Læs dagbog

Jeg ved ikke hvordan

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 11. oktober 2018 06:23


Jeg føler mig stadig stresset. Det er især støj, der stresser mig, men også når jeg går på gaden, og der f.eks. kommer en stor flok børn eller unge mennesker imod mig, eller hvis folk cykler på fortovet og ikke giver plads, eller bare hvis der generelt er mange mennesker. Sådan noget. Jeg ved ikke, hvordan andre takler det, for det er jo overalt, det ved jeg.

Det handler også om min retfærdighedssans, for jeg synes, det er mangel på respekt, når man ikke giver plads på fortovet, eller lignende andre situationer. Jeg bliver irriteret og ked af det og altså også stresset.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme ud over det, og det fylder ret meget. Så tænker jeg, at jeg bare vil væk, hjem. Men når jeg så kommer hjem, og underboens fjernsyn kører på højeste gear, så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.

Det er mig, der skal lære at leve med det, men jeg ved ikke hvordan.

På mandag skal jeg snakke med M, og jeg vil tage det op sammen med de andre ting, der fylder hos mig. Bare at få sat ord på det hjælper ofte.

M gav mig en god idé den anden dag. Jeg har jo lavet et sæt kort, hvor jeg trækker et hver morgen. Så kan der stå ”10 min ekstra på kondicyklen”, ”40 sprællemænd”, ”gøre stuen ren” eller lignende. Hver dag en lille opgave. M tænkte så, om det kunne være en idé at lave et sæt, hvor jeg gav mig selv udfordringer også. F.eks. udfordre OCD'en eller turde nogle nye ting. Vi havde nemlig lige snakket om, at jeg nogle gange keder mig i fitnesscenteret, fordi jeg bruger de samme maskiner.

Så nu har jeg lavet et lille sæt kort til, hvor jeg skal trække et kort mandag, onsdag og fredag. Ja, jeg starter i det små. Der kan stå ”udfordre OCD'en i fitnesscenteret” (f.eks. tage en ny maskine eller bruge løbebåndet et ulige antal minutter), ”udfordre OCD'en hjemme”, ”veje mig mindre” eller ”gå en ny rute”(bare en enkelt ny gade evt.).

I går trak jeg ”veje mig mindre”, hvor jeg har skrevet 5 gange, for jeg vejer mig jo normalt omkring 10 gange om dagen, så jeg tænkte, at halvdelen ville være fint. Så udfordrer jeg også mig selv, fordi 5 er et ulige tal. :) Lige da jeg trak kortet, var det som om, verden stod stille. ”Jamen, jeg kan ikke, hvornår skal jeg så veje mig, hvornår skal jeg springe over, hjælp”. Men jeg klarede det – sgu! Det kunne godt lade sig gøre, det er utroligt. Jeg er faktisk stolt af mig selv.

Så ja, der sker også gode ting. I går mærkede jeg også den der lille lykkefølelse, da jeg gik ved vandet og senere ved ”Skattejægerne”. Den der stille glæde, der viser sig ved en lille rislen. Jeg må holde fast i det, når verden bliver for udfordrende.

Tak for hilsener.

Mælken, ja det er godt at kunne læsse af herinde, når verden bliver for kaotisk. Og godt vi har hinanden herinde også, så vi kan støtte hinanden. Tak fordi du altid er der!
Det optimale ville være at spise bedre og træne mindre, men nej, det er jeg åbenbart ikke parat til. Ja, måske kommer det en dag.
Jeg ser altid ”Vild med dans”, haha. Jaah! Det gør du jo også, det ved jeg helt sikkert, haha. Tak for sund kage (gad vide hvad slags? Måske Othello for marcipan er sundt, ikke, haha) og kram. Du får et tilbage! Og mange tak for din hilsen! Hav det godt, min ven.

Kirae, mange tak for din hilsen. Jeg håber, du har det godt. Det kan nok være svært at være omgivet af personaler hele tiden, men jeg håber, du får det bedste ud af det.

Juce, tak ven, ja jeg skriver jo om det, der fylder, men jeg er jo godt klar over, at jeg gentager mig selv ret ofte. Men det bliver jeg nok ved med. :) Selv tak for al din støtte, den værdsætter jeg meget!
Jeg er ked af, hvis du har det skidt og er så træt, men det er godt, at du lige passer på dig selv og ikke er herinde så meget så. Ja, det må dræne dig med behandlingen og alt det andet, men jeg håber, det vil blive bedre snart. Får du sovet ordentlig? Du skal jo kun læse i bogen, når du har overskud til det, den løber jo ingen vegne. Jeg håber ikke, du er alt for påvirket af den, for så må du jo lade den ligge. Du skal ikke få det dårligere af det, vel.
Det er vigtigt med fysisk berøring, men jeg tror også, at vi er mange, der ikke får det så meget. Jeg er heldig, at jeg på værestedet kan få kram, også af de andre personaler udover M. Jeg skal ”bare” bede om det, men det er jeg ikke så god til, så i denne uge, hvor hun har ferie, er der ikke noget med kram. Hvor dejligt med den avissælger og det knus, jeg kan godt huske, du skrev om ham, flot at du kunne åbne op overfor ham.
Det må være stort arbejde at bade og føntørre hunden? Men han er garanteret så fin bagefter. :)
Jeg er begyndt i hverdagen kun at købe det slik, jeg må spise, så jeg ikke har ekstra liggende, og det fungerer godt (jeg har vist allerede fortalt det), men jeg er stadig sliksulten, når jeg har spist det, haha. Chili nødder, uha det lyder stærkt. Jeg er ikke til det salte eller stærke, men mere til det søde. :) Jeg elsker de fudge med havsalt, der er pakket ind, og som man kan få i bland selv slik. Haha. Nu har jeg tømt bøtten i Rema, og de har kun få tilbage i Føtex, jeps stamkunde, haha. Ej, det er frygteligt. Men vi kæmper videre, ikke.
Mange tak for din hilsen og pas godt på dig selv.



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN .
Det er synd du har det så skidt med dig selv og ja verden omkring dig . Ja larm kan stresse rigtig meget det ved jeg jo selv med de dumme polakker ovre på den anden side.
Ja men vi kan jo desværre ikke forbyde andre at være ude i byen eller rundt omkring os selvom det kunne være fedt ind i mellem he he .

Det er godt du har M og så dagbogen her på depnet .. Ja brug det som en *ventil* ha ha lyder jeg ikke bare mega klog ?? ... Ja jeg prøver at få dig til at smile bare lidt min ven .

Det er da mega flot du fulgte dit kort og kun vejede dig 5 gange husk nu på det gode i livet søde ven .

Ja godt vi har hinanden og kan læsse af her ... Ja verden kan være skod men kage er godt he he .. ja jeg er vist bare lidt overtræt i dag ved ikke helt om jeg giver mening .

Pas nu på dig selv i dag søde ven og husk du er mega sej selvom du nok siger mig imod .. Sender dig masser af kage og krammer og ja sund kage er godt .. he he ..
Knus og glade smil fra Mælken

Skrevet af Mælken, 11. oktober 2018 09:18

Hej søde ja det er ireterende med personalet nogle gange.Men det er os meget rart ,at have dem ,så det er lidt ambilevent.Jeg har lige.været ude i haven ,og hentet vasketøj osv .Har bare ikke lagt det på plads endnu .Mangler en vask,men sådan er det håber du er Oil har ik læst hele din dB endte ,men kommer nok senere er lidt træt var oppe tidligt.Jeg håber du for en rigtig dejlig dag mange knus fra kirae

Skrevet af kirae2002, 11. oktober 2018 09:28