Læs dagbog

Jeg skal bare lære det

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 15. maj 2018 06:27


Først mange tak for interesse og kommentarer. Jeg har blandede følelser af taknemmelighed og dårlig samvittighed. For det er jo ikke jer – det er mig. Det er mig, der bliver bekymret. Mig der skal lære at give slip og slappe af. Mig der ikke skal være så sortsynet. Det er ikke jer, der pinedød skal skrive en kommentar til mig.

Ja, det vil jeg bare gerne understrege. Jeg er helt fuldstændig klar over, at det handler om mig selv.

Jeg ER meget nem at slå ud af kurs, når tingene ikke går, som de plejer. Alt skal helst være forudsigeligt. Være som det plejer. ”Du plejer at skrive til mig, så det skal du blive ved med, ellers bliver jeg bekymret”. Nej, jhn, sådan fungerer livet ikke. Det skal jeg lære. Jeg skal ikke blive bekymret eller ked af det. Jeg skal fokusere på det positive.

Puha, det er sgu svært …

Så tak fordi I efterkom mine bekymringer … kan man sige det … er det overhovedet en sætning, haha. Ja, men tak fordi I imødekom mine tanker. Hm, håber I forstår, hvad jeg mener. Jeg fortjener faktisk ikke kommentarer, når jeg på den måde udstiller min bekymring og nærmest tigger om hilsener, men I gav mig dem alligevel, så tusind tak for det!

Det er jo ikke fordi, jeg forventer kommentarer til alle mine dagbøger, for jeg er godt klar over, at jeg skriver om det samme. Jeg skal bare lære, at jeg ikke skal lade tankerne tage overhånd, når kommentarerne ikke kommer.

Ja, jeg skal blive bedre til at takle livet vist. Hvordan mon man lærer det?

Jeg vil gerne sige, at jeg vil være ked af, hvis nogen nu skriver til mig, fordi de føler, at de skal. Jeg vil rigtig gerne have kommentarer, men altså kun når der er lyst og overskud til det. Lov mig det! Også selvom jeg nogle gange opfører mig som et barn på 5 år. Smiler.

Ja, undskyld at jeg overreagerede – igen. Det var ikke første gang, og det bliver garanteret heller ikke den sidste. Ja, jeg er sgu nok bare menneskelig som alle andre. Smiler igen. Lidt barnlig, lidt over-bekymret, lidt angst, lidt af alt muligt.

Og jeg holder også af de mennesker, der er herinde. Det er også derfor, jeg bliver bekymret. Jeg elsker at være på Depnet, ellers ville jeg have forladt det for længe siden. Bare for at understrege det, ikke (men jeg er da glad for, at jeg kan inspirere andre til at skrive om emnet).

Jeg tror, jeg har besluttet mig for at droppe hormonerne igen. Jeg er ikke helt sikker. Men jeg synes, der er for mange bivirkninger ved dem i forhold til, hvor meget de hjælper. Jeg tror, jeg vil prøve hypnosen, hvis jeg kan få det til at gå op rent praktisk med at komme derud. Jeg skal stadigvæk have skrevet til ham og spurgt, om han kan hjælpe mig. Og så vil jeg fortsætte med nada og se, om det kan hjælpe. Og så er der jo stadigvæk naturprodukter, jeg ikke har prøvet.

Måske skal jeg ”bare” arbejde på at være i det. Være i støjen. Forsøge at ignorere det. Lade det blive en naturlig del af mit liv. ”Det ordner sig”, læste jeg i et ugeblad, at en kendt havde lært af sine forældre. På et eller andet tidspunkt ordner det sig. Og det gør det jo. Det ordner sig.

Jeg vil nok fortsætte med hormonerne de næste uger, for jeg skal på tur med min mor et par dage i næste uge, og hvis jeg stopper med hormonerne nu, så ved jeg ikke, om der så kommer en menstruation igen, og det gider jeg ikke lige der. Jeg skal også op til min læge i næste uge, så jeg vil lige snakke med hende om det, hvis hun har tid.

Jeg har stadig ikke hørt fra forlaget, om mit billede var godt nok, så jeg går ud fra, at det er det. Jeg håber snart, der kommer noget fra korrekturlæseren, så jeg kan få det læst igen (som jeg tror, jeg skal), og så jeg kan komme videre. Jeg glæder mig SÅ meget, til hele processen er overstået. Det fylder lidt for meget lige nu.

Igen mange tak for jeres hilsener. Jeg værdsætter dem meget, også selvom jeg godt ved, at jeg nærmest tiggede om dem. Det er jeg ikke stolt af, men tak!

Mosi, du skal ikke undskylde, for som sagt så er det mig, der har et problem. Jeg ved jo godt, at du tidligere har sagt, at du har travlt med andre ting, at du ikke vil være så meget på nettet, og at jeg ikke skal være bekymret. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal slippe det. Jeg skal lære bare at være og så tænke, at det selvfølgelig går godt.
Jeg ved godt, at du ikke bare forsvinder, og det har du også sagt før, og ja, jeg er jo også din ven, ligesom du er min, tak det var sødt sagt! Jeg bliver bekymret, fordi jeg tænker, at der kan være sket noget med din mand, men ja, jeg ved godt, at jeg ikke skal tænke sådan. Jeg lover, at jeg vil øve mig rigtig meget, så det kan blive bedre. Og så må du love mig ikke at tænke på det og ikke ændre på noget, for jeg ville være ked af det, hvis du føler dig forpligtet til at skrive.
Det lyder hyggeligt med besøg af drengene og udflugter. Jeg håber, I har haft det godt sammen, som I plejer. Det er da også lige den rigtige årstid og med det her fantastiske vejr. Jeg kan godt forstå, du og din mand ikke vil være så meget på nettet, men hellere vil foretage jer noget sammen.
Jeg synes, du har en god pointe mht teenagere, der heller ikke bliver medicinerede for at klare sig gennem puberteten. Hvis jeg ikke var så sur hele tiden, ville jeg heller ikke tage hormoner. Men jeg overvejer kraftigt at stoppe med dem igen, for jeg orker ikke menstruations-gener. Måske kan jeg klare mig igennem vha nada og evt den hypnose eller prøve andre naturprodukter.
Ja, du har ret i, at jeg selv bestemmer, hvor meget jeg vil reklamere for bogen og dermed for mig selv. Forlaget siger jo, at jeg skal reklamere meget, og at de også vil gøre det. Og jeg tænker også, at det vil være naturligt at kontakte den lokale avis. Men hvor meget jeg ellers vil, det ved jeg ikke. Men jeg er også i tvivl om det herinde, hvor jeg jo netop gemmer mig bag et brugernavn. På den anden side står jeg jo inde for det, jeg skriver her, så selvom nogen herinde skulle få mit rigtige navn at vide, så ville der vel ikke ske noget ved det. Men jeg synes, det er svært.
Mange tak Mosi for dine to hilsener og alle dine søde tanker. Jeg er ked af, hvis jeg har givet dig dårlig samvittighed, det var bestemt ikke meningen. Det er bare alle mine tanker, der tager overhånd. Tak fordi du skrev og husk, at du bare skal skrive, når du har overskud til det. Jeg vil virkelig prøve at slippe min bekymring. :) Pas på dig!

Ingeborg, jeg tror nu ikke, at Depnet bliver et andet, efter min bog udkommer. Det er jo et eller andet sted bare en bog som alle andre. Måske ikke engang ligeså god eller interessant, tænker jeg. Jeg tror ikke, det vil ændre på noget herinde, andet end at jeg som sagt er lidt bekymret for at skulle have mit navn ud.
Du har fuldstændig ret i, at det er en afhængighed, når man gerne vil have kommentarer. Det er jeg helt enig i. Oveni det bliver jeg så bekymret, når folk ikke skriver. Og jeg skal lære at arbejde med begge dele, for jeg kan ikke altid forvente kommentarer. Men jeg er også bange for, at nogen måske pludselig forsvinder, uden at jeg kan gøre noget ved det, og så ville jeg ikke vide, om de var trætte af mig eller af Depnet eller bare ikke havde overskud mere eller … alt muligt andet. Jeg har tidligere oplevet, at folk er forsvundet, og det sidder nok lidt i mig stadigvæk.
Ja, jeg har også tankerne om sygdom pga hormoner, og det har også været med i mine overvejelser, men jeg er bare så irritabel, at jeg tænkte, det ville være et forsøg værd. Jeg er ikke sikker på, jeg fortsætter med dem dog. Nu bliver jeg jo bare irriteret over bivirkningerne også. Jeg forstår godt, du ikke vil have hormoner og bare dejligt, hvis det heller ikke har været nødvendigt.
Mange tak for dine hilsener og tanker. Jeg blev glad for dem!

Mælken, det er træls for dig med al den sygdom. Jeg har tænkt meget på dig og grunden til, at du ikke skrev eller skrev dagbog selv. Jeg var bekymret, selvom jeg forsøgte at tænke, at I kunne være taget på en spontan ferie eller andet. Jeg er glad for, at du lige skrev, selvom det ikke var med gode nyheder. Jeg håber, du snart får det godt igen! Ja, når du ikke kan spise slik eller kage, så er du syg, haha. Nej, seriøst, det er hårdt for dig, ven! Pas godt på dig selv og mange tak for din hilsen!

November, nej jeg ville ikke have, at I skrev, bare fordi jeg var ked af ikke at få kommentarer. :) Men jeg er nu glad for, at du skrev alligevel, for det er rart at vide, at jeg ikke er alene om at have bekymringen. Måske ligger det til os, fordi vi er psykisk sårbare? Jeg ved ikke, om vi bekymrer os mere, men jeg synes, jeg gør det meget. Alt for meget! Ja, nogle gange ville det måske være nemmere kun at skrive private dagbøger, men det er jo på den anden side også rart at komme ud med noget offentligt. Jeg er også splittet. Jeg er glad for, at du forstår mig! Mange tak for din hilsen, det var sødt af dig!

Juce, ja det er nemlig helt rigtigt, at jeg skal lære at give slip og ikke tænke så meget. Men jeg kan se, at du godt kender det. Ja, det er nemt at bekymre sig, men måske ville livet blive lidt lettere, hvis vi ikke gjorde det hele tiden.
Jeg forstår godt, at du er træt, når du har flyttet og gjort rent og knoklet for de unge mennesker. Du skal på ingen måde tænke på at skrive, hvis du ikke orker. Jeg ved jo godt, at det er mig, der har problemet. Jeg skal både lære at slippe bekymringerne og forventningerne. Jeg skal tage livet mere, som det kommer, tænker jeg? Men du er også sød til at skrive ligesom de andre, og jeg ved, at du nogle gange ikke engang har det særlig godt, men du skriver alligevel. Du skal også huske at tænke på dig selv. :) Så jeg skal lære ikke at tage det personligt, når ingen skriver og ikke blive bekymret, og du skal lære at passe godt på dig selv. :) :)
Tillykke med din datter, det må være i dag så? Jeg håber, det bliver hyggeligt, når I skal ud at spise.
Ja, jeg tror også, det er hormonerne, der giver menstruationssmerter, og det er da irriterende. Jeg ved ikke, om jeg stopper med dem igen.
Ja, der er mange af de gamle brugere, der er forsvundet, og jeg tænker også på, hvordan de har det og ville ønske, jeg vidste det. Jeg tror ikke, jeg forsvinder helt herindefra, men ja, jeg vil måske holde nogle små pauser ind imellem. Jeg gør det jo allerede. Jeg har ikke samme behov for at skrive hver dag, men jeg vil stadig gerne skrive og også have kontakt til jer. Jeg ville også være ked af, hvis du ikke var herinde mere, ven! Mange tak for din hilsen og pas nu godt på dig selv, ikke!

Mozemis, hvad er det for en besked, jeg skulle have slettet af din? Det forstår jeg da ikke? Jeg har ikke set den, og nej, jeg er da sikker på, du ikke har stødt mig med den. Det er jeg ked af, hvis der er sket et eller andet. Nogle gange kan en besked godt forsvinde, nærmest mens man skriver den, evt hvis man har brugt for lang tid på at skrive den, det har jeg selv prøvet. Jeg har i hvert fald ikke slettet noget. Det gør jeg aldrig med beskeder. Så det ved jeg ikke lige?
Ja, det er jo nok meget godt med en fridag fra træningen ind imellem, selvom jeg får dårlig samvittighed. Jeg ville gerne kunne holde flere dage fri, hvis jeg bare ikke spiste så meget.
Jeg er tidligere blevet svigtet af nogle herinde, som er forsvundet uden et ord, og derfor er jeg nok lidt ekstra ”på vagt”. Det er jo fair nok, at folk ikke vil skrive længere, men jeg ville ønske, de så ville sige det. Altså nu snakker jeg om dem, der tidligere er stoppet, ikke. Jeg ved jo egentlig godt, at dem, der skriver til mig nu, ikke bare forsvinder, men alligevel bliver jeg nemt bekymret. Ja, jeg må lære at slippe det lidt.
Mange tak for din hilsen, og jeg er ked af det med den anden hilsen. Jeg ville da gerne have læst om din yoga. :)



Kommentarer fra andre brugere

Go’ morgen JHN :) ja, nu har du sgu fået mig tidligt til tasterne hehe idag ;) du må ikke tro, at jeg nogensinde kunne finde på at forsvinde fra dig , sådan er jeg ikke . Hvis der skete noget med mig eller manden, så ville jeg selvfølgelig give dig besked , stol på det !

Det er jo så rørende sødt, at du tænker over og bekymrer dig for os som du holder af , tak for det. Jeg bliver jo også selv bekymret, hvis du ikke skriver længe , det er jo den pris det koster at involvere sig følelsesmæssigt i andre mennesker , det er jo empati, så det skal du ikke på nogen måde undskylde for ven , det er da dejligt , at nogen bekymrer sig om en, så er du jo ikke ligeglad , så tak for det :) . Det er mere , når tankerne kan tage overhånd og tynge en, at det kan blive en belastning for en selv . Jeg har lige læst om en bog skrevet af en psykolog phd “ lev mere-tænk mindre “ om metakognitiv psykologi , den kunne måske være nyttig for dig at læse . Jeg har også i forbindelse med min mands lange sygedomsforløb, måtte lære at ligge tankerne om , hvad der kunne ske yderligere med ham, på hylden for det kommer der jo ikke noget godt ud af andet end bekymring hehe ;) men det er klart, at det sidder i en , når man har nogle oplevelser med sig ligesom du har med , at folk bare forsvinder fra dig. Det burde være en opfordring til andre herinde om at give besked , hvis man trækker sig permanent , fordi der er nogle, der tænker på og bekymrer sig om en . Det er et sårbart forum her , skal man tænke på . Og jeg tror, at du har helt ret i , at den psykiske sårbarhed gør, at man bekymrer sig mere , sådan hænger det jo sammen .

Ja, det var så hyggeligt at alle var sammen igen i den lille kristihimmelfartsferie . Min mand tog fri fredag så vi havde en god forlænget weekend, hvor vi fik lavet en del praktiske ting som vi ikke når til hverdag , når min mand er træt efter arbejde og skal hvile sig . Vi nåede også på lidt udflugter :)

Du må tage en grundig snak med lægen ang hormonerne . Det virker jo ikke som om du får en stor gevinst ud af at tage dem , men jeg mener også , at du skal tage dem i flere måneder før de rigtig hjælper , hvis de hjælper , for de hjælper jo langfra alle , men du skal nok se tiden an før du rigtig ved det . Og så skal du jo overveje om bivirkningerne ved at tage dem opvejer fordelene .

Jeg kan sagtens følge dig i det med ,at anonymiteten forsvinder, når der kommer navn og billede ud i offentligheden , det ville jeg måske også have det svært med , at mine naboer og famile vidste så meget om mig , men det er jo prisen for, at få en personlig historie ud til mange via en bog . Jeg syntes, at det er modigt , respekt for det :)

Nok fra mig idag JHN , ha’ en god solskinsdag , vær til stede i nuet og nyd det gode vejr for der er regn på vej , læste jeg ;) kh mosi og tsk fordi du holder af mig og i lige måde :)

Skrevet af Mosi123, 15. maj 2018 08:31

Hey JHN:) jeg tror i dag at jeg køre lidt rund i psyken, og det nok ikke bliver ret meget skriv, men jeg syntes du som mig har nemt at komme ud af kurs som du beskriver, vi er følsomme væsner og det gir meget angst og bekymring over alt til en snegl man kommer til at træde på og føler sig som morder til at tro at folk hader en og ikke kan lide det man skriver:) men det er ja langt ude;) vi er kun mennesker;)

Tak for fødselsdags hilsen, hun bliver 24 år gosh det er meget! jeg aner virkelig ikke hvordan jeg skal fatte at tiden er gået så hurtigt:) Måske har hormonerne noget med din bekymring også? eller har du altid været følsom, jeg finder det svært hvis ikke jeg får medicin for jeg kan slet ikke klare at ha verden og alt den indre kaos, men jeg er allevel følsom nok selv på piller.

Jeg er træt, fik dog støvsuget oven på for min mor, og ellers måtter jeg sgu overgive mig til sofaen, - godt at høre du skal være sammen med din mor i et par dage, så kan du måske øve dig i at undgå bekymring omkring depnet og os andre?:) At være i nyet se tingene fra en anden side, jeg ikke tænke mere, og skal ud og gå den sidste tur med lucky, håber du ved at selvom du syntes du ikke er stolt af dig, så er jeg faktisk stolt over diiig, dordi du skriver omkring det som forgår i dit sind, og at du ikke er helt alene omkring de forskellige ting.

En sidste ting, ang. din bog og det at du kan blive kendkend, det er et stort spørgsmål, og jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal råde dig til, fordi jeg selv er ret paranoid og jeg bliver irreterret over at jeg ikke kan gi dig mere, end at det må være en svær følelse og at du måske skal forvente, at det kan blive grænseoverskridende men måske osse ret positivt? For måske kan andre genkende sig selv i det du skriver, og lære noget af det? Jeg syntes at du skriver godt og sober og at jeg står ved din side ok:)))

Jeg skal ud nu men, ha ha ha det med tandbørsten og tisseriget:) Jeg hopper som en kanin og drøner med 200 i timen ud på wcet:)

Nå man skal så skal man:) sagt i en film:)

Kærlige tanker og kæmpe knussssssssss

Juze:)

Skrevet af juce, 15. maj 2018 19:08

Kære JHN
Jeg ved ikke hvad der skete men pludselig var dagbog gjort privat!
Gad vide hvornår du høre fra bogen, så du kan komme videre!
Idag har jeg trænede meget selv 2x1.5 times yoga og 2 zumba timer! Personligt har jeg fået mere ro på efter yoga er kommet ind i mit liv!
Og ja var klar over det var herinde du var blevet svigtet, men vel også andre steder, men depnet er også blevet anderledes end da jeg startede herinde på chatten! Savner da mange af de gamle bruger indrømmet og de træf der var der dengang!
Og klart du interessere dig for folk du holder af:)
Hvad laver du ellers :)
Mozemis

Skrevet af Mozemis17, 16. maj 2018 00:51