Læs dagbog

Er det for sent?

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 6. januar 2019 08:22


Det var en ok dag i går.

Jeg gik tur, og så skrev ”lillebror”, om jeg ville gå tur, så det gjorde vi, og vi var også inde på en café. Det var meget hyggeligt. Så gik jeg selv to små ture igen. Jeg var bare ind i byen, men jeg kunne ikke få noget af det, jeg manglede. Pyt, det haster ikke.

Jeg motionerede selvfølgelig herhjemme også, men ellers sumpede jeg lidt på sofaen og så tv. Jeg fik lagt lidt puslespil også, og så skiftede jeg sengetøj og vaskede 3 maskiner. Sådan en typisk lørdag.

Jeg spiste ikke så meget slik, når jeg tænker på, at det var lørdag, men jeg var alligevel kvalm om aftenen. Jeg tænkte, at i dag vil jeg købe mindre slik, for jeg kan jo godt klare mig uden alt det. Så må jeg se, om det holder.

Jeg skal ikke rigtig noget i dag heller. Bare motionere og slappe af.

Jeg er stadigvæk sådan lidt ked af det, støj-sart, stresset, opgivende eller … ja, sådan ”hvad er meningen med det hele”. Men jeg må tro på, at tingene sker af en årsag. Og jeg må tro på, at det bliver godt igen. Jeg har før haft problemer, der har løst sig. Jeg har før været depressiv, men er det ikke mere. Jeg bliver nødt til at holde fast i, at de ting, der påvirker mig nu, også løser sig. På et tidspunkt lysner det.

Men hvorfor mon livet går sådan op og ned? Hvorfor er der de her nedture, og hvorfor sker der ting, der er negative? Fordi livet bare ikke kan være godt hele tiden? Fordi der skal være mørke, for at vi kan værdsætte lyset? Jeg ved det ikke. Det er jo naturligt, at det svinger op og ned, og det gør det for alle mennesker. Jeg ville måske bare gerne have en lovning på, at det bliver godt igen. Men jeg ved også, at selvom det bliver godt igen, f.eks. med støj-sartheden, så kan der komme andre ting, der vil gøre mig ked af det. Måske er det også det, der er svært. At jeg ved, at det hele tiden vil gå op og ned.

Nogle gange tænker jeg, at jeg resignerer for meget. At det er sådan lidt, ”ja ja, jeg kan alligevel ikke gøre noget, så livet vil gå op og måske især ned, ligetil jeg skal dø”. Jeg mener, i stedet for at begynde at leve noget mere. Jeg savner virkelig at LEVE. Men jeg tør ikke rigtig, og så bliver det den her la-la tilværelse. Jo, jeg har mange gode ting i mit liv, men jeg har også tid til overs, hvor der kunne ske noget mere.

Og nu er jeg 51, og er det så for sent?

Tænke, tænke, tænke …

Ja, jeg skal lade være med at tænke så meget.

Tak for hilsener.

Kirae, jeg håber, du havde en god dag med dine forældre, og at dagen endte med at blive bedre. Tak for din hilsen.

Mælken, altså ham brugeren frustrerer mig bare, fordi han ikke vil lytte, når jeg siger noget. Jeg mener, det er jo mig, der kender mig selv bedst. Men han er bare højrøstet og elsker at provokere og få folk til at synes, at han er noget så sjov – hvilket han ikke er. :) Han er bare plat og selvcentreret. Synes jeg. :) Ja, det er ligesom A. Vi må bare lade være med at fokusere på dem.
Jeg havde en god snak med M den anden dag. Ja, det har vi ofte. Hun er god at vende tingene med. Ja, kageterapi lyder altså også godt eller en gåtur i fred og ro, ja. Det er godt at finde de ting, der gør en godt. :) Jeg har også spist en spandauer til morgenmad, ha!
Tak for din hilsen og for alle dine gode tanker. Pas godt på dig selv, min ven!



Kommentarer fra andre brugere

Knus til dig søde nej var mega slog igår pågrund af for meget stærk medin nu kh kira sløg

Skrevet af kirae2002, 6. januar 2019 09:27

Hej søde JHN .
Det er synd for dig du har det så skidt . Ja vi har vel alle op og nedture men det er jo ikke nemt desværre.
Du siger du ikke er depressiv .. det kunne ellers godt lyde som om du er det .. ja ikke fordi jeg er læge eller noget men du virker bare meget trist søde ven .

Du må ikke give op .. ja jeg ved det er nemt at sige men det skal nok blive bedre og nu går vi mod lysere tider . Åh ja bare jeg kunne sige noget der kunne hjælpe ... Ja men lytter gerne til dig .

Ja hold dig langt fra ham brugeren .. send ham i skammekrogen he he .. ej men sådan nogen kan jeg bare slet ikke tage seriøst folk der tror de ved meget bedre end en selv .. Ja øv øv jeg håber bare ikke han bliver ved .

Jeg sender dig alle de bedste tanker og jeg skal snart til bageren skal du have noget med ha ha ?? .. ej laver bare lidt sjov . Ja jeg håber du får en god dag og får hygget lidt og slappet af uden larm og stress .
Pas nu godt på dig selv søde ven .
Knus og tanker fra Mælken

Skrevet af Mælken, 6. januar 2019 09:33

Var du 20 år vil du sikkert give dig selv ret, at når nam er 51 er det for sent. Men som Poul Pava skrev i et af sine malerier "Det er aldrig for sent". vil du helt sikkert give ham ret i, når du som 80-årig ser tilbage på, da du var 51 år. 😉

Livskvalitet har mange sider. Den, der er blevet lænket til en respirator, kan være taknemmelig for at være i live og føle livskvalitet. For den, der har penge og magt, vil et liv i en kørestol og respirator være lige med døden.

For den der døjer med psykisk lidelse, kan man sikkert smide ovenstående væk.

Skrevet af Ingeborg, 6. januar 2019 12:47

Hej JHN. Hvis det var for sent at leve livet når man er 51, hvad skulle jeg gamle kone på 70 så gøre....
;-) Nej, det er aldrig for sent at leve livet.
-og du lever vel også livet. På din måde. Men du savner måske noget? en tæt ven/veninde eller kæreste...eller noget helt andet eller tredje..Hvad med en rejse derhen hvor solen skinner lige nu?

Det med at livet går op og ned- ja, det må vi sande. Det gør det ! Somme tider mest ned. Men vi kommer op igen....også de gange vi ikke tror det. -God søndag til dig. Husk søndag er en hviledag:-)

Skrevet af voksen, 6. januar 2019 13:00

Lige mine ord. For tiden har jeg det som om jeg vader rundt i noget trist mudder og vil vade rundt i det resten af mit liv.
Du spørger om det er for sent. Det kommer an på i forhold til hvad det er for sent. Når man er 51 eller som jeg snart 47 så er der ting vi ikke kan nå. vi kan f.eks ikke nå at blive en berømt violinist eller pianist eller andre ting man skal øve og træne fra man er helt ung eller barn. Måske stiller disse sig samme spørgsmål? Er det for sent. Er det for sent at leve? At tage fat i det? Det tror jeg ikke det er. Selv har jeg svært ved at få energi, glæde, engagement. Alt incl mig selv er så grå, trist, på vej mod døden. Derfor må jeg og måske man hver dag tage en beslutning om at leve. Jeg tænker på om man hvis man når man ved at man snart skal dø, om man så fortryder at man ikke har levet anderledes. Men nej jeg tror aldrig at det er for sent.

Skrevet af hybenhjerter, 6. januar 2019 17:19

Et paradoxs i livet er at det ALTID er for sent. Det er for sent når man er 15 og det er for sent når man er 85. Get busy living or get busy dying.

Skrevet af Frederik40, 6. januar 2019 18:01