Læs dagbog

Hvad sker der lige?

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 4. september 2021 19:39


...



Kommentarer fra andre brugere


Torsdag aften var min far jo totalt skrupforvirret og kunne ikke gå. Da jeg kom fredag morgen med varer fra apoteket, var han frisk???????? Altså, ”frisk”, ikke. Men mere frisk end dagen før da. Hvad sker der lige?

Han var på vej ind i stuen med rollatoren sammen med hjemmeplejen. Han var lige på nippet til at snerre af min mor, fordi hun drejede hans stol forkert. Nå, men han blev sat, og hjemmeplejen gik. Jeg snakkede lidt med min mor i køkkenet og gik så ind til min far for at sige farvel igen (jeg skulle i terapi), og så sad han med lukkede øjne. ”Nå, sidder du lige og småsover lidt”, sagde jeg. ”Jeg nægter”, sagde han så – ligesom ”i gamle dage” for at lave sjov med det. Det var dejligt!

Jeg kom med varer senere på dagen, og han lå på sin seng i ekstraværelset. Sygeplejersken kom samtidig og skulle hjælpe min mor med at dosere medicin. Jeg snakkede med min far imens. Han var stadig ”frisk”. Han ledte efter nogle ord og kunne ikke huske, om han havde fået kaffe et par timer tidligere, men ellers.

Men hans fødder er voldsomt hævede, fordi han ikke længere får medicin for det (medicinen gav jo lav saltbalance og lavt blodtryk). Sygeplejersken snakkede om støttestrømper, men muligvis først fra mandag. Hun nævnte også hans arme, da han har ”mormorarme” fuld af væske. Det havde min mor og jeg ikke lagt mærke til. Jeg ved så ikke, hvad man kan gøre ved det, og om det er tegn på sygdom.

I dag var jeg der også kort, da jeg skulle slå græs. Han var lige blevet sat i sin lænestol i stuen, og han var stakåndet og syntes, det havde været hårdt og kun med møje og besvær, at han var blevet sat. Han skulle nemlig øve, om han kunne komme op af den igen, og det kunne han lige, sagde han.

Både fredag og i dag har han hevet efter vejret, når han har talt og hostet. Det er lidt bekymrende, synes jeg. Jeg mener, burde lungebetændelsen ikke være bedre nu?

I dag var han også lidt forvirret ind imellem. De har f.eks. fået en forhøjer til toilettet, og det havde han slet ikke lagt mærke til! Han kunne heller ikke huske, hvad han havde fået at spise i går. Men det er jo småting i forhold til de sidste dage, hvor han var SÅ forvirret.

Men han syntes, at det var hårdt at blive gammel. Og så sagde han, ”men det er jo ingenting i forhold til dem, der har en livstruende sygdom”. Jeg tænkte på, om han mon kan huske, at de på sygehuset sagde, at han muligvis har kræft, eller om han har glemt det. Jeg ved ikke, hvad han tænker i forhold til den CT scanning, han skal til.

I går sagde han, at han havde været lidt på kant med en sygeplejerske på sygehuset, og at det var derfor, han ikke var blevet udskrevet før. Jeg mente nu nok, at det var for at passe på ham. Nå ja. Men så sagde han, ”men jeg skal jo nok ikke på den afdeling, når jeg skal ind igen”. Tror han, at han skal indlægges igen, når han skal scannes mon? Jeg spurgte ham ikke, for jeg ville ikke forvirre ham yderligere.

Ja, det er meget mærkeligt … altså hvad der sker. Selvom han stadig er forvirret, så er det på det samme plan som før indlæggelsen. Så måske har det været lungebetændelsen, der har gjort det værre? Men han er stadig slap fysisk, og jeg er også stadig bekymret for CT scanningen, for han har mange symptomer på lungekræft. Men der behøver jo ikke være noget. Jeg skal lade være med at tænke på det, og jeg er heldigvis også blevet lidt bedre til at slippe det.

Men noget irriterer mig. Min far havde et par uheld på sygehuset, hvor han ikke kunne holde sig, og han fik derfor blebukser på. Det ville han gerne, og det er de så fortsat med derhjemme, hvor det også er sket. Men nu synes min mor åbenbart, at jeg skal høre om alle min fars uheld, og helst i detaljer. :/ Det har jeg bare overhovedet ikke brug for. De må gerne fortælle mig, at han stadig har uheld, hvis de har brug for det, men jeg har ikke behov for at høre om det HVER gang! Det er virkelig grænseoverskridende for mig. Men hvordan får jeg det sagt, uden at det kommer til at lyde for hårdt. Det ved jeg ikke rigtig. Men jeg skal have det sagt, det er helt sikkert.

Ja, jeg ved ikke. Det er jo dejligt, at han er blevet mere frisk, men jeg tænker stadig på, at det kan gå begge veje. Hvorfor mon? Er det for at forberede mig selv på, at han kan dø? Altså så det ikke kommer som et chok? Jeg ved det ikke rigtig. Jeg tænker også på, om det er et værdigt liv for ham. Altså som det er lige nu. Han kan sidde i en stol eller ligge på sin seng, det er det. Han har det skidt fysisk, han er forvirret, han har uheld.

Men det KAN jo blive endnu bedre. Det kan det jo. Hvorfor tror jeg så ikke helt på det?

Jeg er (også) forvirret …

Og så ER jeg faktisk forvirret, ha. Den anden dag ville jeg tage mælken for at smøre på min bolle! I dag ville jeg åbne lågen på vaskemaskinen, for den plejer jo at stå åben imellem vask. Jeg havde så bare glemt, at jeg 5 sekunder før havde sat en vask over! Heldigvis nåede jeg ikke at tage i håndtaget. Ja, sådanne eksempler. Skørt!

Ja, og så bliver jeg (igen) irriteret på min mor, fordi hun sådan skal understrege, hvor hårdt det er for hende. Hun sagde i går morges, at min far var mere frisk, og at ”han godt vidste, at det var hende, det gik mest ud over” (når hun skal hjælpe ham om natten, når han skal tisse). Og hun skal hele tiden sige noget om, at hun jo ikke kan det og det, fordi hun skal være hos min far, og at det kører rundt i hendes hoved osv.

Jeg ved godt, at det også er hårdt for hende, men jeg bliver irriteret, når hun hele tiden skal påpege det. Jeg ved ikke hvorfor – altså hvorfor jeg bliver så irriteret. Måske fordi jeg synes, at det er værst for min far? Men jeg ved godt, at de pårørende også skal høres. Det er også mere min mors facon, der irriterer mig, tror jeg. Ja, det er nok det.

Nå, men sådan ser det ud lige nu. Umiddelbart bedring … men igen, hvilket liv får han. Det bekymrer mig. Ja, men én dag ad gangen, ikke. Min mor mener, at han nok kan være lidt alene, hvis han bare sidder i en stol, så måske kan hun komme lidt ud. Men hun skal jo stadig tænke på at være der, når han får hjemmepleje eller sygeplejerske, så det vil nok stadig være svært for hende. Vi må have snakket om, hvorvidt jeg kan være der lidt, hvis der er behov for det.

TAK for jeres store støtte og opbakning! Jeg føler mig sådan lidt … fordi jeg har skrevet så meget om det, og nu er der bedring, og har jeg så bare kørt det helt op uden grund, og har jeg taget imod jeres omsorg, hvor jeg måske bare skulle have set tiden an. Giver det mening? Jeg føler, jeg bare har taget imod, og så var der måske slet ingen grund til bekymring, og har det så været forkert af mig at tage imod? Jeg har samme følelse i forhold til M, men jeg tror slet ikke, at hun tænker sådan, for jeg HAR jo virkelig været meget bekymret, og så er det selvfølgelig legalt at snakke om det. Jeg har også sagt tak til hende!

Frederik, ja jeg syntes godt nok også, det var forkert at sende min far hjem i den tilstand. Ja, du har ret, min mor skulle jo være der hele tiden for at undgå, at han kom til skade. Nu tror vi nok, at han bliver siddende eller liggende og ikke står op selv, så jeg håber, vi undgår faldulykker, men i torsdags kunne han jo dårligt gå, selv med støtte, så det var meget bekymrende. Men heldigvis ser det ud til, at det er bedre nu. Vi snakkede også om plejehjem, men min mor syntes ikke, min far skulle, når han ikke ville. Og nu tror jeg heller ikke, at han er dårlig nok til det. Ja, vi må håbe det bedste. Tak for din hilsen.

Emmie, nej han er ikke udredt for demens, men jeg håber, han kan blive det på et tidspunkt, for det vil være rart at vide, om det er det ene eller det andet. Og måske kan der også gøres noget, så det ikke udvikler sig for hurtigt. Men jeg tror, han først skal over lungebetændelsen, og så er han jo i behandling for lavt stofskifte, og der står, at der kan gå et par måneder, før medicinen virker (lavt stofskifte kan åbenbart give demens symptomer), og han har været i behandling en måneds tid kun. Så vi må nok se tiden lidt an. Tak for din hilsen.

Studerende, jeg forstår heller ikke, at han ikke kunne komme i aflastning, så dårligt han havde det. Men som han har det nu, er han jo nok ikke dårlig nok. Ja, men jeg må indrømme, at jeg også tænkte på, hvem pokker der så kan komme i aflastning. Han var virkelig skidt på alle måder! Det kan godt være, at min far reagerer ligesom din tante, så hans mulige demens er blevet værre pga. lungebetændelsen, det giver god mening. Når blærebetændelse kan give demens symptomer, så kan andre infektioner jo nok også. Skræmmende, ikke. Ja, vi må både passe på ham og på os selv, det er vigtigt. Tak for din hilsen.

Ette, det hjælper meget at skrive, helt bestemt. Ja, jeg tror også, at min far var ekstra træt, fordi han ikke havde spist og havde kørt rundt så længe. Det er faktisk ikke i orden, og ja, jeg syntes bestemt også, at han blev udskrevet for tidligt. Jeg synes ikke, du pisker en stemning op, og vi er helt enige! Ja, jeg skal nok huske at bruge andre og passe på mig selv. Nu letter det måske lidt, hvis han bliver ved med at få det bedre, det kan vi jo håbe. Tak for din hilsen og held og lykke med solopgangen, ha.



Skrevet af JHN1, 4. september 2021 19:39

Hej J

Hvor dejligt at læse at din far er mere "frisk" igen

Du er meget betænksom og hvad du skal sige og ikke sige og vurdere nde i forhold til begge dine forældre, synes jeg. Jeg håber du er betænksom i forhold til dig selv også. :-)

Det er et finurligt og herligt træk at din far lægger armene over kors og siger "Jeg nægter" :--D Det er da et sundhedstegn : )

Jeg håber at der bare lige så langsomt går let og roligt fremad

Hej J og knus herfra

Jo tak, jeg trives.

Skrevet af ette, 5. september 2021 12:32

Betænksom og eftertænksom og vurderende i forhold til begge dine forældre - sku der stå

Jeg kan godt følge dig hvis det bliver lidt for meget at høre om din fars uheld. Sådan tror jeg også jeg ville ha det

Uden at kende din mor og uden at gøre mig for klog, er det MÅSKE det samme som når I på jeres tur sammen, hvor du skrev at hun hele tiden fortæller hvad der sker omkring jer: Der er en cykel, og nå, han ser glad ud og tilbud på og nu regner det osv osv
At hun siger hvad hun tænker måske uden at tænke over hvad hun siger.- En lind strøm af en masse ord

(Mennesket er et mysterium, ha)

Jeg ved ikke om du kan sige at du synes at det kommer lidt for tæt på, og hvad hun vil sige til der

Nå, haiiiii

Skrevet af ette, 5. september 2021 12:51

Kære JHN

Det er da kun positivt, at det går bedre. Du skal ikke have "dårlig samvittighed" over at have været dybt bekymret og skrevet om det. Det var ikke til at sige, hvilken vej det gik, så det er der ikke noget odiøst i...

Jeg synes virkelig godt, at at du kan sige til din mor, at du ikke ønsker at høre de detaljer om din far. Det burde hun kunne forstå. Synes heller ikke, at du behøves tænke så meget på, hvordan hun tager det. Du giver blot udtryk for et behov... længere er den ikke.

Det er fint, at han joker som i gamle dage og laver sjov.

Det behøves heller ikke kun gå en vej - altså nedad. Selvom man er gammel, kan man godt komme sig igen.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 5. september 2021 18:09

Hej JHN

Ja, det er mærkeligt at tilstanden ændre sig hele tiden.
Men jeg synes at du klarer det godt som pårørende, for det er altså noget af det sværeste. Specielt i et så ustabilt forløb.

Jeg kom til at tænke på på noget; grunden til at han desværre blev sendt hjem på et forkert tidspunkt er jo pga. Både corona og sygeplejerskernes nylige strejke. Det har ikke gjort noget positivt for patienterne lige nu og her. Det samme med aflastning; der er altid presset. Og hvis sygehuset ikke mener de kan behandle mere lige nu bliver folk bare sendt hjem, ogg det er ikke okay.

Det er godt at han er mere frisk. Det er dejligt. Jeg håber for ham at der er sat ergoterapeut/fysioterapeut på ham. Det ville måske lette lidt for din mor og dig, tænker jeg.

Du skal vide at jeg har dig i tankerne.
Mvh emmie

Skrevet af EmmieIgen, 6. september 2021 08:29