Læs dagbog

Første gang i 11 måneder

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 11. juli 2019 08:34


Jeg var ude at cykle søndag. For første gang i 11 måneder. En lille succes. Og man skal tælle de små sejre, ikke? Jeg cyklede kun 6 km, og jeg cyklede forsigtigt, men det var stort alligevel.

Tænk at jeg er blevet bange for at cykle. Mig der bare altid har cyklet så meget. Til og fra alting. Men jeg blev voldsomt forskrækket, dengang for nogle år siden hvor en anden cyklist kørte ind i mig. Og så synes jeg også bare, at trafikken er blevet så slem. Mange kører både cykel og bil med mobilen i hånden, og man skal hele tiden være på vagt, fordi folk kører egoistisk.

Ja, jeg er blevet bange. Men nu har jeg cyklet igen, og det gik jo fint. Jeg har cyklet en gang til siden, og jeg vil gerne øve mig.

Jeg har fået navnet på de dråber, der skulle kunne hjælpe på støjsartheden, så dem skal jeg starte på i dag. Jeg er spændt på, om det kan gøre noget.

Det går godt med hørebøfferne i fitnesscenteret. Folk har kommenteret det lidt, men det er jo fint. Jeg synes, det er lidt bøvlet, når jeg skal snakke med nogen, og de spontane snakke forsvinder nok lidt, men jeg er samtidig glad, fordi jeg ikke kan høre den rømmende mand mere. Jeg tænker, det bliver godt, og jeg kan jo altid lade være med at bruge dem, hvis jeg ændrer mening.

I dag skal jeg til psykiater igen. Jeg synes, det går nogenlunde med ikke at lave skemaer, men det har ikke hjulpet på støjsartheden. Men hvis støjsartheden er stressrelateret, så går der jo nok også lidt tid, inden noget ændrer sig.

Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå med ikke at lave skemaer, når de forskellige grupper starter på værestedet igen, for så skal jeg jo være der på bestemte tidspunkter. Men det er nok bare en undskyldning for at få lov til at strukturere, for jeg ved jo godt, at hvis jeg f.eks. er en time i fitnesscenteret, går en tur og træner lidt herhjemme, inden jeg går i bad, så kan jeg sagtens være på værestedet ved frokosttid. Jeg behøver ikke planlægge ned i de små detaljer.

Tak for hilsener.

Juce, jeg er ked af, at du har fået dårlige nyheder på det sidste, men det lød som om i din sidste dagbog, at du er på vej op igen? Det håber jeg. Du er god til at arbejde med tingene.
Ja, puslespil er godt, og jeg har også engang lavet dem på nettet, men så blev siden lavet om, og jeg kunne ikke finde ud af det mere. :)
Det er bestemt ikke dig, der er galt på den, det er som sagt mere Depnet generelt, som jeg synes har ændret sig. Her er blevet stille, og der er ikke så mange kommentarer generelt. Du må ikke bebrejde dig selv noget, søde ven, det var på ingen måde henvendt til dig. Det må du tro på, ikke! Men du er så sød, at du nævner det, ven!
Ja, jeg skal i hvert fald blive bedre til at holde fast i de gode ting ved livet. Jeg er god til at gøre det, lige når det sker, men så får jeg pludselig igen fokus på det negative, og det er ærgerligt. Der er jo meget godt ved livet også.
Det glæder mig, at du har god hjælp af hørebøfferne, og jeg synes også allerede, at jeg kan mærke en hjælp med mine, når jeg træner. Men jeg synes stadig, det er frustrerende, at jeg skal have min egen støj i ørerne for at undgå anden støj. Jeg ville gerne bare kunne være i det, men vi må nok bare acceptere, at vi er ekstra sensitive. Ja, jeg er meget spændt på dråberne.
Det er kun dejligt, hvis du kan slappe af og ikke strukturere for meget, for ja, det stresser. Men jeg øver mig på ikke at planlægge hele min dag mere, selvom det er svært.
I år synes min mor også, at haven er for besværlig, hun har ellers elsket det, men hun er meget glad for sine naboer, så hun vil helst ikke flytte. De har råd til en havemand, men min far er lidt modstander af det. Men jeg håber, de flytter, når de ikke kan mere. Dine forældre er heldige, at de har dig tæt på, og omvendt også, selvom det nok også kan være svært for dig nogle gange.
Jeg er din ven, og jeg er glad for, at du også er min. Jeg er ked af, du er blevet svigtet. Det har jeg også prøvet, og det er svært. Men du skal ikke tænke på, hvor ofte du skriver, lov mig det. Jeg er ALTID glad for dine hilsener, men kun når du har overskud til det, ikke. Du er en god ven, og jeg er SÅ glad for at kende dig. Du er god til at give mig nye idéer og få mig til at tænke på en ny måde, og det er jeg glad for.
Mange tak for din hilsen og pas nu godt på dig selv!

Kirae, tak for din hilsen. Ja, man skal kun gøre det, man magter.