Læs dagbog

Det værste er mentalt

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 12. juli 2018 06:30


Jeg er træt i mit hoved. Det kører rundt med tanker og ting, jeg skal huske.

I tirsdags var jeg på kommunen for at spørge, hvordan jeg skal forholde mig, hvis bogen sælger, for jeg får jo lidt procenter, og de penge skal jeg jo opgive, og går det nu ud over min pension osv. På borgerservice henviste de mig videre til Udbetaling Danmark, men jeg har det jo svært ved at ringe til nogen, og jeg kan heller ikke huske bagefter, hvad der er blevet sagt, så jeg valgte i stedet at maile dem. Jeg har så åbenbart skrevet til et forkert sted, for jeg blev henvist til et andet sted. Nå, der skrev jeg så også til, og nu venter jeg på svar.

Så var jeg på den lokale avis for at spørge, om de ville skrive en artikel om mig. Det ville de gerne. Journalisten gik snart til ferie, men han ville kontakte mig i august. Han bad om noget af bogen at læse forinden, og jeg sendte ham den fil, hvor det færdige manuskript ligger på.

Bagefter kom jeg så til at tænke på, om jeg overhovedet må det, så jeg skrev til forlaget. Jo, det måtte jeg godt, som jeg forstod hans svar.

Så har jeg også skrevet til to ugeblade og venter på svar fra dem.

Jeg har også fået skiftet min farvepatron, og det hjalp gevaldigt på kvaliteten af plakaten, så nu har jeg printet nogle stykker ud, som jeg skal rundt med i morgen.

Jeg nåede også at skrive en del frem og tilbage med forlaget om, hvorvidt de kunne printe nogle ud. Det kunne de godt, men først sidst i juli. Nå, men jeg fandt jo så ud af det selv.

Puha, der er meget arbejde med det. Det er ikke ”bare” at skrive en bog. :)

Jeg er SÅ bange for, at det er noget lort, jeg har skrevet. Lort, amatøragtigt, barnligt osv. Nå, men der er ingen vej tilbage nu, så jeg må tage det, som det kommer. Som nogle sagde på værestedet, så har de jo heller ingen forventninger til, at bogen skal være på en bestemt måde. Det er mig selv, der har tanker om, at den er dårlig, at der er fejl i osv. Ja, det er jo rigtigt.

Nå, men når jeg har været rundt i morgen, kan jeg måske slappe lidt af. Der er stadig et par steder, jeg gerne vil spørge, om jeg må sætte en plakat op, men jeg tror ikke, jeg tør tage derind selv, så måske vil jeg spørge, om eleven på værestedet må tage med.

Nå ja, og så skal jeg finde ud af at dele det på facebook. Jeg har jo spurgt ”lillebror”, og han har forklaret mig det, men jeg er bange for at gøre noget forkert, så det kun kommer halvt ud. Så måske jeg vil spørge ham, om han ikke alligevel vil komme forbi en dag.

Okay, så helt slappe af kan jeg nok ikke endnu. Det værste er ikke det fysiske arbejde. Det værste er mentalt.

Det går bedre med ”skaderne” efter faldet. Fra i mandags har jeg kunnet lave lidt styrketræning, bare med mindre vægt på. Jeg har også lavet hjemmeøvelser igen. Og fra tirsdag har jeg kunnet komme op og ned fra sengen osv. meget bedre og næsten uden smerter. Så det går bestemt fremad.

I søndags skændtes underboerne igen, og jeg fik bare nok. Jeg trampede et par gange i gulvet og skruede op for tv'et. Jeg var flov over det, men jeg bliver så voldsomt frustreret over at skulle blandes ind i deres privatliv. Jeg har så ikke mødt dem siden, men i går stod de udenfor og var ved at sige farvel til familien, da jeg kom hjem. Han hilste, men hun gav mig bare et lille nik. Jeg er usikker på, om hun var sur, eller om hun bare var optaget af familien. Men i virkeligheden er jeg ligeglad. Jeg er så træt af dem lige nu.

Jeg er også træt af mig selv, og af at jeg nogle gange overreagerer, men i søndags fik jeg bare nok. Jeg skal bare lære at ignorere det, for jeg kan jo ikke undgå, at de skændes, og de er åbenbart ligeglade med, at jeg kan høre dem. Jeg må bare skrue op for musik eller tv, til de er færdige og så ikke lade mig gå på af det. Jeg tænker, at de har alt for meget tid sammen, for hun kommer jo nærmest aldrig udenfor en dør (kun i haven), og skænderierne er jo også blevet oftere, efter hun er blevet mere ”spærret inde”. Ja, men derfor er jeg træt af det alligevel.

Jeg flygter til værestedet, og der vil jeg også gerne være, men jeg ville også gerne kunne være mere hjemme. Jeg ville gerne selv kunne bestemme. Jeg er også meget på værestedet for tiden, fordi jeg spiser for meget, når jeg er herhjemme. Jeg ville ønske, jeg bare kunne være her, slappe af, ikke spise for meget. Ja, men sådan er det ikke lige nu. Og det er også som regel godt at være på værestedet, men det bliver svært og lidt kedeligt nu, hvor M snart skal have ferie. Så får jeg mere tid herhjemme. Og i går var det også svært derude, selvom M var der, fordi der var nogle meget urolige brugere. Jeg havde det skidt faktisk. Ikke at jeg var bange, men det påvirkede mig meget.

Ja, men ellers går det jo okay …

Tak for hilsener.

Kirae, det lyder sødt med lillebror. Godt den har det godt hos ras, men det kunne da have været hyggeligt for dig at se den lidt oftere. Mange tak for din hilsen og for beskrivelserne af din hverdag.

Mosi, tak hvor er du sød. Jeg skal nok finde nogle steder at sætte plakaterne op, men det er pænt af dig at tænke på at kunne hjælpe. :) Men det skal du ikke bruge tid på. Men mange tak. :) :) Ja, det er et stort arbejde, meget større end jeg havde forestillet mig. Også bare al den korrespondance med forlaget, det tager tid. :) Jeg synes også, det er voldsomt spændende lige nu, puha.
Ja, jeg er også meget spændt på, hvad mine forældre siger, når de har læst bogen. Jeg kunne godt forestille mig, at min mor vil blive sur eller såret, men min far vil nok tage det pænere. Ja, det kunne være godt med nogle flere åbne snakke, men det er som om, de er mere interesserede i det overfladiske (min mor i hvert fald), så jeg ved ikke, om det vil ændre på sig.
Det går heldigvis bedre efter faldet nu. Jo, jeg har et stort blåt mærke på min hofte, og så fik jeg et blåt mærke og en hudafskrabning på armen. Den har nok taget af for brystet, for der har jeg ingen blå mærker, selvom det er der, det har gjort mest ondt. Tak for god bedring. Jeg slipper heldigvis for at skulle til lægen, for nu gør det næsten ikke ondt i siden/ved brystet mere.
Jeg skal nok fortælle dig, når bogen udkommer. :) Du er så sød, at du gerne vil læse den. Ja, du må læse ”Gobi” engang, den er virkelig spændende, synes jeg. Det handler også om at holde ud, det er også lidt budskabet. Nej, du har ret, vi har alle hver sin skrivestil, det må jeg huske.
Det lyder da godt med en bådplads tættere på, så I bedre kan arbejde med båden og også komme ud at sejle. Så håber jeg, det går godt med arbejdet. Det er da fint vejr at få det gjort i, er det ikke? Eller er det for varmt? :) Ja, I må se, hvor meget både du og din mand magter, men jeg håber da, I får glæde af den, når I nu besluttede ikke at sælge den alligevel. Har I været ude at sejle nu så?
Ja, vi fik lidt regn den anden nat, det var også tiltrængt. :)
Mange tak for din hilsen og kan du nu passe på dig selv og ikke arbejde for meget i varmen. :)



Kommentarer fra andre brugere

Hej søde håber du er ok ,jeg har haft en travl da da,jeg skulle snakke med min sygeplejesker som kom,og så skulle,jeg på Bispebjerg hospital.Jeg skulle til en ørelæge test da,jeg høre meget dårligt mest på det venstre øre ,men med fælles hjælp fant vi til et godt resultat.Det gjorde meget ondt med den ene prøve .Blev hel forskrækket,men guslkelov havde min søde kp med ,og holdt mig i hånden .Var ved,at tudbrøle,men er glad for det er overstået nu ,jeg skulle have lavet et aftryk af ørene var lidt underligt,men de er nået virkelig langt i deres system med høreapparater.Jeg for nogle store nogle som ligner øret fuldstændigt vildt ik.Det kom helt bag på mig de er kommet så langt i deres udvikling på en positiv måde ,jeg for dem så her om 4 uger glæder mig som et lille barn et helt nyt liv.Men det med din bog er sikker på det nok skal gå held ,og lykke mange knus fra kir

Skrevet af kirae2002, 12. juli 2018 20:51

Hej Jhn
Jeg ville ønske at jeg kunne tale med dig i PB eller mail...
Der er mange ting jeg har tænkt over...
Jeg har også måttet lægge øre til meget lort fra anden bruger herinde og hoppede desværre med på hans lavsige niveau..
Min mail mozemis@hotmail.com
Mvh

Skrevet af Mozemis17, 14. juli 2018 00:51