Læs dagbog

Status

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 9. februar 2020 08:13


Status på boligjagten: Ingenting.

Jeg kigger, men jeg er kræsen. Ja, jeg skal nemlig ikke fra asken til ilden.

Jeg er stresset, for jeg kan ikke overskue endnu en sommer her. Jeg vil gerne flytte NU!

Ja, hvad skal jeg gøre? Jeg ved det ikke.

I går var der en halv times tid, hvor underboerne åbnede og lukkede dørene i ét væk. Hele tiden, rigtig mange gange. Det viste sig, at de skulle i byen (jeg så, de blev hentet), så de har nok været ved at gøre sig i stand. Men jeg stresser totalt op bare pga. sådan noget.

Jeg ved bare ikke, hvor jeg kan få en bolig, hvor der ikke er støj. Det er jo umuligt, ikke.

Jeg tænker ofte, at det eneste, jeg kan gøre, er at dø. For jeg kan jo ikke være i live uden at bo et eller andet sted. Jeg kan jo ikke være boligløs og være i sådan et ingenmandssted, hvor der intet støj er. Jeg skal jo være et sted. Det virker bare helt umuligt for mig.

Samtidig er jeg også så tilpas stædig og vred over, at jeg så ville skulle give op, så jeg gør ingenting. Jeg holder mig i live. På et eller andet tidspunkt må det kunne lykkes, ikke.

Jeg kigger, når jeg går ture og tænker, ”her kunne jeg måske godt bo”, eller ”gad vide, hvem der ejer den her ejendom”. Jeg håber, at det en eller anden dag bare sker. At jeg finder drømmeboligen.

Ja, sådan er det lige nu …

I tirsdags var jeg ude at spise sammen med C og den tidligere personale på værestedet. ”Lillebror” ville ikke med. Det var hyggeligt. Jeg har sådan en god følelse af at være ligeværdige. Vi er ikke ”tidligere personale og brugere”, vi er bare C, A og mig. Det er rart.

Den samme følelse har jeg med de nuværende personaler på værestedet. Vi er altid ligeværdige, selvom de nogle gange skal hjælpe os med noget – praktisk eller følelsesmæssigt. Når vi sidder og snakker, hygger og driller hinanden, føler jeg ingen forskel på os som mennesker. Det er et godt udgangspunkt. Selvfølgelig kan vi mærke, at de er personaler, for de har jo en anden funktion end os, og selvfølgelig er der brugere, der kræver mere af deres hjælp, men vi er alle bare mennesker. Ja, rart.

I torsdags fyldte min far 80 år. Vildt! Han ville ikke holde noget, men vi var ude at spise – mine forældre og jeg og deres nabo, som fyldte 83 år samme dag. Det gik fint nok, selvom jeg kun havde mødt naboen få gange før. Min far syntes, det var underligt at fylde 80, og det kan jeg godt forstå. Men han sagde (som han har sagt før), at han har haft 20 gode pensionistår, og det gør mig glad at høre.

Min mor synes, det er træls, at han ikke vil holde noget, men jeg synes, det er SÅ fint, at han mærker efter, hvad han har lyst til. Det der med at ”skylde” nogen en fest, det er da så dumt, synes jeg. Min far deltager i øvrigt ikke i så mange fester, og man skal jo heller ikke holde noget/eller deltage i noget med den tanke, at det hele skal gå lige op. Det er min holdning.

Jeg har det svært med at være ude at spise så meget. Sidste torsdag havde min mor fødselsdag, og der var vi også på restaurant. Jeg er så bange for at tage på. Jeg kan næsten ikke holde ud, at jeg vejer det samme som i sidste uge. Jeg skal jo tabe mig. Men 3 gange på restaurant på en uge, det taber man sig ikke af. Ja, men jeg må prøve at tage mig sammen i næste uge.

Imo, tak for din hilsen!
Ja, jeg savner bare at kunne synke ned i sofaen og glo tv uden at tænke på, om underboerne begynder at skændes, eller uden at kunne høre deres stemmer eller dørene eller uret. Men jeg ved godt, at det er sådan, det er at bo i lejlighed. Man KAN jo høre hinanden. Det er bare frustrerende for mig, at her er SÅ lydt. Ja, jeg ved ikke, hvordan det kommer til at gå, men jeg bliver ved med at håbe på et bedre sted. Og så er der haven, som er ved at vokse mig over hovedet, også bogstavelig talt.
Tak, ja hvis drømmeboligen lige ville falde ned fra himlen, så ville jeg blive glad. Tak for dine gode tanker.
Det lyder hyggeligt med de to drenge. Det er da også en glæde for dem at kunne besøge bedstemor og få lidt ekstra opmærksomhed. Det vil de også sætte pris på senere. Jeg husker stadig med stor glæde mine ferier hos min mormor, som jeg elskede højt. Bedstemødre, de må gerne forkæle med ekstra tid og kærlighed. :)
Det gør mig ondt at høre, at du er midt i sådan et strengt forløb. Det må tære utrolig meget på kræfterne. Jeg håber ikke, det er alvorligt med dig. Har du mennesker omkring dig, som støtter op og hjælper dig med praktiske ting i forbindelse med sygehus osv.? Det må virkelig være hårdt, jeg føler med dig. Det er godt, du skriver om det, så jeg ved, at du ikke er der så meget, men du skal altså aldrig tænke på, at du SKAL skrive til mig, vel. Det gør du bare, hvis du har tid, lyst og overskud. Pøj pøj med det hele!
Mange tak for din søde hilsen. Jeg værdsætter dine tanker meget. Pas godt på dig selv, ikke!



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN .
Ja det må være svært for dig at skulle flytte . For uanset hvad så vil der jo altid være andre mennesker som måske larmer .

Jeg håber bare du klarer det og finder et sted hvor du føler dig rigtig godt tilpas . Jeg ved selv hvor svært det var at flytte men jeg havde jo heldigvis manden der ordnede de fleste ting .

Men det er da godt du også har gode venner og sjov i dit liv og kommer ud og hygger lidt .

Jeg håber bare du har det godt søde ven og jeg tænker på dig jeg har ikke fået skrevet i noget tid da jeg jo først var syg og nu er startet i skole .
Men jeg sender dig de bedste tanker og håber det bedste for dig .
Knus fra Mælken

Skrevet af Mælken, 9. februar 2020 15:27

Hej JHN

Lige pludselig har du en ny lejlighed du bliver glad for. Tænker om rækkehus er en mulighed. Der er ganske vist lidt have, men du skal ikke dele den med nogen og du har hverken overboeer eller underboere.

Man kan være heldig at få en lejlighed med fredelige naboer. Er det yngre mennesker som måske skal til at have børn, kan man være stensikker på, at de på et eller andet tidspunkt fraflytter, og hvem kommer så.

Jeg håber virkelig, det lykkes for dig.

Kh Åsa

Skrevet af Åsa, 9. februar 2020 15:54

Kære JHN

Fantastisk status - very funny!

Kender godt det med, at svinge i mellem resignation (havde du ikke boet der i 14 år?) og lettere desperation.

Det er rigtig godt, at du er gået i gang med projektet, men det er også vigtigt, at du ikke gør noget overilet, tror jeg. Dvs. blot handler for at få udløst den emotionelle spænding, og således risikere at lande i noget der er endnu værre.

Dine underboer lyder også ganske enerverende - hvad tænker de mon lige på? Er det ikke dem, der er tæt på 100? Morgenkåbe eller søndagstøj gør vel så ikke den store forskel?! Bare af sted med dem!

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 9. februar 2020 17:26

Jeg kan genkende dine meget store problemer med støj, jeg er selv flyttet rundt mange steder, og endte med helt at opgive at bo i lejlighed.
Selv her hvor jeg bor nu er der for mange lyde, selvom "alle andre" synes her er noget så fredeligt.
Det er et usynligt og meget belastende "handicap" at være så lydfølsom.

Jeg ved ikke om du kender til misofoni (misophonia), det betyder direkte oversat "had til lyde", mange behandlere i Danmark kender endnu ikke til betegnelsen da den er forholdsvist ny.
Jeg lider selv af det i meget udstrakt grad.
Du kan prøve at google det, der er også bla. en dansk facebookgruppe hvor man kan udveksle erfaringer og skrive med lidelsesfæller.

Du kan selvfølgelig bedst selv vurdere om du lider af dette, eller om det "bare" er almindelig følsomhed, men umiddelbart tror jeg du vil finde genkendelige ting dér. :)

Skrevet af Skovtrolden, 9. februar 2020 17:50

Heey søde ven, har måtte kaste et par piller i halsen oven på 2 døgn med hovedpine, en fed nerve har sat sig:/ Men jeg syntes du har rundet en masse af de bekymringer du har, og jeg ville nødig minste dig! du er en af de få som holder fast, selvom jeg forsøger at ryste jer herinde af i svinger:) Tak for det:) Men jo det er svært når alting inde i er kaos, kaos med lyde kaos med flytning kaos med at din far en fyldt 80 år og tillykke med ham:) og kaos med maden, som du så lifligt forsøger at kontrollere i et forsøger på manglede samme eller?

Jeg ved bare at det indre kaos er der og at du ikke har redskaberne til at håndtere dem og derfor ender med tanken om afgang:X Men det er dejligt at din far har haft 20 gåde år, og det er osse dejligt at du føler i er lige dig og personalet, det er os det jeg føler med Mentor:) Jeg ved ikke hvorfor vi er så sarte, jeg ved bare vi ikke har fortjent de bump på vejen, og at alting kunne være mere nemt en de er. Vi må blive ved med at kæmpe selvom de f. bjerg er så højt og vi er meget små. Der vil være dage hvor man får tanken om at gi op, men der er os de dage hvor vi ren faktisk rykker os mentalt, selvom vi måske ikke lige er klar over det.

Jeg håber du lige få hevet i fat i en af dem du/ kan ikke huske hendes navn:) på værestedet omkring flytning, det er blevet en besættelse og el. en tvangstanke, som du ikke har brug for ren stress mæssigt, og du vil så kunne finde et ståsted, hvor du kan rumme nyt og farligt, men på en måde så du er med i det okay:)

Jeg holder af diiig søde ven, stort knusssss og et jeg tror på dig kraaaaaaam

Juze.

Skrevet af juce, 9. februar 2020 20:47

Hei igen :)

Og ja. Det er vist umuligt, at bo i en lejlighed helt uden støj, så skulle du ind på noget ala støjisolering, men det er jo nok ikke realistisk.
De fleste bud, som jeg lige kan komme i tanker om, har du jo afprøvet og jeg tænker lidt, at du nu ligesom skruer dig selv endnu mere op, fordi du har taget beslutningen om, at ville væk derfra?

Måske en husbåd? :-)
Det er min ønskedrøm og der ligger nogle superflydere her i fjorden, men jeg ville garantrisse også finde på et eller andet, som ikke liiige passede mig helt okay alligevel.

Da jeg gik og gjorde rent her, før jeg flyttede ind, tænkte jeg, at det var enormt lydt og hvordan jeg ville klare det og jeg tror, at jeg ellers er okay normal lige på det punkt.

Det går godt og jeg kan også godt lide, at der er nogle rundt omkring mig.
Værste jeg har prøvet, var da kvinden ovenpå mig havde sex (og det kan man jo ligesom ikke klage over)...
Hun grinede og flamsede ligesom Line i Emil fra Lønneberg, vel fordi at hun var nervøs, men det var grænseoverskridende, at opleve hendes privatliv så tæt på og lydhørt.
Så jeg vævede videre på, om han måske flyttede ind?
Eller endnu værre: at de fik en baby eller at hun flyttede og der kom et ungt menneske ind med fester og alt muligt, som jeg bare er alt for gammel til?

Det hele kan ske og man kan ikke gardere sig og det ved du jo også godt.
Her plages vi af en koloni sølvmåger og i starten hadede jeg dem inderligt, for de begynder at skrige =deres måde at kommunikere på fra meget tidlig morgen til sen aften i ruge og ynglingssæsonen.
Indtil jeg gik ind og læste om, at det er et menneskeskabt problem og satte mig ind i, hvordan den her fugl lever.
Det hjælper mig.

Måske du også kan finde nogle strategier, hvordan du takler situationer, som du ikke kan undgå og ændre på?
Evt. dine underboer?
Det er jo normalt og okay, at man render rundt, hvis man vil gøre sig fin, før man skal ud af døren, men jeg ville også synes, at det var belastende, hvis jeg skulle høre på skænderier tit og tæt.
Så ville jeg nok på en pæn måde, sige og bede dem om, at de hjertens gerne måtte tage hensyn til, hvor lydt der var.
Eller måske bede dem om, at gå en tur, hver for sig eller skændes videre undervejs :)

Hvor sødt af dig, at du spørger indtil mig. Tak :-)
Jeg har en støttekontaktperson gennem mange år og hun har været uvurderlig i alle de her forløb og venstre nyre, som blev fjernet for et år siden.

Blev ringet op fredag aften... scanningsresultatet var lige tikket ind og det ser rigtig fint ud, men jeg slipper ikke, for en scanning igen om et 1/2 år.
Er okay dygtig til, at lade det ligge derude i fremtiden, men jeg skruer mig totalt og vildt op, før skanninger, ventetider og usikre ambulante besøg.
Ikke mere om det. Så skulle jeg jo lave egne dagbøger og det har jeg ikke rigtig lyst til mere.
Men jeg blev glad for dine tanker.

Som du selv er inde på, må du lige slå koldt vand i årene og tænke på, at du er i en process, som du har sat i gang, for at du skal få en bedre fremtid et andet og godt sted!
Som altid skrevet lige ud af ærmet og i en lang smøre.
Tankerne er dog velmente :-)
Kh. Imo


Skrevet af Imozopia, 11. februar 2020 08:46