Læs dagbog

Skuffet

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 7. februar 2019 06:23


Det gik godt hos mine forældre i går. Snakken flød, og det var næsten ærgerligt at bryde op, men de skulle have gæster igen om aftenen, og min far plejer jo at sove til middag. Min mor var også stadig forkølet. Så jeg tog hjem og så tv som planlagt.

Jeg fortalte om øret, og jeg kunne lige se et gib af forskrækkelse, da jeg sagde ”forstadie til hudkræft”, men jeg skyndte mig at sige, at der ikke var grund til bekymring. Min mor sagde med det samme, at hun gerne ville køre for mig, og det takkede jeg ja til. Det er pænt af hende. Hun har engang været ledsager for en, der skulle på OUH og sagde, at hvis man kom med taxa, satte de bare en af ved hovedindgangen. Jeg ville jo ikke ane, hvor jeg skulle gå hen så. Jeg farer virkelig nemt vild. Så jeg er glad for at have en med første gang. Så må jeg se, om jeg skal derud igen. Måske er det ingenting.

Jeg gav min mor de sidste gaver, for hun fik kun en på restauranten i sidste uge. Hun fik jo så den gave i går, hvor vi skal til København og høre Pigekoret, men der var ingen synderlig reaktion. Jeg sagde, ”det var det, du snakkede om, at du gerne ville”. Nåh ja. Det er typisk mig at glæde mig vildt meget til at give hende noget og så blive skuffet over hendes reaktion. Nå, men hun ville da gerne med, og vi snakkede om, om de også gav koncerter om sommeren, så vi kunne gøre det i stedet. Jeg tror da, at hun blev glad nok. Det er bare min barnlige side, der ønsker sådan en ”nej, hvor fedt”-reaktion.

Da jeg kom hjem, tænkte jeg, ”når jeg har en god dag, er jeg meget mere afslappet i forhold til underboerne”. Det holdt i 5 minutter, for så lukkede de dørene hårdt i 3 gange lige efter hinanden, og så var det så som så med min afslappethed.

Til gengæld fik jeg en god nyhed. For nogle år siden havde min nabo sin niece boende i nogle år, mens hun læste. En sød, ung kvinde. Nå, men i går gik jeg så ned med skrald, og naboen stod i vaskekælderen. Jeg kom med en eller anden kommentar om, at der var gang i vasketøjet, og så sagde hun, ”ja, jeg er kun hjemme for at arbejde og vaske tøj, for S har lige født”. ”Hvad? Jeg vidste ikke, hun var gravid”. Jo, men det var hun altså, og nu havde hun fået en lille dreng. Det var jo lykkeligt. Jamen altså, lille S! Ja, hun var så blevet 32, haha. Tiden går simpelthen så hurtigt! Men dejligt i hvert fald.

Og naboen sagde, at hun nok skulle tage vaskekælderen i næste uge, for der trængte. Jo, medgav jeg. Ingen grund til at lade som andet. Men der trænger ofte. Jeg prøver virkelig at være tålmodig, for naboen er jo meget sød og hjælpsom på andre områder, men det kan være svært, når nullermændene hvirvler op. Jeg tager jo trods alt trapperne hver uge. Nå, men jeg prøver at være overbærende.

Jeg spiste for meget i går. Ikke hos mine forældre, men da jeg kom hjem. Jeg måtte spise slik og en bolle eftermiddag/aften, men der røg TO stykker rugbrød med nutella oveni. Nu gik det lige så godt vægtmæssigt, og hver gang, det gør det, så spiser jeg. Jeg var sulten, selvom jeg lige havde spist en god frokost, og så var jeg lækkersulten også.

Nå, men op på hesten igen. Jeg havde ellers besluttet, at jeg ikke ville på værestedet i dag, men nu gør jeg det nok alligevel bare for ikke at spise så meget. Jeg skal også have ringet til udlejeren, for mine vaske stopper begge to. Så jeg ved jo ikke, hvornår der kan komme nogen, og om det bliver i dag, men så må jeg blive hjemme, til det er klaret.

Jeg spurgte i øvrigt zoneterapeuten forleden, om det kan skyldes bollerne/sukkeret i bollerne, at min hud dufter underligt, for det minder jo om bolleduften. Hun mente nærmere, det var gæren i bollerne. Så nu går jeg rundt og er sådan lidt, ”åh nej, jeg er helt gæret til indvendig”. Ha ja. Ej, det er da ikke sjovt, hvis jeg spiser for meget af en ting, så det påvirker mig så meget.

Tak for hilsener.

Kirae, ja det er dejligt at være kreativ. Det tager også nogle gange nogen af tankerne. Min menstruation udebliver ikke, men kommer to gange efter et halvt år. At den ikke er kommet et halvt år er pga overgangsalderen. Jeg håber, du får det bedre. Pas på dig selv og tak for hilsen.

Mælken, du kommer da altid med guldkorn, haha. Dine hilsener er i hvert fald meget søde og altid velkomne her!
Hm ja, så kan det jo godt være, at det ikke er zoneterapien, der har sat gang i menstruationen igen. Jeg håber ikke, det er det, for jeg vil gerne fortsætte. Ja, jeg skal have spurgt hende.
Tak for tillykke til min far. :)
Det er godt, hvis dine tanker kan komme på noget andet end skolen. Det behøver ikke lige være mig, du tænker på, haha, men bare noget der gør dig glad.
Tak for din hilsen og kan du nu have det godt!



Kommentarer fra andre brugere

Hej søde JHN ja håber os jeg for det bedre lyder hygeligt med forældrene .håber ik det er hudkræft du har har taget en pause fra alkoholen godt nok hårdt ,men har os taget mere pn så sovet meget mere dejligt nok i går sov jeg 12 timmer lidt vildt men havde brug for det tror os det hjælper på det psykiske at jeg er trappet ned hvad alkohol angår ,men sommetider det kan rende mig i nat var jeg på skole og arbejdede i et lokale hvor jeg gjorde rent snakkede med en hehe var på natte arbejde.hun sagde jeg var dygtig.glæder mig til mine forældre kommer sådan lyder nu lækkert med nutella .jeg er ved ,at lave vand til kaffe personalet møder snart og jeg tror min mor snart vågner det er godt nok .jeg er frustreret når jeg høre så meget støj og larm i hovedet derfor tænker jeg det bliver mindre uden så meget alkohol .det hjalp da jeg var på skthans derfor slår jeg ned på det igen .men søde pas på dig selv ik ossse knus fra kirae

Skrevet af kirae2002, 7. februar 2019 06:38

Hej søde JHN .
Ja så sidder vi her igen ha ha .. og vågner eller noget . Det var da super dejligt det gik så godt hos dine forældre.
Dejligt at din mor vil tage med dig på hospitalet . Ja det kan altså være svært at finde rundt det kender jeg alt for godt .
Jeg kan selv huske da min far var indlagt inden han døde så kunne jeg heller aldrig finde den afdeling han lå på og han blev flyttet hele tiden ... mega stressende .

Jeg kender godt det med man går og glæder sig til at give nogen en gave og så bliver det bare en rigtig fuser og man bliver skuffet og ked af det . Ja men flot gave helt sikkert.

Det er sjovt med hende der har født .. ja tiden den går altså det er helt vildt ... Ja jeg har det også sådan at en jeg har kendt siden hun var barn er nu gift og har selv to børn og så tænker jeg ej hold nu op du er jo bare et barn .. og hun er kun 5 år yngre end mig ha ha .

Åh ja det med menstruation .. bare det dog ville holde op ... for os begge to ... jeg håber du finder ud af om det er zoneterapien der har sat noget igang .

Nu vil jeg tøffe i skole .. jeg tænker tit på dig og ja det får mig jo til at smile .. tænker på dig når du træner hårdt .. håber du får en super dejlig dag uden larm og stress .
Pas nu godt på dig selv søde ven .
Knus og tanker fra Mælken

Skrevet af Mælken, 7. februar 2019 06:56