bliver for meget, så vi fik bare påskefrokost, men jeg var der da alligevel i 3 timer. Min mor har også købt ny telefon, og hun har haft en gammeldags indtil nu, så hun var noget på bar bund med sin iPhone. Jeg er jo selv ret dårlig til det, men jeg kunne da hjælpe hende med det mest basale. Så det gik der meget tid med.

Ellers er påsken gået med at gå og spise. Det sædvanlige.

Jeg var ude at blive testet i dag, så jeg er klar til tirsdag, men så har jeg også fået tid til zoneterapi på onsdag, og der når testen lige at blive 73 timer gammel, så jeg må tage en lyntest i morgen også. Jeg kan ikke få en ”rigtig” test i morgen, for alt er optaget. Nå, men det går vel også med en lyntest.

Jeg synes, jeg har klaret påsken sådan nogenlunde. Dem nedenunder har ikke været så meget hjemme, tror jeg. Og drengen var der kun i starten af ugen. Men det er ”sjovt”, som de vågner op om aftenen. Der kan være en hel dag, hvor jeg kun hører dem sporadisk, og så ved spisetid buldrer de (eller manden) hen over gulvet, det vibrerer oppe ved mig i gulv og møbler, og dørene smækker, og jeg bliver helt bimmelims. De er åbenbart aftenmennesker. Men ja, i hverdagene er de på arbejde om dagen, så det er selvfølgelig meget rart. Og om aftenen kan jeg tage mine hørebøffer på, hvis det bliver for slemt. Jeg kan heldigvis sove nogenlunde de fleste aftener/nætter. Det er vigtigt for mig. Men angsten sidder hele tiden i mig – kan jeg sove, støjer de, bliver jeg stresset osv. Det er det værste.

Jeg vil så gerne være glad. Sådan oprigtig glad. Jeg ved godt, at det kan man ikke være hele tiden, men jeg mangler den der grundlæggende glæde. Det har jeg skrevet om før, men det fylder meget. Jeg lader stress og frustration fylde for meget, og der er ikke rigtig plads til at slappe af og være glad. Og så prøver jeg at glemme det, og jeg prøver at være mindre hjemme, så jeg går meget, og jeg slider på min krop.

Jeg har oplevet mange gange, at jeg har været inde i f.eks. en butik for at handle, og så siger de, ”du går meget, vi ser dig ofte på gaden”, og jeg tænker, at så må jeg virkelig gå meget, når fremmede mennesker ligefrem lægger mærke til mig. Jeg tænker ikke altid over det. Jeg går egentlig ikke så meget, synes jeg, men når jeg så tænker nærmere over det, så gør jeg det jo nok alligevel.

Jeg går omkring 12-14-16 km om dagen. Det er, hvad jeg skriver ned i min kalender, men det er sådan lidt på slump, og jeg tror faktisk, at jeg ofte går flere km, end jeg lige tror. Og så træner jeg herhjemme også.

I dag har jeg i hvert fald gået 16 km, steppet 20 minutter og brugt kondicyklen 40 minutter. Jeg er på over 26000 skridt. Det er jo fint nok, og det er sundt at gå, men jeg får jo ondt. Mine hofter har det ok for tiden, men jeg kan mærke det på mine ben og fødder og ryg. Så jeg ved ikke, om det er for meget. Jeg er meget ambivalent omkring det. Andre siger, at det er lidt for meget, og at det slider på kroppen. Og jeg tror jo egentlig, at de har ret, men jeg kan ikke stoppe, for jeg kan ikke holde ud at være hjemme.

Ja, det slider … både på kroppen og på psyken. For det hænger sammen. Hvis jeg havde det bedre med støj, så ville jeg ikke blive så slidt psykisk, og så ville jeg måske kunne gå mindre.

Nå, det var bare lidt tanker igen … nu skal resten af påsken bare klares, så det kan blive hverdag igen.

Tak for hilsener.

Frederik, ja jeg er også glad for, at jeg stadig kan have kontakt med min tidligere læge. Jeg håber også, du har haft en god påske. Tak for din hilsen.

Juce, haha tak, jamen så vil jeg bare lade tankerne komme, som de nu vil, om de så er grimme eller ej. Ja, jeg har det virkelig svært med gøende hunde, også fordi jeg bliver bange. Ja, du har ret, hvis vi ikke havde været sensitive, så havde der nok været noget andet. Vi kæmper jo alle sammen med noget. Men det ER svært, og ja, det er stressende. Jeg har svært ved at slappe rigtig af. Jeg føler mig hele tiden på vagt. Men ja, jeg ved, at du kender det. Men vi holder os oven vande stadigvæk. Vi giver ikke op, vel!
Ja, det er nemlig rigtigt, at når vi kæmper med de svære ting, så bliver der mindre energi til at lave andre ting, være kreativ osv. Men fedt at du får bagt, og at du får bestilt ting over nettet. Så er der da håb om, at du også får lavet lidt. Jeg håber, du vil finde lidt ro i det. Måske kan det få tankerne lidt væk fra de svære ting. Jeg synes, det er svært at koncentrere mig, men jeg får da lagt lidt puslespil og gættet krydsogtværs. Men jeg ville gerne kunne finde ro til at læse også.
Jamen, det er også lang tid siden, jeg har fortalt om den nye behandling, men den er udsat siden januar pga corona. Men det er en behandler, der er uddannet psykoterapeut og bruger tankefeltterapi, hypnose og healing. Jeg ved ikke, om hun kan hjælpe mig, men jeg håber det.
Tak for din hilsen og pas godt på dig selv, ikke!

Skovtrolden, jeg er glad for, at det ikke kun er mig, der har grimme tanker. :) Ja, man siger jo, at hunde og ejere ligner hinanden, så måske er de ligeså arrige som hundene, som du siger. Det er i hvert fald svært, når man er blevet lidt bange for hunde og så skal forbi og tænker, om de nu bliver på den rigtige side af hegnet.
Børneskrig kan også være forfærdeligt, det har du helt ret i. Det lyder som om, du har det rigtig svært med det, puha, ja så bliver det en lang vej hjem, hvis du ikke kan undgå det. Jeg bor … ja, omkring 4-500 meter fra en skole, men i fugleflugtlinje er der vist kortere, og jeg kan høre børnene, når jeg går ud af hoveddøren. Det generer mig dog ikke, når de er der, men når de er inde i lejlighederne eller ude på gaden tæt på, så bliver jeg også helt hysterisk nogle gange.
JA, det kender jeg – det med at stresse helt op, når man prøver at lade som ingenting mht lyde. Jeg føler mig generelt stresset, fordi alt påvirker mig. Men jeg ved bare ikke, hvad jeg ellers kan gøre end nogle gange at prøve at være upåvirket, så jeg måske kan bilde mit system ind, at der ikke er fare på færde? Jamen, jeg har det faktisk bedre, når jeg er ude. Det er, når jeg er hjemme i lejligheden, at jeg bliver mest påvirket. Jeg kan f.eks. godt være ude i trafikken uden de store problemer, selvom jeg selvfølgelig også kan blive irriteret over motorcykler eller lignende.
Ha ja, jeg har nok set lidt sur ud, da hunden gøede. Nogle gange er jeg ret dårlig til at skjule, hvordan jeg har det. :) Ja, det kan være godt med en regnvejrsdag, så der ikke er børn ude, men på den anden side, så er man jo også selv mere inden døre, og det er som sagt der, jeg bliver mest påvirket, haha. Ja, det er ikke nemt. Jeg vil gerne have sol og sidde udenfor, men jeg vil bare have, at alle børnene skal blive inde, ja og hundene også, smiler.
Det er sjovt, som vi ligner hinanden. Det er rart at vide, at jeg ikke er alene. Og jeg er også ret glad for den facebook side med misofoni, for jeg kan genkende mig selv i mange opslag og også få god respons, når jeg selv lægger noget op.
Tak for din hilsen!

Åsa, jeg spiser også gerne sådan en bakke med færdig salat. Nogle gange kommer jeg selv lidt ekstra i. Jeg er heller ikke så god til at stå og snitte selv. Ja, jeg prøver også bare lidt af ind imellem, men jeg er dog ikke så god til at lave mad. Til gengæld er jeg heller ikke så krævende. Jeg er kræsen, men jeg kræver ikke så meget af min mad, så jeg laver det bare simpelt.
Tak, ja jeg håber også, at behandlingen kommer til at hjælpe. Det er stressende at have det sådan med støj. Og tak for din hilsen!

Ette, ja det er nemlig lige præcis det – bare jeg dog kunne bruge mine kræfter på noget andet end at ”bekæmpe” støj. Men jeg er bare så bange for at flytte og så komme til at bo et sted, der er endnu værre. For hvor kan jeg bo, hvor der ikke er støj? Jeg ville nok ikke føle det som et nederlag, hvis jeg bare var sikker på, at det virkelig var et godt sted, jeg skulle flytte hen, for du har ret i, at det er vigtigt at have det godt i sit hjem. Ja, jeg må se, hvad der viser sig. Måske bliver jeg pludselig positivt overrasket.
Ja, jeg har det ligesom dig. Børn kan være ret skønne, men de larmer! :) Jeg kan også sagtens synes, at de er sjove og søde. Jeg kan f.eks. godt lide at høre om børnebørn, når de fortæller på værestedet. Men ja, tæt på stresser de mig.
Ja, det var så sødt af min tidligere læge. Det er nemlig dejligt med en sådan overraskelse.
Ja, det er da rigtigt, at vi alle skal være her. Men den her hund på min gade, den er sindssyg. Den gør ofte af andre mennesker på gaden, har jeg set, når jeg møder dem på en gåtur. Og den gør åbenbart af alle, der går forbi, når den er i haven, og jeg bliver så forskrækket hver gang, også fordi jeg bliver bange for, at den skal løbe ud. Jeg er desværre blevet lidt bange for hunde. Ikke alle hunde, men mange. Jeg møder også nogle gange andre hunde på gaden, der bare helt umotiveret begynder at gø af mig eller af andre, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår de ejere. Men jeg har jo heller ikke selv haft hund, så jeg ved ikke så meget om det. Men jeg går altid udenom hunde, hvis jeg kan, altså sørger for, at ejeren er mellem hunden og mig.
Jeg ved ikke, om det betyder noget, men den her hund på gaden, altså jeg tror ikke, at den bliver luftet særlig meget. Jeg ser, at han går med den, og jeg møder dem på forskellige tider af dagen, så ud kommer den jo, men jeg kan se, at de går den samme vej hver gang, og der er højst 800-1000 meter den vej rundt, så det tager måske 10-15 minutter at gå tur, og det synes jeg jo ikke er særlig meget. Men altså, ja jeg ved det ikke. Jeg tænker bare, at den måske keder sig?
Jeg ved ikke, om jeg er en god eller dårlig nabo. Jeg prøver at være høflig, men jeg kan nemt blive irriteret, hvis der sker noget, som jeg synes er forkert. Men jeg viser ikke ofte min irritation. Og ja, jeg er selv meget rolig, også selvom de andre støjer, så jeg tror i hvert fald ikke, at der kan være noget at komme efter der. :)
Tak for begge dine hilsener. :)