Læs dagbog

Ingen vej tilbage

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 13. januar 2018 07:03


Så, nu har jeg sendt bogen ind! Så er der ingen vej tilbage! Puha, jeg havde hjertebanken, da jeg læste følgebrev mm. igennem igen, satte det ind i en mail og fik resten vedhæftet som fil. Haha jeg sad og tænkte, hvad jeg skulle huske at sende med – bagsidetekst, synopsis og indholdsfortegnelse … Gud ja, og selve manuskriptet sgu da, haha griner. Kunne have set kønt ud, hvis jeg havde glemt det!

Jeg fik hele to autosvar tilbage. I det ene stod der, at jeg kunne forvente svar indenfor 4-6 uger. I det andet stod der 6-8 uger, og det er også det, der står på deres hjemmeside. Så nu kan jeg bare vente.

Jeg sad i går morges og slog op på tilfældige sider i bogen og syntes, at det lød ok, men jeg ved, at der stadig er mange steder, hvor jeg ikke er tilfreds. Men sådan må det være. Hvis de ikke antager den, så vil jeg overveje at ændre noget, inden jeg prøver et nyt forlag.

Bum, det var det. Et års arbejde. Ja, et helt år har det taget. Jeg har jo holdt mange pauser. Det er faktisk ikke engang en side om dagen, hvis man regner det sådan ud. :) Men pyt. Jeg har også brugt lang tid på at læse alle mine dagbøger igennem.

Da jeg var ude at handle i går, tænkte jeg, at det skulle fejres med en kage. :) Jeg kunne ikke beslutte mig, så det endte med både træstammer og en fastelavnsbolle med sveske (men uden fløde). Det er typisk mig. Men det er ok.

Haha, jeg havde det sådan i går, at det hele bare skulle ”gå op”, for så vil bogen nok blive antaget. Det skulle gå godt i fitnesscenteret, og der skulle være ro på, dvs. sådan lidt OCD agtigt. Jeg skulle skrive tilbage til min tidligere læge lige præcis i går. Da jeg kiggede i bogen, slog jeg tilfældigt op på siden med det første møde med M, og jeg tænkte også på en god snak, vi havde i torsdags, så på den måde var M også med i går (hvor hun ikke var på værestedet). Ja, jeg er lidt småtosset, men det var vigtigt for mig at have den der ro omkring det. Jeg havde det også sådan, da jeg skulle sende den, ”okay, kl. er 13.59, vil det ikke være bedre at vente til kl. 14 med at sende den, for det er et lige tal, nej hvad nu hvis det hele pludselig forsvinder, nej jeg sender den”. Haha, ja det er helt skørt, men det skulle være rigtigt.

Det gik godt med at spise på værestedet i torsdags. Jeg var der mere end 5 timer, men det var hyggeligt, og jeg klarede det fint. Ikke på noget tidspunkt var der optræk til panik. Kun da vi skulle spise, var jeg lige sådan lidt, ”hvad skal jeg gøre af mig selv”, men så opdagede jeg, at der både var dækket op ved et stort og et mindre bord, fordi der ikke var nok plads ved det store. Så valgte jeg at sætte mig ved det lille bord, og det var godt.

Det var også hyggeligt at handle og lave mad sammen med M. Jeg fik fortalt lidt om bogen, da vi handlede, og hun kom med nogle gode ord, som gav mig endnu mere mod til at sende den ind. Og jeg kunne mærke, at jeg har udviklet mig, siden vi har lavet mad sammen sidst, for jeg tog selv initiativ til at gå i gang med noget og ventede ikke bare på at spørge hende. Så drillede personalerne mig, da jeg skulle betale, og de bildte mig ind, at det kostede mere, end jeg troede. Jeg faldt i, for jeg har jo ikke spist der i to år, så jeg troede på det, haha. Slemme dem. :) Efter maden gik de fleste brugere hjem, så der var stille, og det var dejligt. Så det var en succes, og det kan jeg godt prøve igen.

Da jeg kom til fitnesscenteret i går morges, smilede jeg til en ældre dame, som jeg tit har set der. Det var bare sådan spontant, men hun smilede tilbage og sagde godmorgen. Det var hyggeligt. Hun er ret sej og træner med en krykke i den ene hånd. Jeg smilede også til en dame, som stod og puttede flasker ind før mig ved automaten i Rema. Jeg kan godt lide sådan små ”stunder”.

Jeg har igen fået sådan en halv menstruation, som kommer og går og ikke rigtig bliver til noget. Denne gang efter 10 uger. Jeg håber, det tæller med, når jeg skal bede min læge om hormoner. Om kun 10 dage nu. Ja, jeg tæller ned.

I går stod jeg igen tidligt op, men det gjorde underboerne også, så jeg vidste, de skulle have gæster, og det truede med at ødelægge min dag. Men det viste sig så kun at være deres datter, og hun var væk igen, da jeg havde motioneret. Men jeg ved, at min underbo har fødselsdag i morgen, og jeg frygter allerede, at de skal have gæster. Jeg håber, de tager ud at spise, som de har gjort før. Det holder jo ikke, at jeg går og tænker på sådan noget mange dage i forvejen. Der må gøres noget! Så jeg vil virkelig være fuldstændig åben overfor min læge og bare tigge om, at hun gør noget.

I dag måtte jeg kæmpe mig op, for jeg orker ikke fitnesscenteret, men jeg bliver nødt til det, selvom jeg har lyst til at tude ved tanken. Men så skal jeg heller ikke så meget andet. Gå tur, cykle, skifte sengetøj, vaske, måske støvsuge. Men det er heller ikke godt at have for meget tid uden noget at lave, for så spiser jeg. Det er altid den spisning, der kommer ind.

Tak for hilsener.

Juce, hvorfor tror du, at dine ord gør mig ked af det, ven? Det gør de da på ingen måde. Jeg er glad for dem! Jeg vil meget gerne lade dem stå, for det betyder meget for mig, at du har lyst til at skrive. Du må ikke tænke så dårligt om dig selv, søde du!
Det lyder træls med sygdom, men jeg håber da snart, du er frisk igen. Du må hvile dig og husk at drikke meget, når du har feber. Eller måske er du allerede mere frisk i dag?
Nej, jeg mente mere, at jeg føler, jeg skriver på en barnlig måde i bogen, men ja, jeg gør det jo på min måde, og det er nok også ok. Nej, jeg må bare prøve igen, hvis det bliver et afslag. Man skal jo ikke give op. :)
Haha det er jeg ked af, hvis jeg giver dig lyst til at spise slik, når jeg skriver om det. Ja, vi smitter nok lidt hinanden. Det er noget skidt at have det så svært med spisningen, men vi kæmper begge to.
Tak for dine pæne ord. Ja, men du kæmper jo også, for du har det virkelig svært med mange selvmordstanker, men du giver ikke op, og du kaster dig ud i ny behandling, selvom du synes, det er hårdt. Stor respekt for det!
Mange tak for din hilsen og for, at du gav dig tid til at skrive, selvom du fysisk og psykisk er nede! Pas på dig selv og god bedring!

Mosi, tak fordi du ville have ønsket mig god fornøjelse med spisningen på værestedet, jo det gik rigtig fint. :)
Haha jeg kender mange, der får ligeså meget motion som mig, tror jeg, for jeg ser virkelig mange i fitnesscenteret, der er der længe hver dag. Jeg ved så selvfølgelig ikke, hvor meget de ellers laver, men der er altså mange, der er der hver dag ligesom mig. Men ja, jeg får meget motion, men jeg kan også godt lide det. :)
Ja, jeg må simpelthen arbejde på kun at købe det slik, jeg må spise den dag. Det er virkelig svært for mig, men jeg tror også, det er vejen frem. Jeg spiser det jo, når det ligger der. Men om fredagen køber jeg blandet slik til hele weekenden, fordi det er billigst der. :)
Ja, jeg har også hørt, at det er godt med lidt ekstra fedt på kroppen, når man når op i alder, men jeg kan næsten ikke bære det alligevel. Men jeg tror altså, at jeg inderst inde er bange for at komme for langt ned i vægt, og ja, at det måske er derfor, jeg ikke taber mig så meget. Selvom det selvfølgelig også bare er fordi, jeg godt kan lide slik. :)
Tak tak, ja nu er bogen sendt af sted, og så må jeg prøve at være tilfreds og så lægge det lidt væk i tankerne, så jeg ikke hele tiden går og tænker på det, jeg kunne have lavet om. :)
Ja, det er trist med din mor, og at hun har været så ulykkelig og alene til sidst. Jeg kan godt forstå, at det må fylde noget hos dig. Jeg tror ikke, at det ville have ændret noget, hvis I havde været mere opmærksomme på, at hun havde de tanker, for hvis man vil dø, så gør man det også. Jeg ved det ikke, men sådan tænker jeg. Så jeg håber ikke, I har for mange selvbebrejdende tanker? Ja, jeg kan godt forstå, at din mor havde det svært med tanken om nye behandlinger for kræften, hvis det altså var den, der var vendt tilbage. Det må være sindssygt hårdt med sådan et kemoforløb. Og ja, når hun så i forvejen også havde det svært med mange ting, så føltes selvmordet måske som den bedste løsning for hende. Men trist for jer!
Ja, det er godt med nogle faste regler for vask og larm her, selvom de vist ikke altid bliver overholdt. Jeg tror, mine naboer vasker tidligt nogle gange, men måske kan mine underboere ikke høre det, eller de er ligeglade. Jeg følger reglerne, haha, se glorien!
Ja, jeg var meget træt efter at have spist på værestedet, så det var bare hjem og ordne lidt praktisk og så i seng. :) Gamle dame, haha.
Mange tak for din hilsen og kan du have en god weekend og passe godt på dig selv!

Hybenhjerte, det lyder da spændende, hvis du også kunne tænke dig at skrive noget. Det er altid interessant med beretninger fra den virkelige verden, ikke. Jeg hepper på dig, hvis du gør det! Ja, du har så fuldstændig ret, lige meget om min bog bliver udgivet eller ej, så har jeg fået meget ud af at skrive den. Det har været virkelig godt for mig at se tilbage og se, hvor meget bedre livet er blevet. Der er meget at være taknemmelig for. Tak for dine meget pæne ord omkring det. Ja, jeg håber også, den bliver udgivet, men jeg er ikke sikker.
Mange tak for din hilsen og pas godt på dig selv, ikke. Det skal nok blive bedre igen!

Pernille, tak for ros. :) Ja, der vil altid være noget, man kan ændre, og jeg er god til at finde alle fejlene, men du har ret i, at ændringerne på et tidspunkt vil være så små, at det ikke er nødvendigt at rette dem. Ja, at det ikke er relevant for helheden, som du siger. Det skal jeg nok blive bedre til at huske på. Jo, den har en titel, men jeg vil ikke skrive den her, for hvis den nu slet ikke bliver udgivet. :) Eller hvis forlaget ikke accepterer titlen. Men jeg synes selv, det er en god titel, haha.
Mange tak for din hilsen og pas godt på dig selv!



Kommentarer fra andre brugere

super flot at du har sendt dit værk. ind til udgivelse.
de bedste ønsker.

Skrevet af Frederik40, 13. januar 2018 14:42