Læs dagbog

Den er gal

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 6. oktober 2018 06:53


Nå? Så gik det bedre til yoga i mandags. Sådan lige pludselig. Var det fordi, folk kom til tiden, så jeg ikke stressede, eller var jeg i bedre humør, eller hvad skete der lige der? I hvert fald slappede jeg mere af og var mere til stede. Og tiden gik hurtigt. Positivt. Nu er der ikke noget på mandag, så jeg må vente at se, om det fortsætter sådan. Det kan jo gå dårligt igen, men det kan jo også gå godt. Hold fast i det positive!

Hele ugen er det gået godt med spisningen. Ikke så meget slik og ordentlig aftensmad. Men i går var jeg ikke på værestedet, og med det samme røg mine gode rutiner, og jeg kunne ikke styre det. Alt for meget slik. Jeg prøver at tilgive mig selv, men det er svært, når vægten så stiger.

Jeg ved, at jeg er fuldstændig overdrevet fokuseret på vægten, men jeg skriver om det alligevel. Det er det, der fylder, og det hjælper at få tankerne ud.

Jeg er bange for, at jeg bliver ved med ikke at kunne styre det. Jeg havde jo tabt mig ned til godt 54 kg, men nu er den omkring 56 kg igen. Jeg VED, at det er en helt normal vægt, men jeg hader det. Jeg kan pludselig slet ikke have, at jeg skal være over 56 kg. Jeg vil tabe mig, tabe mig, tabe mig. Mon det nogensinde bliver anderledes? Nok kun hvis jeg virkelig vil det, og det er jeg ikke sikker på, at jeg vil.

Jeg savner at spise ordentligt. Jeg vil nogle gange hellere have rigtig mad end slik, men jeg vil også gerne have slik, og der er ikke plads til begge dele, hvis jeg ikke vil tage på. Jo, der er plads til lidt aftensmad og også lidt slik hver dag, men jeg vil gerne have mere rigtig mad. Jeg vil gerne nære min krop rigtigt. Jeg vil gerne være mæt. Men så skal jeg ikke spise en bolle til ”frokost”, og så skal jeg ikke spise slik. Og det er jeg åbenbart ikke parat til at ændre på.

Jeg er sulten i hverdagen. Jeg spiser en ganske lille portion havregryn ved 6-tiden, og så får jeg ikke noget før bollen ved 11-12-tiden. Og så går jeg til kl. ca. 17.30, hvor jeg får aftensmad (ikke altid så meget) og så lidt slik bagefter. Nogle gange lidt mandler, men kun 8 stk. Det er det, jeg kan spise, hvis jeg vil tabe mig. Og jeg er nødt til at tabe mig i hverdagene, fordi jeg spiser alt for meget i weekenderne. Og derfor er jeg sulten ”hele tiden”. Det er ikke sundt, jeg ved det, men jeg formår ikke at ændre på det.

Jeg motionerer omkring 3 timer om dagen, og jeg får ikke nok mad. Den er gal, og jeg er ked af det og utilfreds med det. Sulten som sagt. I dårligt humør. Jeg er sikker på, at jeg ville få lidt mere overskud, hvis jeg spiste bedre, men det er åbenbart ikke motivation nok.

Ja ja, det samme samme samme … jeg er så kedelig, jeg skriver om det samme hver gang. Men ja, det er mit liv, sådan er det. Det har bidt sig fast.

Jeg er bange … bange for heller ikke at kunne styre det i denne weekend … bange for at tage på … bare bange.

Jeg kan kun gøre mit bedste, ikke?

Kirae, tak for din hilsen. Jeg håber, du har det godt for tiden. Pas godt på dig, ikke.



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN .
Det var da fedt med en god oplevelse til yoga .. hold nu fast i det positive min ven .
Ja det fylder meget med maden og vægten og træning i dit liv men det er jo DIT liv og ja det er da så fedt vi har depnet til at kunne læsse af og bare være os selv uden filter det kender jeg jo alt for godt selv .

Det er bare rigtig synd du har det så skidt og ikke passer godt på din krop .. jeg ville ønske for dig du fik det bedre men jeg ved du kæmper så godt du kan og lige nu er du jo bare ikke klar til at ændre på noget men det kommer en dag måske .

Jeg håber du fik set vild med dans i går og hyggede dig lidt med det .. jeg ved bare jeg sender dig alle de bedste tanker og lys og varme og lidt sund kage ?? ha ha .. ja hvad kan jeg sige ...
Pas nu på dig selv i dag min ven og husk det nok skal gå det hele i morgen er en ny dag .
Knus og tanker fra din ven Mælken

Skrevet af Mælken, 6. oktober 2018 07:42

Hej med dig den vil ik skrive dit navn kun med stort.Det går ok .Blev dog sur på personalet fordi de ik vil lade mig sove en time længere skal have snakket med destrektet om min tid kan laves om .Medhensyn til medicin.Så spurgte de om ,jeg var træt af ,at være her bare fordi ,jeg var sur.Blev ,jeg også sur over ,og sagde ,man må have lov til ,at have sin mening.Og være sur.Kan ,jo ikke bare sådan flytte.Men du må os pas på dig selv ikke kh kira

Skrevet af kirae2002, 6. oktober 2018 10:40

Hør HER! Skønne ven:) Om du skrev det en million gange omkring det at spise og træne, så er det OKAY!!! Det er en del af dig, det er svært, det fylder meget:) Jeg er møg træt, medicinen og nye mennesker i mit liv, behandlingen det tæger på psyke:/ Men jeg vil når jeg kan skrive en romano til dig og så vil jeg læse din bog, har måtte slippe alting, det er ikke fordi du skriver dårligt, det er bare min manglende energi:X Så jeg glæder mig til at vende tilbage ven, og ha dig i mit liv:) Hold fast og ud, ski... godt at du har spist mere alm. mad, du er på vej, to skridt frem og et i mål:))) Kærlige tanker knusss og for alt din støtte:) Tak ven:) du betyder alverden:) Juze.

Skrevet af juce, 9. oktober 2018 17:42

Hey igen jhn:) jeg kom lige i tanke om det du svarede på omkring at mangle knus og jeg kan læse at vi er flere der har det på samme måde, det gir en form for ro, og gør at jeg må/vi må søge kram fra de steder vi nu kan:) Jeg har snakket med en hjemløs avissælger, da jeg havde mødt ham 2 gang, og fik åbnet op omkring min angst for andre mennesker, så gav han mig et stort varmt knusss, det var helt fantastisk, jeg blev meget overasket, på den fede måde:) Jeg skal en del, i denne uge, men vender som sagt stærkt tilbage:) Jeg skal ud med løven, som jeg fik i bad i dag, og fønnet, så nu er han så fiin he he he jeg har osse lidt slik tilbage i skuffen, uhaaa især chilli nødder der gjore jeg fik mavepine godt gået Juze:))) nå men hold fast og stort slik knusss:)

Skrevet af juce, 9. oktober 2018 18:33