Læs dagbog

Jeg er ikke et offer

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 13. juni 2018 06:19


Jeg synes, det gik bedre hos hypnotisøren i mandags. Der er ting, jeg har svært ved at koble til støj-sartheden, men jeg må jo stole på, at min underbevidsthed har en pointe med at sende mig de billeder, den nu engang gør.

Jeg kom dybere i hypnosen denne gang. Til sidst kunne jeg ikke mærke mine hænder, og det sker typisk for mig, når jeg er helt væk. Jeg var også groggy resten af dagen.

Vi snakkede jo også en del, og han sagde til mig, at jeg skulle passe på med ikke at være i en offerrolle. Sådan lidt, ”jeg kan jo alligevel ikke stille noget op i forhold til støjen, jeg kan ligeså godt give op”. Han har fuldstændig ret! Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt ”offerrolle”, men det giver rigtig god mening, når han siger det. Jeg har virkelig meget med at tænke, ”så kan det også være lige meget, jeg gider ikke mere, jeg tramper bare i gulvet eller begår selvmord (afhængig af drama-niveauet)”.

Jeg skal blive bedre til at handle, gøre noget, tænke at jeg godt kan gøre noget. Jeg gør jo noget nu med hypnosen, og jeg gør noget med nada, meditationerne og gåture ved vandet. Men jeg kan måske gøre endnu mere. Jeg kan øve mig i at tænke anderledes, og jeg kan måske også arbejde noget mere med underbevidstheden.

Jeg bruger de meditationer, hypnotisøren har givet mig, men desværre skratter de en del, så lige pludselig hopper ordene eller musikken, og det er ret generende. De er ellers gode.

Ja, og ellers kan jeg måske putte de rigtige ord ind i underbevidstheden? Jeg siger til mig selv (men det gjorde jeg nu også før), at støjen ikke generer mig, at det ikke handler om mig (fx når underboerne skændes), at jeg er ok med støj osv. Jeg prøver virkelig.

Jeg har fået en tid igen til næste onsdag, og så vil jeg ikke have flere tider. Det er jeg næsten sikker på. For hvis det ikke har ændret sig bare lidt inden da, så tror jeg ikke, det kommer til det (altså gennem hypnose). Min mor var ellers så sød på vej derud i mandags og mente, at jeg måske skulle overveje flere tider, hvis det nu kunne hjælpe. Hun var helt omsorgsfuld. Men nej, det vil jeg ikke. Hvis jeg kunne mærke en ændring allerede nu, så ville jeg nok tage flere tider, men jeg vil ikke gøre det bare for at gøre det. Hypnotisøren mener 3 eller 5 gange, så jeg nøjes med de 3.

Til næste gang skulle jeg tænke over, hvor jeg tidligere har praktiseret offerrollen. Det er jeg i tvivl om, men jeg tror, jeg havde det lidt sådan, mens mine selvmordstanker var værst. Jeg har tænkt på, om jeg har det sådan med min spisning, men det synes jeg ikke. Jeg tænker jo ikke, at det er synd for mig, at min spisning ikke kører. Men jeg tænker, at det er synd for mig med støjen, og at jeg ligeså godt kan give op.

Jeg ved ikke, om jeg helt tror på, at hypnosen kommer til at hjælpe mig, men jeg har i hvert fald fået nogle redskaber, jeg kan arbejde videre med. Jeg har bl.a. fået et redskab, der hedder at skrue ned for høresansen i et kontrolrum.

Det er svært, fordi det med støjen også handler om andre mennesker. Jeg kan jo ikke kontrollere eller styre, om andre larmer eller støjer. Hvis det var noget, jeg selv skulle ændre på, var det måske anderledes. Altså, det ER jo noget, jeg skal ændre på. Jeg skal ændre min indstilling til støj. Men det er noget andet, end hvis jeg havde søgt hjælp til ikke at spise sukker (fx), føler jeg. Ja, jeg synes, det er svært.

Mozemis, det lyder som et godt råd med at tømme hovedet for tanker inden meditationen. Jeg synes bare, de tanker dukker op hele tiden, selvom det er noget, jeg sagtens kunne vente med at tænke på til senere. :)
Som jeg har skrevet tidligere, så er jeg ikke så vild med yoga i fitnesscenteret, men jeg overvejer at gå til noget her i nærheden, når de starter op igen. Jeg skal have det nærmere undersøgt, når de nye hold kommer frem. Det er garanteret godt, og jeg vil det gerne.
Tak for din hilsen. :)



Kommentarer fra andre brugere

Hej ved ikke ,helt hvad jeg skal sige til hypnose her ,da dette siges er godt ,men selv går til Nadanåle ørerne akupunktur og dette, skulle hjælpe mod angst og depression og har ikke dette mere nu må jeg fortælle dig virker godt ,syntes jeg det er , bare noget du skal vide , fået det 21 gange nu, og mediterer også her, nogle gange og mindfulness ikke at for glemme, har gået til det af flere omgange dette hjalp på min angst her ,så den er væk i dag ,skriv da gerne hvis du har lyst,og det med at være der hvor ,man er lige nu, i nuet er så godt for os alle , og det et godt indlæg der

Skrevet af cathrine, 13. juni 2018 10:21

Hej søde JHN .
Ja jeg håber da bare det hjælper en lille smule med den hypnose . Ja bare du får det bedre med dig selv og med dine omgivelser .
Ja støj og stress kan vi jo desværre ikke helt undgå jo så skal man flytte langt ud på landet men så er der jo så meget andet he he .

Ja bare jeg kunne sige noget der hjalp men jeg ved jo hvor svært det er at lave om på ting og åbne op og tro på noget hjælper jeg har det jo selv lidt på samme måde . Ja men nu har du da prøvet det og så måske finder du noget i det der hjælper en dag hvem ved .

Jeg håber bare du har haft en god dag og hygger dig lidt .. Vi har jo alle noget at kæmpe med men godt vi har hinanden og depnet her kan vi slappe af og få noget støtte .
Pas nu godt på dig selv søde ven .
Knus og kvæk kvæk fra Mælken

Skrevet af Mælken, 13. juni 2018 14:00

Hej JHN :) nu håber jeg ikke, at jeg har gjort dig nervøs igen , jeg har bare haft gæster i weekenden og travlt i haven nu jeg endelig kan tåle at være udenfor igen hehe ;) ligenu er vejret så jeg kan klare det :)

Jeg har været så spændt på, hvordan det gik til hypnosen denne gang :) det virker jo som om, at du kom dybere ned end sidste gang ik . Jeg tænker , at pengene næsten er bedre givet ud denne gang end sidst hos psykologen for du har da allerede fået noget brugbart ud af det , han fornemmer dig bedre end hun gjorde , syntes jeg . Så måske du først skal se, hvad gang nr.3 bringer før du beslutter dig endeligt . Jeg tænker lidt ligesom din mor hehe ;)

Jeg syntes da du skal sige det til ham , at hans meditationer skratter . Det er da forstyrrende, når man ligger og skal slappe af .

Jeg har haft nogle rigtig gode dage, hvor jeg næsten har været helt normal igen hehe , så jeg tror på lyset for enden af denne her overgang , men så fik jeg mens. for første gang siden januar , så jeg er jo bestemt ikke igennem endnu , øv ! Jeg kan altså også hidse mig gevaldigt op over mange ting , som jeg tog mere afslappet før. Jeg tænker nogle gange, at det er ligesom at være en teenager , der smækker med døre igen bare i en alderdomssvækket krop , hvor musler og led er ømme haha :) hormonerne svinger ihvertilfælde ;) ja, det er rart at høre, at andre har det ligesådan , det trøster lidt :) jeg fatter ikke, at jeg ikke er blevet varskoet noget mere om denne alder ? Jeg har nærmest ikke hørt om den før andet end , at nogle fik det varmt ind imellem , men der er jo så mange andre symptomer .

Ja, Renes bog handlede ikke decideret om symptomer og løsninger i overgangsalderen , det savnede jeg også . Så nu har jeg købt en anden bog af læge pg forsker Lotte Hvas “ overgangsalderen bedre end sit rygte “ selvom jeg syntes, at den burde hedde “ værre end sit rygte “ ;) men nu læser jeg, hvad hun mener :)

Så er havepausen forbi og jeg vil gå i krig med det sidste ude i haven for i dag :) ha’ en forsat god dag JHN , kh mosi :)

Ps: forresten noget nyt fra forlaget ?

Skrevet af Mosi123, 13. juni 2018 14:54