Læs dagbog

Mærkeligt opløftet

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 6. september 2020 08:17


Der har ikke været lejligheder på BoligPortal den sidste tid, der har været af interesse for mig. Eller rettere, som har været gode, og som jeg har kunnet betale. Der er da flere, der kunne være en mulighed, men som altså er for dyre. Desværre.

Nå, men fredag fik jeg så mail fra boligforeningen, at der var en lejlighed, jeg fik tilbudt, eller hvordan man nu skal udtrykke det. Jeg har jo gået og tænkt, at hvis jeg fik tilbudt en lejlighed, så kunne det være, at jeg måske var nummer 7-8 stykker på ventelisten, altså at der måske var 8 før mig, der skulle sige nej, før jeg kunne få den. Jeg ved ikke, hvor jeg fik det tal fra, men måske fordi, Imo var nummer 8 (eller var det 7?), men alligevel fik sin lejlighed.

Nå, men jeg kunne ikke lade være med at grine: ”Du er nummer 28”, haha. Det vil sige, at der er 27, der skal sige nej, før jeg får den. Sjovt. Jeg blev faktisk alligevel lidt opløftet, selvom jeg godt ved, at det ikke bliver den lejlighed, for så sker der da alligevel lidt.

Lejligheden ligger lige ved siden af en af dem, jeg har været inde at se i byen, og det er en 1. sals, så der ville være overboere. Det er ikke en boligblok, men en opgang. Den er kun 59 m2, så jeg ville nok under alle omstændigheder ikke være interesseret. Desuden står der i mailen, ”du kan rette henvendelse til:”, og så står der så ikke mere, så jeg ved ikke engang, hvem jeg skulle ringe til for at se lejligheden. Det er, så vidt jeg har forstået, den nuværende lejer, der skal vise den frem. Men jeg skal jo nok ringe til boligforeningen og få vedkommendes nummer. Lejligheden er allerede ledig fra den 1-10, så jeg ville også kunne risikere dobbelt husleje i 3 måneder.

Nå, men selvom det så ikke skal være den, så var jeg som sagt alligevel lidt gladere, da jeg havde læst mailen. Der sker noget, det står ikke helt stille.

Ja, ellers sker der ikke så meget. Dagene går bare. Nogle er bedre end andre. Jeg tænker flytning hver dag og en meget stor del af dagen, men jeg prøver også at få noget andet ind.

Tak for hilsener.

Åsa, ja du har ret, og du nævner flere ting, som jeg ikke engang selv har tænkt på. Jeg ville også virkelig gerne undgå overboere. Jeg har også undgået dem, siden jeg boede i min første lejlighed, hvor der gik en mand med træsko (tror jeg) på. Tak for din hilsen og ”advarsel”, den tager jeg til mig, selvom det selvfølgelig også er rigtigt, at man kan være heldig.

Mælken, nej man tænker nok ikke så meget over, at andre kan høre en, når man skændes. Jeg ville sikkert heller ikke tænke over det selv, hvis jeg var sur. Højst bagefter. Men nej, det er ikke rart at være i, og det er måske meget godt, at de ved, at jeg kan høre dem meget. Tak, jeg håber også bare, at der snart sker noget, så jeg kan finde et sted, hvor jeg kan få lidt ro.
Jeg håber, du er ok. Tak for din hilsen og knus tilbage.

Chloe, nej det er ikke sikkert, at de vil stoppe med at skændes, men det kan måske alligevel give mig selv lidt ro, at jeg ved, at de ved, at jeg bliver påvirket. Ja, jeg er også ret sikker på, at hun godt kunne høre mig trampe i gulvet, for jeg var godt sur den aften, og de stoppede jo også med det samme. Du har nok ret i, at hun ikke er helt stolt af det.
Men det er da helt hen i skoven, at folk kan chikanere andre, uden at det har en konsekvens. Det er sgu skræmmende læsning, synes jeg. 20 år?! Det er da helt vildt, det forstår jeg slet ikke. Jeg ved godt, at lejere skal have visse rettigheder, men det burde da ikke gå ud over andre naboer. Det er jo helt tovligt. Jeg håber da ikke, det er i din opgang, det sker?
Ja, sådan prøver jeg også at tænke – at jeg kun kan gøre så meget, og så må resten være op til universet, som du skriver. Jeg håber og beder til, at jeg ender med at træffe den rigtige beslutning. Det er noget af det, der bekymrer mig, altså om jeg kommer til at gøre noget ”forkert”, som jeg fortryder. Tænk hvis jeg ender med at sidde og savne mine nuværende underboere, fordi de nye naboer er værre. :/
Det er også mit indtryk, at der bor mere ”almindelige” mennesker hos private udlejere i stedet for de der ”typer”, som man kan risikere at støde på. Men ja, det er jo rigtigt, at man bedre kan flytte igen hos en boligforening, også fordi det ikke er så dyrt. Jeg ved, at det ville være det mest fornuftige sådan sikkerhedsmæssigt og økonomisk at bo i en boligforening, men jeg er bekymret for hunde og typer. Ja, der er meget at tænke over.
Tak for din som altid velkomne hilsen!



Kommentarer fra andre brugere

Det kan jeg da godt forstå – det er da i den grad opløftende!!! Nu sker der noget;-);-)

Jeg tænker, at hvis der ingen chance var for, at ”nr. 28” på ventelisten ville få lejeligheden, da ville de ganske enkelt begrænse listen. Hvis lejelighederne fx altid blev grabset af en af de 15 første, da ville de forkorte listen.

Mange, der står på de lister, er kun semi-interesserede og ønsker blot at være opdateret (jeg gjorde det selv). Så, det er bestemt ikke helt urealistisk.


Jo, altså, 20 år er vist også lige groft nok! Det er faktisk helt urimeligt, at en personage terroriserer en helt blok i så mange år. Du har self. helt ret i, at det simpelthen er for vanskeligt, at smide folk på porten.

Jeg boede i naboopgangen, men er flyttet. Nu bor jeg i en anden blok og kan således ”kun” høre ham en gang om mdr. eller noget - i lighed med resten af Khb;-) Det er ”helt fint”, og blot en variation af den klassiske ”råben-ud-af-vindue”.

Jeg kender godt til, at man er bange for at tage en beslutning. Og egentlig ville foretrække, ikke at skulle træffe et valg overhovedet. Tænk, hvis man fortryder sit valg?

Men, i givet fald, da er det universets ansvar og ikke dit. Man kan kun gøre sit bedste – man kan ikke gøre mere. Jeg synes også, at man med rimelighed kan kræve noget af universet. Det skal vel ikke kun gå den ene vej? Hvis man selv gør en stor indsats, så synes jeg, det er rimeligt, at universet også gør sin del.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 7. september 2020 16:34