Læs dagbog

Banalt

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 15. april 2018 08:40


I fredags skulle jeg ud til mine forældre. Jeg kom hjem fra værestedet og spiste frokost. Jeg spiste et stykke rugbrød, men også noget slik. Min mave havde været lidt i uorden om morgenen, men det er den tit om morgenen, men nu startede det så forfra. Jeg skulle jo ud til mine forældre, men jeg tænkte, at det nok ville gå. Men på vej derud måtte jeg alligevel på toilettet.

Det er jo ikke et problem med sådan en enkelt dag, og det gik også i orden igen, men de sidste par uger har jeg en del gange fået ondt i maven, efter jeg har spist frokost. Jeg er sikker på, det er fordi, jeg spiser så dårligt. Jeg tror, min krop prøver at sige fra. Jeg lytter bare ikke rigtig. Ja, det er lidt trist.

Der var også en aften, hvor jeg skulle sove, og jeg havde det så varmt, at jeg troede, jeg havde feber (hvad jeg dog ikke havde), og jeg rystede og havde det skidt og kunne slet ikke finde ro. Jeg forstår ikke, jeg byder min krop det. Den prøver jo virkelig at fortælle mig noget.

Jeg blev igen lidt ked af, at mine forældre ikke spurgte til bogen. Jeg sagde ikke selv noget, for jeg gider ikke presse noget ned over hovedet på dem, men jeg ville da ønske, de ville interessere sig for det. Det fylder jo alligevel en del for mig. Siden de fik at vide, at den skal udgives (for en måned siden), har de slet ikke snakket om det. Er det fordi, de er bekymrede for, hvad der står om dem? Eller er de bare ikke interesserede? Og tænker de det samme om mig? Synes de heller ikke, jeg spørger nok ind til dem? Det er ikke til at vide. Jeg ved jo, at de ikke spørger til bogen, men jeg bliver alligevel lidt ked af det.

Men på andre områder er de jo søde og spørger, hvordan det går. Min far spurgte fx, om mine ben godt kan holde til al den motion. Det er jo ikke fordi, de er ligeglade med mig. Ja, jeg skal bare ikke være så sensitiv. Jeg må se positivt på det og fokusere på det, jeg får.

I går fik jeg lige sådan en lykkefølelse over noget så banalt som, at jeg kunne tage en ekstra bluse på, fordi jeg frøs. Skal der virkelig ikke mere til? Det er jo dejligt. Bare jeg kunne tænke mere sådan. Men jeg synes nu også, jeg er blevet bedre til at samle på de fine øjeblikke.

Men ellers var det lidt op ad bakke i går, og det af samme årsag som sædvanlig. Spisningen. Ja, jeg vil slet ikke fortælle, hvad jeg spiste, men jeg endte da med ondt i maven. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal gøre. Men måske ønsker jeg bare ikke at ændre på noget lige nu, for jeg ved jo godt fornuftsmæssigt, hvad der skal til.

Jeg føler mig stresset, og jeg føler, at jeg generelt spiser mere, end jeg plejer. Altså fordi jeg er stresset, mener jeg. Men måske er det bare en dårlig undskyldning. Og hvad så, hvis det er sådan? Ja, så må jeg jo prøve at ændre på det. Jeg er stresset over støj, og jeg er stresset over bogen. Kan jeg gøre noget ved det? Måske ikke så meget lige nu, men så må jeg prøve at acceptere, at det er sådan lige nu. Måske ændrer det sig senere.

Jeg skulle virkelig prøve at slappe lidt af ...

Tak for hilsener.

Mælken, ja og underboerne skal jo også skændes, hvis de har lyst til det, men det er væmmeligt at høre på, fordi jeg kan høre meget af, hvad de råber. Jeg ville gerne sende dem ud i en skov, så kunne de stå derude og råbe højt, haha.
Nej, det er nemlig rigtigt. Jeg gør det ikke for sjov med motionen og den dårlige næring. Jeg ville ønske, jeg var bedre til at passe på mig selv og min krop. Men måske kommer det en dag, jeg kan jo håbe.
Haha, har du en veninde, der hedder Nada. Det er da lidt sjovt. :) Det gør nu ikke voldsomt ondt, selvom det er med nåle. Nogle af punkterne kan gøre lidt ondt, fordi der er problemer i det område, men det går jo hurtigt over igen. Har du det svært med nåle? Det har jeg heldigvis ikke. :) Men så skal du nok ikke have nada, haha.
Uha, sprang du kagen over, så må du have haft meget ondt, haha. Nej, jeg laver bare sjov, det er ikke sjovt for dig med den mave. :/ Og du plejer heller ikke at spise kage hver dag, ligesom jeg næsten gør. :) Men jeg håber, du fik noget lækker aftensmad så?
Jo, det hjælper mig meget at læsse af herinde. Jeg føler, jeg kan skrive næsten alt.
Mange tak for din hilsen og kan du nu passe godt på dig selv, min ven!

Mosi, jamen så skal du da ikke skrive til mig ven, når du ikke har overskud generelt! Ja, måske skal du da have de hormoner alligevel. Måske bare en overgang? Jeg synes bare, jeg er irriteret, både over støj og over folk der ikke opfører sig ordentligt. Jeg kan også være på værestedet og have det godt og grine, og når jeg så går hjem, og der er en, der cykler på fortovet, så bliver jeg voldsomt irriteret. Men det lyder til, at du har mere deciderede humørsvingninger. Jeg ved ikke, om mine er det. Men jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes overgangsalderen. Min læge har skrevet til mig, at hun vender tilbage på mandag, så der håber jeg på nyt.
Ja, jeg synes bare ikke, det rigtig hjælper noget at tænke på kroppen som en, der skal have det bedste, fordi den også arbejder godt for mig. Jeg har tankerne, men jeg spiser alligevel meget slik. Jeg håber alligevel, det på et tidspunkt vender, så jeg begynder at tænke anderledes.
Ja, jeg ønskede mig en tur til Åbenrå i fødselsdagsgave, så det skal min mor og jeg til maj. Jeg vil gerne se Lasse Petersens butik, hvis du har set ”Skattejægerne”. :) Jo, men jeg har ofte besøgt min far, når han var alene hjemme, men det er så akavet, og ingen af os ved, hvad vi skal sige til hinanden. Så jeg har opgivet det lidt. Men du har nok ret i, at det ville være godt, hvis vi kunne snakke alene sammen. Jeg er glad for, at du nød at snakke med din far, og at I fik nogle gode stunder sammen. Det er nok sådan noget, man tænker tilbage på med glæde, når de ikke er der mere.
Ja, det er mest derfor, jeg er startet på nada igen – fordi det måske kan hjælpe på min overgangsalder-irritation. Jeg håber det. Måske var det også noget for dig med akupunktur?
Jeg har i forvejen sådan en blød tandbørste, men tandlægen siger, jeg børster for hårdt alligevel. Ja, jeg må jo blive ved med at prøve den elektriske, men jeg ville helst være foruden. :)
Haha, de lyder sjove dine dyr og smarte og snu. Haha. Så lader de bare som om, der sker noget spændende, så der bliver plads i sofaen. Skægt. :) Ja, de er kloge de dyr, mere end man lige går og tror.
Jeg har ikke set X-Faktor, men i fredags så jeg det med Matador. :) Det var hyggeligt. Hvad skal du så se? Ja, kan du også have en god weekend. Mange tak for din hilsen. :)



Kommentarer fra andre brugere

Hej søde JHN .
Det er godt nok synd for det er gået SÅ galt med din spisning .. og at du går sådan amok med at træne og pine din krop . Det er jo svært og ja som du selv siger måske vil du bare ikke ændre noget lige nu fordi det er for svært . Den eneste der kan ændre på det er jo dig søde ven og jeg håber det bedste for dig . Jeg hepper på dig.
Ja jeg skal IKKE have nada det er helt sikkert ha ha .. bliver totalt panisk over noget med nåle ..Jeg kan huske der var engang vi skulle ind og vaccineres inden vi skulle til Bali og lægen måtte nærmste jagte mig rundt for at stikke mig ha ha. Ja og det gør jo slet ikke ondt men jeg bliver bare virkelig bange .
Jeg håber jo bare du har haft lidt godt i livet i dag ikke for meget stress og måske har du spist lidt god mad .

Sender dig alle de bedste tanker . Knus og kram fra Mælken


Skrevet af Mælken, 15. april 2018 15:51