Læs dagbog

Spisning

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 9. januar 2019 06:25


Mandag: Jeg var hjemme fra værestedet. Jeg måtte ikke spise (for meget), og det var bare det eneste, jeg gjorde. Jeg spiste min bolle til frokost. Så gik jeg ned for at handle. Jeg købte slik, og da jeg kom hjem, spiste jeg det hele på én gang. Normalt spiser jeg det først efter aftensmaden. Der havde også stået nogle meget fristende barer ved kassen, og jeg købte en. Den åd jeg også.

Jeg var rastløs, så jeg endte med at spise aftensmad kl. 15.15! Bagefter spiste jeg mandler. Jeg prøvede at se tv hele eftermiddagen, men det var ikke nok til at distrahere mig. Da der ikke var mere at se, gik jeg ned for at handle igen og købte slik igen, som jeg så gik hjem og åd på én gang igen.

Dårlig spisedag!

Alligevel havde jeg tabt 200 gram dagen efter. Ja ja …

Jeg mødte næsten-underboen i kælderen og tænkte, at NU gør jeg det – inviterer hende herop så hun kan se, hvordan jeg bor, ligesom vi snakkede om, da jeg var dernede sidst. Jeg sagde det sådan lidt, ”ja, bare sådan en enkelt gang så hun kunne se, hvordan jeg boede”, så jeg håber ikke, hun tænker, vi nu skal ses regelmæssigt. Det har jeg egentlig ikke lyst til. Men en gang kan jeg godt. Så hun kommer i morgen. Jeg spurgte, hvornår hun kunne, og hun er meget sådan, ”bum, så gør vi det”, så hun kunne torsdag, og hun kunne kl. 14, haha. Sjovt nok. Det bliver nok okay. Jeg vil købe lidt kage og lidt guf.

Tirsdag: Meget bedre spisedag. Morgenmad, frokost, aftensmad og slik. Bum, færdig.

Og vi havde angstgruppe på værestedet, og jeg var til zoneterapi. Så alt i alt en god dag, bortset fra underboernes rumsteren rundt.

Jeg arbejder på at få det bedre med den støj. Ja, jeg vil ikke skrive mere om det lige nu (men ganske sikkert en anden dag, ha), men jeg prøver.

Jeg har tabt mig fra i går og mere end 200 gram, det er dejligt. Men jeg kører også med 3½ times motion om dagen lige de her dage. Julefedtet SKAL af.

Ja, men i morgen bliver der jo så kage om eftermiddagen, men så må jeg se, om jeg kan regulere det på en eller anden måde. Mindre aftensmad eller andet.

I dag er der zumba på værestedet, det glæder jeg mig til.

Jeg hilste på den irriterende bruger i går, for jeg vil ikke være uvenner med nogen, og han hilste tilbage.

Jeg snakker med zoneterapeuten om, at det hele hænger sammen. Ja, nu kommer der alligevel lidt om støjen. Jeg er måske ekstra påvirket af støj, fordi jeg er stresset, og jeg stresser måske mere, fordi jeg spiser forkert. Jeg har også snakket med M og min tidligere læge om det, og jeg tror, de har ret. Hvis jeg ikke forgiftede min krop med alt det sukker, ville mit sind måske også falde til ro.

Men det er SÅ svært. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få den vendt om. Jeg har vænnet mig til, at jeg skal have min bolle med ost og med nutella, når jeg har motioneret om formiddagen, og jeg skal på samme måde have mit slik om aftenen. Det vil kræve stor vilje at få det vendt, og den har jeg ikke lige nu.

Ja, én dag ad gangen … tænker jeg. Eller er det bare fordi, jeg ikke vil gøre noget ved det?

Mælken, tak for din hilsen. Ja, det er meget ambivalent det med rutiner. Det er nemlig trygt og på samme måde lidt kedeligt. Jeg (vi) kunne jo godt holde fast i rutinerne, men så bare plotte lidt nyt ind ind imellem. Men jeg har virkelig svært ved at udfordre mig selv, synes jeg. Ja, der er jo nok nogle, der ikke helt forstår, at man ikke bare gør det, men det er nemlig ikke altid så enkelt. Ja, jeg ved, at du forstår, og at du kender det selv. Men du gør nu meget, synes jeg. Skolen og rejser og cafébesøg, du er sej!
Ja, jeg håber, det bliver hyggeligt med min mor. Det bliver jo først til december, men så kan jeg vænne mig til tanken. :)
Lad mig se, kommer jeg til at kede mig så meget, at jeg vil ønske at skrive opgave, bum bum, haha. Nej, jeg ville gerne hjælpe dig, hvis jeg havde forstand på det, men jeg tror, du er bedre tjent med, at jeg blander mig udenom, haha.
Mange tak for dine tanker og pas nu godt på dig selv, min ven!



Kommentarer fra andre brugere

Hej søde håber du er ok ,at du cykle så meget er flot ,men kalorie mæssigt forstår ,jeg ik ,at du ik taber dig mere.Men selvfølgelig spiser du os slik ,og det er vel derfor søde .Man kan godt få slik der smager godt der ikke feder .Men hvor meget vejer du egentligt er ret nysgerrig.Da jeg vejede for lidt vejede jeg 55 kilo det var under kanten kan godt forstå mozemis var bekymret.Men vil ,jo tabe mig har cyklet 12 minutter aledere som ,jeg skal sammen lagt tabte ,jeg 8 kilo på Skt hans knus fra kira

Skrevet af kirae2002, 9. januar 2019 06:43

Hej søde JHN .
Ja den mad .. Jeg forstår dig så godt at du spiser fordi du er frustertet og stresset .. ja jeg har det på samme måde .. Ja du vil gerne tabe dig alt for meget og samtidig kan du ikke holde dig fra slik og kager .. Åh altså søde ven ... Ja det er bare slet ikke nemt .

Ja jeg æder også lige for tiden .. tænker på mad hele tiden .. får jo så ikke så meget slik for har ikke noget he he .. men det kører rundt i hovedet på mig . Så forstår dig godt og ja jeg ved ikke hvad jeg kan sige ...

Men jeg sender dig de bedste tanker og ja uanset om du taber dig eller ej så er du min søde ven og min superstjerne . Vi kæmper og vi tager et skridt ad gangen sammen .

Du vil ikke hjælp med min opgave ??? ejjjj det kan du ikke være bekendt ha ha ... ej bare sjov .. ja jeg kan slet ikke koncentrere mig den skide opgave ligger bare og kører i hovedet 24 timer i døgnet ... Men jeg tænker på dig og ja når det er overstået så køber jeg den største mest ulækre kage ha ha med mega snask .

Men hav det nu godt min søde ven og læs du bare af jeg lytter til dig og jeg hepper på dig fordi du er så sød og dejlig og sej .
Ja det går nok det hele ellers må vi have noget kageterapi .
Knus og forvirrede tanker fra Mælken

Skrevet af Mælken, 9. januar 2019 14:17