Læs dagbog

Det smitter

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 7. august 2020 08:21


Nogle gange undrer jeg mig over min mor.

Jeg var jo derhjemme i søndags. Vi skulle stå i køkkenet og smøre en bolle, som vi så ofte gør. Hun havde sat tre tallerkener frem, og vi stillede os på vores faste pladser. Så ville min far flytte hendes tallerken, så hun bedre kunne nå. ”De kan da bare blive stående DER”, sagde hun så – surt. Jeg havde ikke været der 3 minutter.

Så skulle min far have marmelade. ”Er det en, du selv har lavet”, spurgte han. ”Det er den, du ALTID får”, svarede hun – igen surt.

Så havde de været ude at gå tur og havde plukket vilde moreller. Der stod nogle i en skål. ”Du må gerne smage”, sagde min far til mig. ”Jeg HAR sat nogle ud”, sagde min mor så. Jeg tænkte, ”tak skal du have, den er voldsom i dag”, tog min bolle og gik ud på terrassen.

Stilen fortsatte lidt, mens vi drak kaffe, men dog lidt mere afdæmpet. Mere som det plejer at være. Hun hakker på ham, og han siger ingenting. Ja, de har jo begge en rolle i det.

Det værste er, at det smitter. Jeg føler mig også ofte sur. Folk der cykler på fortovet eller går over for rødt. Folk der støjer. Børn der råber. Unge mennesker der ikke gør plads på fortovet. Naboerne. Irriterende programmer i fjernsynet. Jeg kan blive småsur over alt muligt. Min mor. Ha ja.

Måske er jeg opdraget sådan. Måske er det indgroet. Men jeg arbejder med det.

Sidst, mine forældre var herude, sagde min mor, ”det er godt nok en grøn havegang, I har”. Altså pga. ukrudt. Jeg sagde ja, det var min nabos tur til at tage den, for hun tager den aldrig, og hun havde sagt, hun ville, så nu ville jeg vente, til hun tog den. Hver gang, jeg har set min mor siden, har hun spurgt, om naboen har taget havegangen. Kan det ikke være ligegyldigt?

Så sagde hun også, ”det er godt nok et stort spindelvæv, I har ude i opgangen”. Okay, nå (så fjern det, hvis det generer dig).

Brok, brok.

Hvorfor?

Hun er jo ellers normalt glad, hjælpsom, social og udadvendt. Gode interesser. Hvorfor er hun så så sur derhjemme? Hvorfor skal hun så ofte slå ned på noget, der i hendes øjne er forkert?

Og hvorfor har jeg arvet det?

Det irriterer mig, og jeg øver mig på ikke at være sur. Jeg kan være på værestedet i 3 timer, være glad, snakke, grine, hygge. Når jeg så går hjem, bliver jeg med det samme sur over en eller anden, der gør noget ulovligt i trafikken. Men jeg kan jo i princippet være ligeglad, ikke. Jeg synes, det er forkert at gå over for rødt i myldretiden og tale i mobil, mens man kører, men hvorfor skal det påvirke mig så meget? Måske hvis jeg kunne slippe det lidt og blive mere rummelig, så kunne jeg også lære at være mere rummelig overfor mine naboer og støj? Jeg ved det ikke.

Nå, det skulle bare lige ud.

Jeg er også SUR over, at jeg ikke kan finde en ny lejlighed. Nej, jeg er ked af det! Men ja, intet nyt. Der er flere lejligheder, jeg er interesseret i, men som er for dyre. Der er også en, der egentlig lyder okay, men som ligger i stuen. Og ja, der er jo det med edderkopper og indbrudstyve, og så er der en på værestedet, der bor i rækkehus, og som har mange mus eller måske rotter, så nu er jeg også blevet bange for det. Så jeg tror, det bliver nej tak til rækkehuse og stuelejligheder. Især de gamle, der ikke er så godt isolerede. Jeg bryder mig heller ikke om overboere.

Men hvor ville jeg dog gerne flytte. For pokker da!

Tak for hilsener.

Chloe, men tror du ikke, at der også kan være støj, hvis man bor i et rækkehus? Eller er det noget andet, når det er væg mod væg? Jeg er usikker på det. Og man må også have hund der, så ja, jeg er ikke helt oppe at ringe, men på en måde kunne jeg godt tænke mig det, når der ikke er mere have til. Men jeg har hørt, at der er lang ventetid til lige præcis de rækkehuse, da de ligger ret godt. Så det ville nok tage nogle år under alle omstændigheder. Der er heller ikke så mange af dem. Men ja, som jeg skriver i dag, så er der flere ting, jeg er bange for, så jeg ved ikke rigtigt.
Ja, det er rigtigt, at jeg ville undgå at have så mange naboer og folk at forholde mig til. Det er en god pointe.
Ja, det er da egentlig også rigtigt, det med edderkopperne. Jeg er ganske rigtigt mest bange for dem, når de er i soveværelset, men det ville nok, som du siger, ligge på 1. sal. Jeg ville dog også være bange om aftenen, når det bliver lidt mørkt, og de begynder at komme frem, altså hvis jeg sidder i sofaen i stuen og ser tv. Jeg ville ikke være helt tryg, tror jeg. Men altså, jeg har jo også edderkopper her, så det er jo ikke fordi, jeg ikke er vant til det, og jeg er da også blevet bedre til at tackle dem. Ja, måske kunne det gå.
Det glæder mig meget at høre, at du er så glad for din lejlighed, og at du har fundet løsninger, der fungerer for dig. Det lyder godt med de ekstra låse. ”Sjovt” at det også er edderkopper og indbrudstyve, du var bange for. Ja, nogle gange får man bare tanker, der er svære at slippe af med igen, også selvom man kan sige til sig selv, at der ikke er grund til bekymring.
Tak for din hilsen og for, at du vil dele dine erfaringer. Det er rart at få mulige løsninger på de problemer, jeg skaber oppe i mit hoved. Du har jo helt ret i, at der ofte findes de løsninger, man skal bare finde dem. Arbejde med det. Tak for det. :)

Skovtrolden, jo jeg ved godt, at der findes planter og bunddække, der gør, at der ikke kommer så meget ukrudt. Problemet er, at jeg ikke engang kan overskue at skulle købe det og plante det. :) Jeg vil bare af med den have, og det skal helst være lige nu.
Jeg har det ligesom dig, for jeg føler mig også sart eller sensitiv, og jeg ved godt, at det er en del af problemet. Ja, det er voldsomt belastende, og som du siger upraktisk, for man skal hele tiden planlægge og være på forkant. Ja, det er voldsomt anstrengende. Det er rart, at du fortæller, at du har det på samme måde, for så føler jeg mig ikke så alene.
Og ja, så tror jeg, at du har rigtig meget ret i, at det er psykisk, og at vi opfinder problemer i den virkelige verden for at holde det på afstand. Noget at placere problemerne i, så vi ikke skal forholde os til de rigtige problemer. Og så vil vi jo nok blive ved med at gøre det. Det er også det, jeg oplever, når jeg sådan lidt på skift har fokus på støj, vægt, flytning osv.
Men ja, jeg tror også, det kan hjælpe at komme til mere rolige omgivelser, det forestiller jeg mig i hvert fald. Jeg håber det. Så er der i hvert fald ro til at arbejde med de andre ting, der måtte være.
Tak for din hilsen og de gode tanker. Jeg er glad for dem. Som sagt så føler jeg mig ikke så alene.



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN

Mange tak for din kommentar 😊 Der er mange lege, som for længst er forsvundet, ved ikke helt om nye er kommet til. De er jo ikke ret gamle for notebook og iPad tager over. Dog har der været meget rollespilsleg pga Potter og eventyret om ringen, og der får ungerne rørt sig.

Her kommer mutter med kost og spand, sang Raquel Rastenni fra en tiv, hvor husmoderen holdte hjemmet sterilt. Her, er hundehår alle vegne 5 min. efter en støvsugning. Din mor er fra en anden tid, men irriterende er det, når hun skal kommentere spindelvæv og sådan noget.

Skrevet af Åsa, 7. august 2020 13:22

Hej JHN

jeg tror du har ret i, at surhed smitter- jeg kender det fra mig selv. Min ældste datter beskylder mig nogen gange for at være sur- og det er ofte, når jeg lige har tænkt på, at hun var sur:-)- hvor starter det så..ved det ikke..

Skrevet af voksen, 8. august 2020 12:06

Min energi e lav, ville så gerne kommentere på din hverdag og tanker:) Kærlige ven det er ligegyldig om der er edderdutter og spind, jeg kan slet ikke holde fokus men vender tilbage meget snart Kæmpe knusssssssss

Juze- den langsomme..❤❤

Skrevet af juce, 13. august 2020 19:34