Læs dagbog

Grundlæggende opgivende

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 15. maj 2019 06:35


Nå, jeg tager lige dagene en ad gangen. Så får jeg styr på tankerne samtidig.

Jeg glemte at skrive, at da jeg var ude at spise med mine forældre i fredags, mødte vi en gammel kollega til mine forældre, og min far sagde, ”ja, det er vores eneste datter (mig), så vi må passe godt på hende”. Nårh. Sådan noget siger min far ellers aldrig, så jeg blev da lidt rørt.

I søndags var jeg kort ude ved mine forældre pga en praktisk ting. Da jeg gik, havde underboerne besøg af deres datter og svigersøn. Nu, hvor mine underboere er blevet så gamle, får de besøg af dem rigtig mange gange om ugen, og jeg tænkte glad, at nå, så ville de nok være kørt, når jeg kom hjem, og så ville der være fred resten af dagen. Ja, de var ganske vist kørt, men de kom sgu igen om aftenen. ”Det er løgn”, tænkte jeg, og jeg blev faktisk ked af det og følte mig snydt. Det er bare aldrig til at vide, hvornår her er ro, og det stresser mig vildt meget.

Min vask stoppede igen (igen-igen), og den fik jeg ordnet mandag. Jeg fik også slået græs, for det trængte frygteligt meget.

Da jeg kom på værestedet senere, var M syg, og jeg kunne ikke overskue at være der særlig længe, så jeg tog hjem og så tv og spiste en bolle, som ellers ikke var med i madplanen. Det var faktisk hyggeligt, og jeg slappede af.

Det var faktisk en ok mandag, fordi der skete lidt andet. Jeg fik slået græs, jeg fik ordnet min vask, jeg så ekstra tv. Det hele gik ikke op i motion, og jeg havde det ok med kun at have bevæget mig 3 timer. Selvom det var helt trivielle ting, så kan jeg mærke, at det er vigtigt, at der sker lidt andet.

I går var jeg også kun kort tid på værestedet, selvom M var tilbage. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for endnu en eftermiddag foran tv'et med en bolle. Jeg var på værestedet til samtalegruppe, og det gik godt, og jeg deltog mere, end jeg har gjort de sidste gange.

I dag skal jeg være længere på værestedet. Der er også fællesmøde. Det er fint nok, jeg vil jo gerne snakke med de andre også. Jeg kan ikke gemme mig foran tv'et hele tiden.

I morgen skal jeg til psykiater igen. Jeg er spændt på, hvad vi skal snakke om, eller rettere på hvilken måde vi skal snakke om støjen. Jeg har fået bevilliget 10 gange, og jeg agter da bestemt at gøre brug af dem alle. Hvorfor skulle jeg ikke det? Jeg vil gerne have det bedre med støj, og det koster mig ingenting. Jeg kan ligeså godt gå all in. Jeg vil også gøre, hvad hun beder mig om. Jeg tænker, om vi skal arbejde med kognitiv terapi, eller om hun har en bedre idé. Det må jeg se.

Jeg føler mig meget opgivende for tiden. Sådan grundlæggende opgivende. Som om det er for sent at ændre på noget. Som om jeg ligeså godt kan give op. Alligevel bliver jeg ved med at søge hjælp, så et eller andet sted må jeg jo tro på, at jeg kan komme videre. Ja, jeg ved ikke. Jeg føler, at det er ved at være slut, samtidig med at jeg kæmper. Det giver måske ikke rigtig mening.

Kirae, tak for din hilsen. Ja, jeg er bestemt meget sensitiv overfor støj, og ja, egentlig med andre ting også. Det er svært, for der er jo støj alle steder. Det er da ærgerligt, at ras ikke er så meget hjemme, når du er der. Har du snakket med ham om det? Godt at du har lillebror, hvis den altså bliver hos dig. Pas godt på dig selv, ikke.



Kommentarer fra andre brugere

Hej søde JHN .
Ja jeg har desværre ikke så meget at byde ind med i dag er lidt træt.
Det er synd for dig du har det så skidt jeg håber virkelig for dig det snart vender og bliver bedre . Ja det er jo ikke nemt når du er så sart over for bare den mindste støj og folk har jo lov til gæster he he. Ej jeg ved godt det er fordi du har det skidt søde ven .

Jeg håber psykiateren kan give dig nogen værktøjer og lidt mod på livet . Du fortjener jo bare det bedste .

Jeg sender dig alle de bedste tanker og håber du har det godt i dag .
Knus og tanker fra mælken

Skrevet af Mælken, 15. maj 2019 10:21