Læs dagbog

Flere tiltag

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 13. september 2020 08:16


Jeg var ved hørekonsulenten i onsdags. Hun kom med nogle flere råd, som jeg skal afprøve.

Jeg skal skrive dagbog hver dag i 3 uger. Jeg skal skrive om, hvordan jeg oplever støj fra underboerne og så give det farve. Rød så er jeg virkelig irriteret. Gul så er jeg neutral. Grøn så er her stille, eller jeg er ligeglad med støjen, eller jeg gør noget godt for at distrahere mig. Vi skal se, om der er et mønster, altså f.eks. se hvad jeg bliver irriteret over, eller hvad der virker godt at gøre.

Så det er jeg i gang med. Jeg tænker, der er et åbenlyst mønster i, at jeg er mest grøn, når her er stille, men det er spændende at se, hvad der måske kan virke, hvis jeg er rød.

Jeg skal blive ved med at bruge den beroligende musik. Jeg skal også prøve at bruge musikken bevidst, så jeg skiftevis fokuserer på musik-underboere-musik-underboere. Så skulle det gerne til sidst blive mit eget valg, hvad jeg vil fokusere på, så jeg måske kan ende med at ignorere støjen.

Jeg skal også huske at bruge mit åndedræt til at berolige mig selv.

Og så skal jeg måske finde flere ting, der kan distrahere mig. F.eks. kigger jeg tit i et ugeblad, mens jeg ser tv, og det er godt, for hvis jeg ikke er så fokuseret på tv'et hele tiden, så kan jeg i stedet være fokuseret på ugebladet. Altså så jeg ikke fokuserer på støjen. Hjernen skal snydes til ikke at fokusere på lydene. Hvis jeg ikke vil finde flere ting, er det egentlig også okay, for måske har jeg kun brug for få ting at skifte imellem. Hvis jeg har det okay med kun at bruge ugeblade og puslespil, så er det også fint. Men det skal være sådan, at jeg finder det positivt med de ting, der er.

Hjernen husker det negative, så det er også derfor, jeg skal skrive dagbog, så jeg kan gå tilbage og se, at der også er dage eller tidspunkter, hvor jeg klarer støjen okay.

Hun sagde, at det godt kunne tage et år, før jeg var færdig med forløbet, men det er også helt fint med mig, bare det kan hjælpe. Jeg skal derud igen i oktober og så først igen til det nye år, for jeg skal arbejde med det selv.

Jeg ville bare ønske, at det ikke var nødvendigt med alle de tiltag. Bare jeg boede et godt sted, eller bare jeg ikke havde det svært med støj.

I går havde underboerne besøg af familie og en af hundene, og den gøede og gøede. Der var jeg meget rød og skruede meget op for tv'et. :/

Der er en lejlighed på BoligPortal, som jeg lige tænkte måske kunne være noget, men så ikke alligevel. Jeg gik forbi ejendommen for at kigge nærmere på den, men jeg blev ikke så meget klogere. Bortset fra at jeg blev svimmel bare af at kigge op på altanen, og hvordan ville det så ikke være at kigge ned. Lejligheden er på 3. sal, og jeg blev dårlig bare af den altan på 2. sal, der hørte til lejligheden, som jeg så tidligere. Derudover tænker jeg, at det ville være svært for mine forældre og C med alle trapperne (men det skal jeg måske ikke tænke på), lejligheden var allerede til leje her fra den 15., det er kun en 2-værelses (men jeg skal måske gå på kompromis), der stod ikke noget om vaskemuligheder (men det kunne jeg jo spørge om), og jeg ved jo ikke, hvem udlejeren er (men det gør man jo ikke på BoligPortal). Jeg er også bange for, der er mange børnefamilier.

Ja, jeg finder altid noget galt, og på den måde finder jeg aldrig en ny lejlighed.

Jeg er lidt (meget) sortsynet for tiden. Jeg tænker, at jeg ikke kommer videre, og at det er håbløst. Måske skal jeg bo her, til jeg dør. :/ Jeg skal passe på med, at jeg ikke begynder at få selvmedlidenhed. Men ja, det er svært.

Nå, men videre … op på hesten igen … og alt det der. :)

Chloe, tak for din hilsen. Ja, måske er det rigtig nok, at de ikke ville sende ud til så mange, hvis der ingen chance var. Måske har de erfaring med, at mange siger nej. Nu ville jeg ikke have lejligheden, men jeg skal selvfølgelig tænke over det en anden gang, så jeg ikke bare automatisk siger nej til noget, fordi jeg tænker, at det ikke bliver til noget alligevel.
Det lyder virkelig voldsomt med ”råberen”, men godt at du ”kun” (!) kan høre ham engang imellem nu. Ja, der er jo mange af den slags mennesker, men det må godt nok være træls at bo tæt på. En fra værestedet bor også i samme opgang som en type, der stjæler med arme og ben, og de har jævnligt besøg af politiet. Hun er også rimelig træt af det. :/ Jeg ville blive sindssyg, hvis jeg skulle bo samme sted som ham, du beskriver. Jeg er godt nok ikke særlig rummelig, når det kommer til sådan noget. Ja, det er vist nogle gange lidt for svært at smide nogen ud. Men jeg tænker også på, hvor man så smider dem hen – et andet sted hvor de kan chikanere folk. :/
Ja, jeg er virkelig bange for at træffe et valg, som jeg fortryder bagefter. Men hvis jeg ikke træffer det valg, sker der jo selvfølgelig slet ikke noget, og så skal jeg virkelig bo her altid, og det vil jeg jo heller ikke. Jeg bliver nødt til snart at gøre noget, ellers bliver jeg skør. Jeg er glad for, at du skriver det med universet. Ja, man kan måske godt kræve noget tilbage, hvis man selv gør en indsats. Men gør jeg nok, det er jo spørgsmålet. Jeg kunne gøre meget mere. Men jeg beder jævnligt til universet om at hjælpe mig, for jeg tror, der må være noget derude, der kan hjælpe. Det bliver jeg nødt til at tro på.
Mange tak for dine tanker og for, at du ville skrive! :)



Kommentarer fra andre brugere

Kære jhn.

Lyder som et godt forløb der hos hørekonsulenten og vist rigtig og menneskeligt nok, at man kommer til at glemme de positive skridt og fremgange, så jo også en fin ide med en dagbog.

Hvor er det sejt, at du på en venlig måde fik fortalt underboen, hvordan du påvirkes af deres råberier.
Er budskabet forstået? Har de holdt på med det? Måske indenfor? Jeg krydser fingre.
Lidt sværere, at få en hund til at holde op med at gø… men så kan du forhåbentlig bruge konsulentens værktøjer (:

Kikke på lejligheder kan man altid og det giver også erfaringer.
Du får mig til at huske en lejlighed, som jeg følte, at jeg ikke kunne/burde sige nej til, men den lå på anden sal og her er det ikke indbrudstyve, men brand, som ikke er et hit.
Jeg var så presset, at jeg surfede på nettet efter reb og brandstiger, men gjorde vel heldigvis op med mig selv, at jeg ikke ville bo og leve med frygt.
Det hænder, at jeg kommer forbi, fordi den lejlighed ligger meget centralt og jeg tænker hver gang:
hvor godt! at jeg sagde nej dengang. Og du lovede mig jo næsten, at du ville tage den der til dig, med at ’det her glæder jeg mig til og det er et godt valg’, når du tager beslutningen;)

Lid stille her fra mig. Måske ikke sortsynet, men jeg tror vist, at jeg er ved at være temmelig mør og lidt opgivende.
Både med mine egne fysiske begrænsninger og så at Covid 19 raser igen.
Jeg har så meget nydt sommeren og har set tiden, som en tidslomme med lidt frihed, for det var så forudsigeligt, at det ville køre af sporet, men det gør det ikke nemmere, at gå vinteren i møde.
Og så bliver jeg nogle gang lidt tavs og stille.
Cyklen er den bedste gave, jeg nok nogensinde har givet til mig selv og jeg har næsten lige oplevet en isfugl og det er måske nok once in a lifetime, men jeg kikker stadig efter den <3.
Flere har beskrevet, at de blev helt høje af at se den og jeg var så heldig, at opleve den i lang tid og se den fiske.
Det var helt fantastisk i en ellers så begrænset hverdag.

Så en smuk uro lavet af en gren, hvor der hang tre snore med forskellige farver slebne glasstykker fra en strand og tænkte på dig.
Her er ikke så mange glasstykker ved vandet. Hvis der var, ville jeg forsøge at lave en.
Nu får vi hele 3 sommerdage! og i dag vil jeg ordne alt muligt, så jeg kan holde fri og bare suge varmen og oplevelser derude til mig og ønsker også dig nogle dejlige dage :)
Imo

Skrevet af Imozopia, 13. september 2020 09:35

Heey sødeste ven, så sidder vi her igen med vores lasters last, det er okay, det som du gør nu er jeg sikker på ikke er forgæves :))) syntes at det er en god ide med at farve på din følsomhed, det gir´ mening syntes jeg, også kan du selv se hvor meget eller hvor lidt de driver dig toss :) Jeg er stresset fortiden, min mor har fået det bedre og vi skal ordne så mange ting...

Tænker jeg godt forstå dit dilemma omkring 3 sal...el. anden sal. Du har en forbi, det er mere end bare angst, det kræver behandling, måske du kan snakke med lægen om forbi skolen? bare en ide:)) Og Taak for din søde hilsen:))) Jeg er nu så aktiv at jeg glæder mig til at sidde ned, og mine tanker har det bedre.
Men angsten for at miste dukker op konstant, og jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg ikke kan kontroller den, tingen vil ske..

Og lille pigen vokser fint, hun kan nu se på ens ansigt, og hun har fundet ud af hun har hænder og fødder som hun smager på lool. Hun gav mig 1½ smil sidst jeg var hjemme hos min datter, og jeg tegner hende konstant..dejlige bløde baby :))))

Jeg kan mærke jeg bliver ked af at jeg ikke kan skrive noget mere til dig, det er som om jeg ikke vil og kan tror på du vil blive i mit liv, for mange svigt tror jeg ?..Men hvis du virklig har brug for mig, skal du bare skrive det med store bukstaver..eller på min db:))))

Go ide med at skruge op for tvet, så kan de sgu lære det! syntes de godt de kunne tænke sig om, men ja jo ældre man bliver jo mere larmer man osse det er da en underlig verden. Ønsker en engel til at holde støjnevuiet nede og en dejlig uge kærlige tanker...lille mig:))))))

Skrevet af juce, 14. september 2020 21:38

Jeg tror roligt man kan sige, at der er ”plads til forbedring”, for det lyder da komplet håbløst, at tage en gøende hund med på besøg i en lille lejelighed. Hvad tænker de mon på?

Personligt havde jeg også været kronisk oppe i det ”røde” felt, hvis jeg skulle tvinges til at høre på den ballade. Jeg synes egentlig, du tager det meget pænt. En gøende hund er vel også noget af det mest irriterende.

Ha, ja, 100 % korrekt! Det er i grunden fuldstændig absurd at smide en mand ud, der blot fortsætter tyranniet et andet sted. Der kan han således starte forfra og påbegynde et nyt 20 års forløb.

Det forstår jeg godt – det er heller ikke optimalt, at bo et sted hvor politiet kommer jævnligt. Det giver en dårlig atmosfære og er ubehageligt. Det er simpelthen bare negativ energi.


Det er vigtigt at skelne imellem, hvad der er ens eget ansvar, og hvad der er universets.

Det, der ligger udenfor en, og man ikke kan kontrollere, er ikke ens ansvar. Hvis du finder en prima lejelighed, og der så om en mdr. flytter en terrorist ind, må man blot konstatere, at det er universets ansvar og ikke dit. Det vil det være fordi, at du på ingen måde kunne have forudset fremtiden. Du gjorde alt det rigtige. Ansvaret - og skylden - for at det gik galt, er således ikke dit. Det er universet.

Kan godt bliver sur over, at man forsøger at gøre alt det rigtige, og så alligevel ender med at sidde tilbage med skylden og ansvaret for, at det gik galt. Det er self. forkert! Universet må simpelthen til også at yde sin del. Når du nu gør et stort arbejde for at det lykkedes, synes jeg, det er helt rimeligt at forvente et positivt resultat.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 15. september 2020 17:29