Læs dagbog

Æv æv æv

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 6. januar 2021 17:27


Den sidste dagbog skrevet her i hjørnet af min stue … hvor er det underligt. Nu får jeg et nyt hjørne at skrive i. Hvordan skal det gå? Jeg håber på det bedste.

De driller mig kærligt på værestedet, fordi jeg ikke tør at glæde mig, men mere er bekymret. ”Ja, bedst at være bekymret, så du ikke bliver skuffet, hvis du glæder dig for meget”. Det er nemlig rigtigt. Ja, jeg ER nervøs og bange. Mest for støjniveauet. Det andet skal nok gå.

Jeg har ringet til en elektriker, som kommer på mandag og hænger de første 3 lamper op. Så må de sidste 2 komme senere, når samfundet åbner igen. Og det kan jo vist have lange udsigter. Elektrikeren kommer kl. 7.30, for hvis jeg ikke fik den første tid, kom han bare ”en gang i løbet af formiddagen”, og så vil jeg trods alt hellere have en tidlig tid. Gab. :)

Ja, og så har jeg lavet en fejl, da jeg skulle flytte mit el, for jeg skrev, at jeg flyttede den 8., men jeg skal jo betale fra den 1., så nu er det lidt kaotisk. Min nye udlejer ringede, for han havde fået at vide, at han skulle betale for de dage, jeg ikke gjorde, og det skal han jo ikke. Jeg sagde selvfølgelig, at han bare skal sende mig regningen. Elselskabet kan ikke lave det om nu, de kan kun gå 3 dage tilbage, så det er noget med at skulle afregne for én dag med de forrige lejeres elselskab. Det er forvirrende og en idiotisk fejl. Ja, men det er jo ”kun” (!) penge (der kommer måske noget flyttegebyr oveni), men dumt af mig.

Udlejeren vil alligevel ikke skifte opvaskemaskinen ud med det skab/skuffer, der står i kælderen, og som passer til køkkenet, fordi der skal en håndværker til, og det bliver for dyrt. Han havde ellers lovet det, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Det er ærgerligt, for det er i forvejen et lille køkken.

Men jeg tror, jeg har fundet ud af låsen nu. Tror! Til gengæld er der en noget leddeløs vandhane i køkkenet, som jeg skal have spurgt ham om.

Men det værste … værestedet er lukket igen. :( Æv, æv,æv. Jeg er SÅ ked af det, og hvis jeg ikke havde været sammen med min mor, da de ringede, var jeg begyndt at græde. Det er foreløbig til den 17., men sandsynligvis 14 dage mere efter det. Men heldigvis arrangerer de gåture hver formiddag i hverdagene. Det er jeg virkelig glad for, og det vil jeg deltage i, så meget jeg kan. Men jeg vil savne bare at kunne sidde i stuen og snakke med de andre. Ja, ÆV. Men det er selvfølgelig forståeligt nok, og jeg er ikke vred eller irriteret, bare ked af det. Men samtidig er jeg også glad for, at personalet nu er mere beskyttet mod smitte, ja og os andre også selvfølgelig.

Min mor var her i dag og hjalp med at flytte nogle sække og småting, og hun kommer også i morgen. Det er jeg virkelig taknemmelig for. Jeg siger til hende hver gang, at JEG slæber, men hun kan ikke lade være med at hjælpe. Det er sødt af hende, men hun fylder jo trods alt 75 om 3 uger, så hun skal også passe på sig selv.

Ja, men hvor er det hele mærkeligt. Det har været et underligt år. Corona og flytning. Jeg håber, coronaen snart er overstået, og jeg håber, at flytningen går godt. Puha. Det er lidt stressende at være mellem to hjem lige nu, så på en måde bliver det rart at flytte, samtidig med at jeg bare er SÅ nervøs. Det skal nok gå, ikke. ”Det løser sig”, som M siger. Ja, det løser sig.

Tak for hilsener.

Ette, tak. :)

Imo, jeg skal have syn på min nuværende lejlighed i næste uge. I den nye lejlighed var der jo umiddelbart ikke noget, men jeg var ikke opmærksom på at gå rundt og tjekke alting. Det skulle jeg have gjort. Tak for linket, ja du har ret i, at man kan sige det indenfor 14 dage, og det skal jeg også have gjort med vandhanen. Men ellers er der ikke rigtig noget, tror jeg. Jeg skal have tjekket de sidste ting i morgen. Tak for din hilsen.