Læs dagbog

Nyt

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 14. september 2021 19:47


....



Kommentarer fra andre brugere


Min far var til MR scanning i går, og i går aftes blev min mor ringet op af sygehuset, hvorefter hun ringede til mig. Det viste sig, at der havde været en blodprop i hjernen, men ikke i foråret, for den var kun 2-3 uger gammel. Min far skulle derfor i dag overføres til et sygehus, hvor de har bedre mulighed for at behandle.

Min mor og jeg tog derud i eftermiddags, og jeg syntes umiddelbart, det så bedre ud med ham. Han havde fysioterapi, mens vi var der, og han skulle rejse sig, gå, teste balance osv. Det gik bedre med at gå med rollatoren, men balancen var ikke så god. Han skulle sige sit CPR-nummer, og de første 6 cifre kom uden tøven, mens det kneb med de sidste 4. Han kunne huske, at det var september, men vidste ikke hvilken dato det var.

Han virkede ikke så forvirret, som han har gjort, men han var stadig glemsom. Han kunne ikke huske, hvad han havde fået til frokost, eller om han havde sovet til middag. Og han kan stadig ikke klokken. ”Jeg forstår ikke en dyt af det”, sagde han og bad flere gange min mor, om hun ikke kunne lære ham det igen.

Da vi gik, ville han gerne over i sin seng, men han ville ikke ringe på klokken og vente på sygeplejersken. Min mor sagde, at det skulle han altså, så han ikke faldt, og så sagde han okay, men så ville han rejse sig igen. Så jeg ved ikke, om han kan finde på at stige ud af sengen selv. Jeg bad flere gange min mor om at trække i snoren (jeg kunne ikke selv nå den), og til sidst måtte jeg sige det ret kontant, for ellers var det jo endt med, at han var faldet.

Min mor IRRITERER mig! Nogle gange synes jeg, hun er så DUM! Ja, så er det sagt. F.eks. sagde hun pludselig til mig, mens vi sad der, ”du skal bare sige, hvis du ikke kan holde det ud mere”. Helt ærligt, min far sad lige ved siden af, og han hører altså udmærket. Og hun taler ofte hen over hovedet på min far, så hun siger noget til mig i stedet for til ham, altså taler om ham som om han ikke var der. Det irriterer mig. Det – og en masse andre ting!

Jeg trænger til en pause. En forældre-pause. Jeg er træt af forældre, træt af sygdom.

Nå, i øvrigt – jeg fortalte M om min far i går, og C stod ved siden af, og hun var sød og deltagende. Ja, jeg er stadig ked af, at hun ikke har spurgt ind til det overhovedet, men jeg har det alligevel bedre med det.

Ja, vores lægesamtale blev jo så ikke til noget, fordi min far blev flyttet, og nu ved jeg ikke, hvornår vi hører nyt. De beholder ham jo nok ikke længere på sygehuset end nødvendigt, men der skal jo nok være en eller anden plan, hvis han skal hjem. Han får blodfortyndende medicin nu, og han skal jo genoptrænes, men ellers ved jeg ikke så meget. Han sagde flere gange i dag, ”det varer længe, inden jeg kommer hjem”, og han mente, at hvis han blev udskrevet, så skulle han et andet sted hen i stedet for hjem, altså i starten. Jeg ved ikke, om han har ret.

Men han tager det i stiv arm, det må jeg sige. Han gør alt det, han bliver bedt om, og han plager ikke for at komme hjem. Han siger, at det er hårdt, men han er også klar over, at det er det her, der skal til. Ja, det MÅ være hårdt, pludselig sådan ikke at kunne noget mere. Han var jo aktiv før, og nu sidder han bare på sygehuset og skal have hjælp til alt. Det er klart, at det er frygteligt, som han siger.

Nå, men der er vi lige nu. I dag tænker jeg, at han måske kommer hjem, og at han måske bliver bedre. Men andre dage tænker jeg, at han nok dør. Jeg ved ikke? Måske er det meget normalt at tænke sådan? Men det er egentlig en lettelse at vide, hvad der er årsagen til det hele. Det gør det lidt nemmere at forholde sig til.

Voksen, tak for din hilsen. Det må have været rigtig svært med dine forældre, og ja, jeg ved, at det var et hårdt forløb med B. Det må tære på kræfterne. Ja, du har ret, man kan ikke andet end at være i det. Også selvom man nogle gange har brug for en pause. Men det er selvfølgelig sværere for min mor, for hun kan jo ikke tage pauser.



Skrevet af JHN1, 14. september 2021 19:47

Hejsa

Det lyder da lovende. Han har alderen imod sig, men hvis han tidligere har været aktiv, kan han måske komme ok til hægterne igen. Det lyder da i hvert mere positivt, end det har gjort. Min 93 årlige farmor kom på genoptræningscentre efter en slem gang dehydrering og muligvis en mindre blodprop (tænker jeg i hvert fald i mit stille sind, men ingen ved det) og med en masse træning fik hun ret god førlighed. Hun havde ikke været fysisk aktiv i årevis. Hun fortalte, at hun bl.a sad på en kondicykel og fik ømme lår. Det havde hun godt af. Så det kan lade sig gøre at træne sig op.

Jeg kan sagtens forstå, du er træt af din mor. Det er simpelthen ikke ok at sige sådan noget, hverken overfor dig eller din far. Du skal endelig tage pauser. Det må man godt som pårørende!

Skrevet af studerende21, 14. september 2021 20:32

Hejsa

Det lyder da lovende. Han har alderen imod sig, men hvis han tidligere har været aktiv, kan han måske komme ok til hægterne igen. Det lyder da i hvert mere positivt, end det har gjort. Min 93 årlige farmor kom på genoptræningscentre efter en slem gang dehydrering og muligvis en mindre blodprop (tænker jeg i hvert fald i mit stille sind, men ingen ved det) og med en masse træning fik hun ret god førlighed. Hun havde ikke været fysisk aktiv i årevis. Hun fortalte, at hun bl.a sad på en kondicykel og fik ømme lår. Det havde hun godt af. Så det kan lade sig gøre at træne sig op.

Jeg kan sagtens forstå, du er træt af din mor. Det er simpelthen ikke ok at sige sådan noget, hverken overfor dig eller din far. Du skal endelig tage pauser. Det må man godt som pårørende!

Skrevet af studerende21, 14. september 2021 20:32

Ok den kom så to gange. Hurra for iPad. Eller noget

Skrevet af studerende21, 14. september 2021 20:33

Hej JHN

Godt, at der er fundet en årsag. Men trist, at det ikke blev opdaget i tide, så han kunne nå at få trombolyse i tide. Men skaderne vil aftage over tid, hvor meget bedre det bliver, må tiden vise.

Kh Åsa

Skrevet af Åsa, 15. september 2021 12:33

Min far fik selv en blodprop i hjernen, da han var på besøg hos mig i Kbh i starten af 1990'erne. En rejse fra Rødby Havn på Lolland.

Det hele startede med, at han rullede med øjnene og vendte det hvide udad. Vi ringede straks til 112. Og vi sagde, at de ikke skulle komme med horn, for ikke at skræmme min far.

Da han blev spurgt, hvor han boede, svarede han RødbyGård, som var en anstalt for farlige kriminelle og evnesvage. Han vidste, det var forkert, men kunne ikke fange ordene, der skulle bruges. Han kom på hospitalet. Han var heldig, at det kun var en passerende blodprop og kom sig ret hurtigt. Da jeg kom hjem fra arbejde, sad han pludselig i stuen nogle dage senere. Han var blevet udskrevet. Nogle dage senere tog han toget hjem til Lolland.

Skrevet af Åsa, 15. september 2021 13:34

Blodpropper er lumske. De kan komme om natten under søvn og ikke blive opdaget. Så hvis din far "kun" har været fraværende og sagt skøre ting, ville man tro at han er konfus af andre ting.

Skrevet af Åsa, 15. september 2021 14:00

Kære JHN

Jeg er helt lettet over, at der er fundet en diagnose. Så er der håb. Det er noget, man kan komme sig over og få det bedre. Det er positivt.

Det er også en lettelse, at der er en form for afklaring, således at I kan komme videre.

Jeg kan godt forstå, at du kan blive irriteret over din mor. Hun lyder også som en, der kunne have et anseeligt potentiale for at kunne gå folk på nerverne.

Jeg ville fx. også blive irriteret over, at hun reagerer så afvisende overfor en sød hjemmehjælp, der blot forsøger at opmuntre.

Det var godt, at C var mere medlevende denne gang. Jeg kan også selv blive skuffet, når folk ikke viser interesse for en svær situation. Det er en form for afvisning

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 15. september 2021 19:01

Hej J

God bedring med din far

Jeg synes du klarer det "så fint"
Sikke et overskud og overblik. Du, sej!

Jeg så et tv-program for nogle dage siden, hvor der var et kort
Interview med en ældre nonne, der sagde: Tag imod det der kommer, godt eller dårligt.

Tanker i din retning

Jeg er faldet i et par gange m.h.t
mine kostændringer, men jeg følger stort set
"de nye principper".Der er også sket ændringer på
de områder, hvor jeg havde fået problemer med mit helbred.
Det er utroligt - og så alligevel ikke - hvor stor betydning
og hvor stor forskel kost har for os. - Bare en lille parantes
herfra. Mit er småting i forhold til dine/jeres. Pas på dig selv

Skrevet af ette, 16. september 2021 15:05