Læs dagbog

Æv

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 4. oktober 2020 08:19


Jeg var i genbrugsbutikken i tirsdags, men det var ikke lige mig. Jeg havde fået at vide, at jeg kun skulle sortere tøj, men der var alt muligt andet også, og jeg blev forvirret og havde svært ved at overskue alle omstillingerne. Sortering, andet, sortering, andet. Nå, men det kunne jeg måske have vænnet mig til, men jeg havde meget svært med alt det gamle tøj, der kom ind. Snavs og kattehår osv. Jeg vidste jo godt på forhånd, at det kunne være sådan, men det overraskede mig alligevel, hvor slemt det var. Ja, og der var andre ting også, jeg ikke lige havde det så godt med.

Så ja, jeg har besluttet, at det skal jeg ikke. Jeg er ked af det, for jeg havde glædet mig til, at der skulle ske noget mere i mit liv, men det skulle så ikke lige være det. Jeg synes på en måde, det er flovt, for nu har jeg snakket så længe om at være frivillig, og så giver jeg op efter første gang. Men sådan må det være. Ja, måske finder jeg noget andet, jeg ved det ikke. Jeg kunne stadigvæk godt tænke mig det. Noget med at sortere eller sætte på plads eller sådan noget. Struktur. Ja, jeg må se. Men æv.

Jeg var nede ved min udlejer igen for at spørge, om der var nye lejligheder. Sekretæren sagde, at de fik en lejlighed ledig snart, som måske kunne være noget for mig. Han har snakket om det før. Det er tre opgange i byen, hvor der fortrinsvis bor ældre mennesker, og han har tænkt på mig, fordi jeg søger efter noget uden for meget støj. Ja, nu har jeg jo dårlig erfaring med ældre mennesker, men jeg kan jo være heldig.

Lejligheden er ikke ledig endnu, men der har boet en ældre dame, som er blevet dement og er kommet på plejehjem, og hun kommer ikke tilbage. Han kunne selvfølgelig ikke vise mig lejligheden endnu, men jeg kan se den, så snart de får nøglerne. Han havde fortalt, at der var fælles vaskehus, og derfor havde jeg afvist den, men så sagde de på værestedet, hvorfor jeg ikke havde spurgt, om man kunne få vaskemaskine på badeværelset, og så gik jeg derned igen og spurgte. Han havde ikke set badeværelset, så han vidste det ikke, så jeg må vente og se.

Det er vigtigt for mig med egen vaskemaskine. De siger på værestedet, at det ikke er så slemt med fælles vaskemaskine, men jeg har haft min egen i over 20 år, og jeg har ikke lyst til at gå tilbage. Det er noget af det, der betyder noget, og som jeg ikke vil gå med kompromis med. Sådan må det være. Men jeg bliver nok lidt skuffet, hvis man ikke kan have egen vaskemaskine, så den lejlighed slet ikke kommer i spil.

Lejligheden er 84 m2 og en 3-værelses. Den ligger vist på 2. sal, og der er overboere. Der er altan til begge sider, men jeg er spændt på, om jeg tør gå ud på dem. Jeg ved heller ikke rent økonomisk, for måske skulle der nyt køkken og bad ind, og så kunne han ikke sige, hvor dyr den blev, og det er også spørgsmålet, hvor meget boligstøtte, jeg kan få, når den er så stor.

Ja, men jeg må vente og se, til den bliver sagt op, og de får nøglerne. Jeg har ikke armene i vejret, men jeg vil da gerne se den. Jeg er bange for, at der er meget lydt der også, for det er noget gammelt byggeri, og der vil være naboer til alle sider, hvor jeg her kun har til den ene side og så nedenunder. Jeg har meget lys i min nuværende lejlighed, fordi det er sådan en lille, fritliggende blok, og det kan jeg jo godt lide. Nå, men jeg må afvente. Han sagde, at jeg havde gode chancer for at få den, hvis jeg ville.

Jeg skrev også til en anden lejlighed, men da jeg fik husnummeret at vide, var jeg forbi, og jeg kunne se, at der skulle jeg i hvert fald ikke bo. Jeg havde ellers aftalt en tid til fremvisning, men jeg måtte skrive, at jeg ikke var interesseret alligevel. Jeg håber ikke, de blev sure, men jeg syntes, det var bedre at aflyse end at spilde deres tid, når jeg godt ved på forhånd, at jeg ikke skal bo der.

Jeg er så ked af det de her dage, for jeg bryder mig virkelig ikke om at være her. Jeg vil gerne videre. Det er bare så svært, synes jeg.

Underboerne har skændtes 3 gange den sidste uge ...

Da jeg trådte ud af genbrugsbutikken i tirsdags, havde jeg meget ondt i min knyst og i tåleddet på storetåen. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at jeg har stået op i mange timer, men det synes jeg jo ellers godt, at jeg kan tåle. Det gør stadig ondt, men ikke så voldsomt mere. Jeg har næsten ikke kunnet få sko på, og det gør ondt, når jeg bøjer storetåen. Den anden nat var jeg også vågen mange gange, fordi det gjorde ondt. Jeg ville være ked af at skulle have noget gjort ved det, for jeg ved, at man ikke kan gå ordentligt i lang tid bagefter. Jeg magter ikke at skulle sidde i den her lejlighed og ikke kunne noget som helst. Nå, men forhåbentligt går det snart helt væk.

Jeg har jo skrevet støj-dagbog de sidste 3 uger. Jeg er blevet bekræftet i, at det er skænderier og hunde og også snak, der påvirker mig mest. Men jeg er blevet overrasket over, at der er mange morgener, hvor underboerne står så sent op, at de ikke når at genere mig, inden jeg går mine ture. Jeg ved ikke, hvad hørekonsulenten kan bruge det til, men jeg skal derud igen på onsdag.

Jeg er begyndt at male mandala, og det beroliger mig lidt. Jeg kan mærke, at jeg bliver optaget af det, og når jeg så sætter beroligende musik på samtidig, så kan jeg godt fokusere og abstrahere lidt fra eventuel støj.

Jeg håber, at jeg vil kunne starte på en frisk, når jeg flytter en dag. Jeg ønsker ikke at tage mine uhensigtsmæssige mønstre med mig. Jeg vil virkelig gerne have det godt.

Tak for hilsener.

Imo, ja alt godt kommer til den, der venter. Det er jo rigtigt nok. Men suk, hvor længe skal jeg vente? :) Ja, jeg må øve mig i at være tålmodig. Og ja, stole på at universet vil mig det bedste. Det gør jeg normalt også, men jeg har godt nok svært ved at forstå det lige nu, hvor jeg synes, der går lang tid, inden der sker noget. Men måske er det fordi, den helt rigtige lejlighed først skal være ledig. Det er jo ikke kun mig, universet skal støtte, det er jo også andre mennesker, og det hele skal vel gå op på en eller anden måde.
Jeg forstår godt, du er bekymret for en ny nabo, og ja, man ved, hvad man har. Men jeg håber for dig, at det ikke er en skrigende baby. Ja, det ville være træls. Du må sende alle mulige ønsker ud om en god nabo! Men du er stærk, at du kan acceptere ure og hjemmepleje, for det må da også larme en del. Jeg er træt af mine underboeres ur, men det er ikke det, der er værst, for det slår jo på bestemte tidspunkter, og når det har slået, er der en halv time til næste gang, så jeg ved jo altid, når det kommer. Det er værst om natten, synes jeg.
Det holdt ikke længe med underboernes skænderier, for nu har de som sagt skændtes 3 gange igen. De kan ikke lade være, men nu har jeg i det mindste sagt, hvad jeg tænker om det.
Det var ærgerligt, at det ikke gik med genbrugsbutikken, men det var bare ikke det, jeg skulle åbenbart.
Tak for linket om at bytte lejlighed. Det virker lidt uoverskueligt for mig, men det kunne da være en mulighed, hvis der bliver ved med ikke at ske noget. Det er godt at være åben, men ja, jeg har svært ved at overskue lige den tanke, kan jeg mærke. Men mon ikke der viser jeg noget (snart, tak!), det håber jeg da.
Tak for dine hilsener og for, at du tager dig tid til at skrive. Fedt med cykelhjelmen og godt, at du husker den på dine mange ture. Jeg håber, du fortsat nyder at cykle!

Mælken, haha ja, sådan har jeg det også nogle gange, at jeg bare vil væk herfra, og så går fornuften lidt ud. Men godt at din mand var der også, så I sammen kunne finde den helt rigtige lejlighed. Er I stadig glade for at bo der, selvom der var (eller er?) de problemer med polakkerne?
Jeg var ikke så sej alligevel med genbrugsbutikken, men jeg håber stadig, at der viser sig noget andet, for jeg vil gerne ud og lave et eller andet. Det lyder virkelig spændende med dig, og at du også skal være frivillig, og jeg håber, du finder et rigtig godt sted!
Jo tak, nogle gange er her heldigvis nogenlunde fred, men jeg er bare altid på vagt, så jeg slapper sjældent rigtig af. Men jeg prøver forskelligt, så jeg fokuserer på noget andet.
Tak for din hilsen, søde ven!

Åsa, selv tak.

Hypenhjertet, ja jeg prøver både at være fornuftig og mærke efter, hvad mine følelser siger omkring flytning, men hvor jeg dog synes, det er en svær proces. Jeg er bange for at tage en forkert beslutning. Men du har helt ret i, at det kommer, når det kommer. Man kan ikke forcere det.
Tak for din hilsen!



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN

Jeg tænker lidt, om der mon er en uformel rangorden blandt de frivillige. De nye sættes til at "rense kloak" mens de gamle "spiser kage". Det er ærgerligt, hvis det er sådan. Det lød næsten som om, at du var sendt ud i arbejde som du skulle sættes ind i.

Hvis der er en ande frivillig organisation i dit område, så prøv det af. Måske det er bedre.

Kh Åsa

Skrevet af Åsa, 4. oktober 2020 11:58

Hej JHN .
Åh ja det med frivilligt arbejde . Det er jo ikke helt nemt det ved jeg selv . Jeg blev sendt ud i noget aktivering i en Røde Kors og det var hårdt skulle støve af og rydde op ( seriøst det var meget rodet derude dengang) og sortere tøj og alt muligt . Jeg har det som dig jeg har brug for faste rammer og ikke bare skulle alt muligt forskelligt hver dag .
Jeg er også spændt på hvad jeg finder men jeg har droppet de store ting for nu og måske vil jeg ud i en kirke og være kirke og kulturmedarbejder ja jeg er meget i tvivl .
Ja det er ikke nemt at finde en god lejlighed og jeg ved hvor svært du har det der hvor du bor nu . Jeg krydser så meget fingre for du finder det helt rigtige sted snart som du har råd til .
Vi har heldigvis ingen problemer med polakkerne nu det er skønt og skrigeungerne ovre på den anden side er også flyttet så lige nu er der fred og ro .
Ja jeg tænkte på dig da jeg så Vild med dans starter igen og jeg håber du hygger dig lidt med det og kan se det uden stress fra naboer og underboer .
Nu vil jeg smutte ud og lave en kop te og så vil jeg se på mine lektier til i morgen .
Knus og kvæk kvæk fra Mælken

Skrevet af Mælken, 4. oktober 2020 13:38

Ja jhn. Den helt rigtige lejlighed skal komme og derfor venter du (:
Og måske det er den her ’dement’ lejlighed og der er mange hvis’er og dem kan du først få afklaret, når du kikker på den.
Nu er du jo blevet rigtig god til at spørge og snakke og afhængig af, hvor lang tid du har, før du skal sige ja til en evt. overtagelse, så vende tilbage – og snak med nogle som bor i opgangen?
Det er en god måde, at finde ud af, om det er en god opgang eller ej, hvem som bor der og om det larmer.
Det lyder som en mulighed og så sker der jo lidt igen ;)

Ding dong uret her er heldigvis et meget fredsommeligt et.
Jeg hører det kun sjældent inde i stuen.
Værste her er døren til opgangen. Vi fik jo heldigvis nye vinduer og døre og de er træ ind og stål udvendig, så det siger slam og runger, hver gang nogen går ind eller ud.
Andet problem. At jeg sætter en kile ind hver dag, så der kommer frisk luft i opgangen og man ikke skal røre ved håndtaget.
’En eller anden’ er så irriteret over det og har smidt kilen ud i haven eller ned ad kældertrappen.
Og jeg bliver ved med – dør åben og er blevet stædig.
Vedkommende kan komme og snakke med mig i stedet for den her passive og aggressive nonverbale kommunikation.
Og øv med underboerne. For lidt hih, nu var jeg jo lige lidt stolt af dem.
Jeg ville sige noget igen – eller banke på et rør eller trampe i gulvet, hvis det generede mig.
Og også lidt øv med genbrugsbutikken, men når jeg tænker over det, så er der jo (stor) forskel på dem og stemningen i dem.
Klart to favoritter her og så er der i sær en, hvor den ikke er hyggelig, nok en leder som ikke er så sjov og hvor det mere gås op i profit end hygge.
Tænker ikke, at det er ærgerligt, andet end at det ikke lige var dig lige der og nu har du en erfaring med, hvad du ikke vil og sagde fra.
Man kan tage et skånejob, som nu hedder job med løntilskud for pensionister.
Men det er jo mere omstændigt og mere bindende og jeg tænker, at det nok ikke lige er dig?

Og ja. Min cykel er det bedste, der længe er sket her.
Lige nu er det fugletrækkene, som er et stort hit og jeg bliver jo bare nødt til at købe en kikkert som er nogenlunde okay.
Var lige ved at købe en teaterkikkert! I går :-D heldigvis læste, læste jeg og en ven går nu ind over i dag og ser om fuglekikkert på tilbud er et okay køb.
Lidt meget dyre hobbyer jeg sådan lige har fundet mig her, men helt fantastiske for mig.

Kærlige tanker fra imo


Skrevet af Imozopia, 5. oktober 2020 08:26

Ehh… hvad?! Slår bornholmeruret hver ½ time? Det er da totalt skandaløst! Hvis jeg boede der, ville jeg bestemt også lide af ”støjsarthed”.

Man kan lige overleve et par sange i streg eller et par bank med en hammer. Et monstrum, der hamre løs dagen lang og ditto nat, er da bare for meget. Det skal væk! Øjeblikkeligt.

Ok, det gik ikke i genbrugsen. It happens! Nogen gange er ens forestillinger ulig realiteten. Det er hverken rigtigt eller forkert, og altså ikke noget man skal have det dårligt over. Sådan er virkeligheden bare nogen gange.

Det lyder da som en glimrende idé, at banke i gulvet når dine underboer igen mundhugges. Nu, hvor du har fortalt dem, at du bliver påvirket, er det deres ansvar.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 5. oktober 2020 16:56