Læs dagbog

Jeg skal flytte

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 17. november 2020 18:32


Jeg skal flytte …

Jeg er bange, bekymret, angst, spændt og glad sådan ca. på én gang.

Jeg endte med at sige ja til den dyre lejlighed. Jeg regnede engang til, og det kan godt gå. Jeg kan skære yderligere ned på zoneterapien. Jeg kan drikke mindre cola (det vil også være sundere). Jeg kan spare lidt på slik. Og ja, så har jeg været nødt til at regne nogle af de penge, jeg får af mine forældre, med som indtægt. Det er måske lidt vovet, men hvis det ender med, at jeg ikke får de penge alligevel (hvilket selvfølgelig ville være helt okay), så må jeg flytte igen.

Og måske bliver det også kun en midlertidig bolig. Jeg ved det ikke. Måske bliver jeg super glad for at bo der. Måske løber jeg skrigende bort. Det er ikke til at forudse.

Jeg var jo ude at se lejligheden torsdag og havde egentlig sagt nej, men jeg blev ved med at tænke på den. Jeg regnede som sagt efter igen, og så snakkede jeg også med M om fredagen, for jeg havde sådan en lyst til at ringe til udlejer og spørge, om jeg måtte se den igen. Det syntes hun, jeg skulle gøre. Vi snakkede også økonomi, og hun var ikke bekymret på mine vegne.

M sagde også, ”du kan stå stille (blive boende, have det samme liv), og det er selvfølgelig helt okay, men du kan også bevæge dig, det er jo din beslutning, begge dele er lige fint”.

Jeg vil gerne bevæge mig! Jeg vil gerne flytte. Og jeg vil gerne flytte nu, mens jeg stadig har modet til det. Jeg vil gerne prøve noget nyt, og jeg vil gerne af med min have.

Så jeg ringede til udlejer, og han sagde, ”jeg troede ikke, du ville have den?”. Jeg sagde nej, men at jeg havde tænkt meget på den, og at jeg havde brug for lige at mærke den igen. Han skulle have en fremvisning lige om lidt, så jeg var velkommen. Denne gang kiggede jeg lidt mere grundigt på den, og jeg snakkede også med det unge par, der bor der nu.

Jeg spurgte, om der var meget lydt, og hvem naboerne var. De sagde, at de godt kunne høre naboerne, men at der ikke var så lydt, som de havde hørt om andre steder. Naboerne var flinke. Det er jo en 3 families ejendom, og min lejlighed ligger på 2. sal. Dem på 1. sal er et yngre par med et lille barn. Ham i stuen har 3 delebørn.

Jeg snakkede med udlejer igen og sagde, at jeg stadig var lidt i tvivl. Han sagde, at jeg kunne skrive til ham, og jeg sagde, at det var fint, og hvis den var udlejet i mellemtiden, var det jo bare det. Han ville gerne have mig ind, fordi jeg virkede rolig og stabil og nok ikke ville flytte alt for hurtigt igen. Jeg korrigerede ham ikke! Men det kunne jeg jo altså godt finde på.

Nå, men jeg gik hjem og ringede til M (jeg måtte jo ikke tage derud igen, fordi jeg havde været der i et modul), og jeg sagde, at jeg var bekymret for det med børnene, men at jeg jo kunne risikere børn, lige meget hvor jeg flyttede hen. Det var hun fuldstændig enig i, og hun sagde, at der jo kunne bo nogle fredelige mennesker, og så en måned efter kunne der flytte nogle andre ind. Jeg kunne ikke gardere mig.

Jeg sagde også til hende, at det måske ville være meget godt, hvis der kom lidt mere liv ind i mit liv, og om hun forstod. ”Jeg forstår SÅ godt”, sagde hun. Åh, men hvor er det godt, at hun er der.

Jeg skrev til udlejer lige bagefter, at jeg var interesseret, og så gik der en time, inden han svarede, og jeg var sådan, ”jeg vil gerne, bare den stadig er ledig, nej måske er det også bedst, hvis jeg ikke får den”, og jeg rystede og havde hjertebanken og ondt i maven. Så skrev han, at det var fint, og at han ville sende lejekontrakten mandag.

”Så skal jeg sgu flytte”, sagde jeg højt til mig selv!

Jeg ER virkelig bekymret, for jeg vælger jo også et vist støjniveau til, når jeg ved, der er børn. Men jeg vil SÅ gerne have det bedre med støj og lære at være i det, og jeg kan jo risikere støj, lige meget hvor jeg flytter hen. Og lige meget hvad jeg siger ja til af lejlighed, så vil jeg være bange.

Jeg har hele tiden i baghovedet, at jeg jo kan flytte igen. Jeg skal lige spare lidt op, men om 2-3 år kan jeg flytte igen, hvis det er helt forfærdeligt.

Jeg kan jo også ”risikere”, at en af drømmelejlighederne pludselig bliver ledige. Der er ejerlejligheden, men okay, hvor realistisk er det lige, at den bliver lavet om til en lejebolig, ha. Så er der den uden private naboer, men den blev jo lejet ud for at par år siden, så det er måske heller ikke realistisk. Og så er der dem i det gode område, der er nybyggeri, og hvor jeg tror (uden at vide det), at der ikke er så lydt. Men der kan jo nemt gå 2-3 år endnu, før der kommer en der. Og hvis der kommer en før, så kan jeg jo sige nej, men at jeg stadig er interesseret i at stå på venteliste.

Ja, jeg må kaste mig ud i noget. Jeg bliver nødt til det.

Lejligheden er jo 92 m2, men den er selvfølgelig ikke så stor i virkeligheden, fordi der går fra til altan og trappe. Jeg tror ikke, den er over 70 m2. Men soveværelset er rummeligt, og jeg kan have motionsredskaber i den ene stue. Og så er der et lille køkken og så det lille badeværelse. Som sagt før er vaskekælderen lidt trang, men jeg tænker, at jeg kan tørre de store stykker tøj på reposen udenfor min dør, for den er ret rummelig, og hvis jeg åbnede vinduet, så måske. Ellers er der altanen og måske med lidt held badeværelset. Ellers må jeg vaske lidt ad gangen. Det er jo kun praktiske ting, og dem må jeg løse.

Det sagde M til mig i forbindelse med, at jeg skulle have kondicyklen, og jeg skulle annullere det første køb og købe den igen og hvad med levering osv. ”Det løser sig”, sagde hun, og den har jeg tænkt meget på siden og altså også i forbindelse med flytningen. Det løser sig.

Jeg prøver også at huske mig selv på, at folk flytter hele tiden eller kaster sig ud i andre forandringer. Gifter sig, får børn, skifter job. Det er naturligt at skabe forandringer, og det er ligeså naturligt at være bange. Og det er også helt normalt at skifte mening ind imellem. Selvfølgelig kan man ikke levere sine børn tilbage, ha, men man kan flytte igen eller skifte job igen. Det er bare mig, der er så skide bange for forandring, men det skal jeg ikke være. Jeg KAN jo flytte igen, hvis jeg fortryder. Det er også det, der holder mig oppe midt i angsten. Det behøver jo ikke være for evigt, det her.

Jeg er meget bange for at glæde mig, fordi jeg er bange for at blive skuffet og føle mig dum bagefter, og også for at andre skal synes, jeg er dum. ”Troede hun virkelig, hun kunne finde ud af at flytte. Hun burde have vidst, at det var et forkert sted at flytte hen”. Sådan ville jeg jo aldrig selv tænke om en, der var flyttet, så hvorfor er jeg så bange for det? Det ville bare være så flovt, hvis det gik galt.

Jeg glæder mig heller ikke voldsomt meget, netop fordi det ikke er min drømmelejlighed, og jeg har stadig et ønske om at bo et andet sted. Måske i det gode område, måske i noget andet nybyggeri. Det er det, jeg helst vil, og jeg tænker, at det er okay at have det sådan? Det her kan være midlertidigt, og det er vel okay at tænke sådan? Ja, jeg ved det ikke. Måske er det dumt at flytte, når jeg måske godt ved, at det ikke bliver en permanent bolig, men jeg vil bare ikke haven mere. Og det kan jo være, at jeg bliver glad for at bo der.

Det er meget uvirkeligt, at jeg skal flytte. Jeg kan slet ikke forholde mig til det. Det er ikke rigtig sunket ind endnu, tror jeg. Det er også meget svært at overskue. Hvor skal jeg begynde?

Jeg har fået sorteret nogle papirer og sat i mapper. Der lå varmeregnskaber fra 2017! Altså er det 3 år siden, jeg sidst har sat i mapper, ha. Jeg gør det, at jeg lægger papirer i en kurv, og når den er fyldt efter et års tid, så sorterer jeg, gider ikke sætte i mapper, men lægger papirerne i en pose, som så bare står, ja haha. Men nu er det ordnet. Så langt, så godt.

Jeg var hjemme ved mine forældre i søndags, og de var glade på mine vegne, men forstod også min betænkelighed. Det er jo sin sag at bryde op efter så mange år, mente min mor, og det er jo rigtigt. Og min far var så sød. ”Ja, jeg kan jo desværre ikke rigtig hjælpe dig med at flytte”. Jamen, kære far, du er 80 år, det forventer jeg søreme da heller ikke, haha. Men min mor vil hjælpe mig med at købe flyttekasser, det er dejligt.

I går fik jeg så lejekontrakten som aftalt. Jeg læste den grundigt igennem og fik også eleven på værestedet til at læse den igennem i dag, og hun syntes, det lød fornuftigt. Jeg gik i banken og indbetalte depositum, og her i eftermiddag kom min nye udlejer så forbi, og vi skrev begge under. Så nu er det sgu min lejlighed! Jeg ryster og kan slet ikke samle mig. Jeg er SÅ angst og spændt.

Og underboen spillede violin, og jeg kunne ikke komme væk fra det, fordi udlejer skulle komme, og jeg tænkte, ”det ER på tide, at jeg kommer væk herfra”. Men jeg kan jo risikere, at de nye underboere spiller … basun! Ha ja.

En personale sagde til mig, ”hvis du ikke kan klare børnene, må du flytte igen, de var der først”, og det har hun jo ret i. Hvis det ikke dur, så er det mig, der må søge væk igen.

Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt det, men eleven kender udlejer, fordi de bor i samme landsby, og hun siger, at han er flink og dygtig. Hun ved meget, og jeg håber, hun har ret. Han virker i hvert fald tilforladelig.

Ja, så skal jeg sgu flytte …

Jeg kan slet ikke overskue det, og jeg kan ikke sove om natten. Jeg har glædet mig til processen med at pakke og sortere, og nu kan jeg ikke overskue det. Det er lidt sjovt. Men det kommer nok.

Tak for al jeres støtte og opbakning. Jeg gætter på, at der kommer meget mere om flytning, lejlighed, naboer, støj osv. Jeg tror ikke, jeg slipper for at blive utilfreds med noget. Jeg ved jo, at jeg er sart og sensitiv, og jeg ved, at det ikke forsvinder ved et trylleslag. Der skal nok komme noget. Men jeg håber og beder til, at jeg vil blive bedre og bedre til at takle det, for ellers kan jeg jo ikke bo nogen steder, vel.

Tak for hilsener.

Mælken, ja så tog jeg jo lejligheden alligevel, det var også lidt overraskende for mig selv. :) Og jeg har sådan tænkt på dig, for nu får jeg måske også en skrigeunge som nabo, uha, jeg er spændt på det. Men jeg vil bare så gerne væk, og jeg tænker, at jeg må lære at tolerere noget liv omkring mig, og ja, måske er det jo søde naboer, det håber jeg da.
Jeg elsker min nye kondicykel. :)
Jeg kunne jo passe og pleje dig, mens du er syg, men ligeså snart ”Vild med dans” begynder, bliver du altså lagt på sofaen og må passe dig selv, så jeg ved ikke, hvor meget nytte jeg ville være til, haha. Ja, jeg så det, og det var de rigtige, der røg ud.
Jeg håber, du har det bedre, og at det går godt på skolen! Kan du også passe på dig selv!
Tak for din hilsen!

Chloe, smiler, ja jeg får altid dårlig samvittighed, når underboerne er flinke, og jeg så alligevel er sur på dem. Jeg ved jo godt, at meget af det ligger hos mig selv, men jeg forstår dem bare ikke altid. Men jo, de kan sagtens være søde også. :) Nej, de skændes heldigvis ikke hver dag, og det er faktisk som om, det er blevet bedre, siden jeg snakkede med konen om det. Godt nok skændtes de flere gange lige efter, men den sidste tid er det kun et par gange, jeg har hørt dem, heldigvis. Det bliver mærkeligt at skulle forlade dem, måske kommer jeg ligefrem til at savne dem, haha.
Jeg er spændt på, om jeg gør det rigtige med den her lejlighed, jeg er virkelig i tvivl, men jeg kaster mig ud i det alligevel. Jeg vil stadig få lagt Tarotkort i øvrigt, tænker jeg. Man kan måske lægge på, hvad jeg kan gøre for at skabe god energi det nye sted?
Jeg håber, du har det godt. :) Tak for din hilsen!



Kommentarer fra andre brugere

Først og fremmest. Tillykke! . Du har brugt så mange år og energi på at finde anden bolig. Håber det hele tegner sig og lykkes. Nu har du taget en beslutning. Så nu bliver det spændende. Forhåbentlig fårdu mere ro. Og ikke så mange frustrationer over underboernes og nabones støj. Flytning er dyrt og en stor beslutning.
Pøj pøj med det hele. Og Tillykke igen.

Skrevet af Frederik40, 17. november 2020 19:28

Først og fremmest. Tillykke! . Du har brugt så mange år og energi på at finde anden bolig. Håber det hele tegner sig og lykkes. Nu har du taget en beslutning. Så nu bliver det spændende. Forhåbentlig fårdu mere ro. Og ikke så mange frustrationer over underboernes og nabones støj. Flytning er dyrt og en stor beslutning.
Pøj pøj med det hele. Og Tillykke igen.

Skrevet af Frederik40, 17. november 2020 19:33

Beklager dobbelt kommentar. Jeg opdaterede efter mit indlæg. Og så var det dobbelt. Men du kan jo slette det ene plus dette. Eller det hele. Tilllykke med din nye bolig. Og Pøj Pøj.

Skrevet af Frederik40, 17. november 2020 19:36

Tillykke, JHN!

Jeg håber det bliver rigtig godt! :)

Skrevet af ette, 17. november 2020 20:02

Så STORT!!!!! Kan sgu næsten ikke få armene ned!!! :)))))))))))))) Du gjore det, du GØR DET!!!! ej hvor er det vildt sødeste ven:)))))) Jeg er så stolt af diiiig :))))) og selvf. er der både angst og søvnløse nætter, du har virkelig formået at kaste dig ud fra den højeste vippe og alligevel er du spændt og glad!!!!:)))) Tro og valg fordi vi så gerne vil ha følelsen ikke at stå stille også kan de spille på trompet og violin nedenunder :))))))))) jeg så taknemlig og glad for dit store spring og jeg er bare helt og andeles fra den!!! :))))))))))) Så flot Så godt :))))))))))))

Jeg er paf på den gode måde og deres afskedsgave nedenunder er et stort holdkæft bolsje :))))))))))))

Husk at snakke om angsten og uroen med M og ellers kan du jo planlægge flytningen:))))) Hvornår er det? Kærlige knussssssssssssss og taaaak ven for alle dine hilsner:)))))))))))))

Skrevet af juce, 17. november 2020 21:13

Hej JHN

Stort tillykke med lejligheden. Det bliver da spændende. Og ja, det er meget stressende at skulle beslutte noget så stort som at flytte. Men jeg håber at det bliver det fedeste sted du kommer til at bo.

Kh Åsa

Skrevet af Åsa, 17. november 2020 21:57

Kære JHN.
STORT tillykke. Hvor lyder det godt. Naturligvis er du bange og spændt på hvordan det skal gå. Og det med at flytte kan også godt trigge ens stress. Det er beskrevet som en stressfaktor. Når det så er sagt, så lyder det rigtigt godt og der vil altid være elementer som man ikke ved noget om. Man kan så kun vælge udfra fakta f.eks lejekontrakt og ens mavefornemmelse. Angst er en defus størrelse der dukker op og kan være ganske irreel selvom den opleves reel. Sådan kan jeg have det. Måske genkender du det også. Se nu bare hvordan det går. Du har handlet udfra det du ved. man kan ikke gøre andet som menneske. Igen tillykke!!!

Skrevet af hypenhjertet, 17. november 2020 22:51

Det er jo Breaking News!!

Og ja. Du skal sg flytte jhn :-D
Og ja. Jeg forstår din usikkerhed og de mange følelser og tanker og det bliver spændende at følge dig i det her.

Også kæmpe tillykke herfra med dit nye sted - og ikke mindst at du gør det!
Kærlige tanker fra imo

Skrevet af Imozopia, 18. november 2020 08:24

Hvor er hun god, M. <3 Det er simpelthen så dejligt at du har og kender hende. <3

Jeg håber du får en dejlig dag.

Knus fra mig :)

Skrevet af ette, 18. november 2020 09:00

Wop, wop – hvor er det bare fantastik! Jeg føler næsten, at det er mig selv, der skal flytte;-) Det er da mega spændende. Vildt, at du tog springet – det skal nok blive godt. Stort tillykke.

”Vi” bakker dig self. op!

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 18. november 2020 17:53

Stort tillykke herfra:-) Jeg håber du bliver rigtig glad for lejligheden, og at du får nogle søde med-beboere. Og uanset hvor du bor, så vil der jo være nogle lyde at forholde sig til:-)'
Tror, du har gjort det rigtige- du kunne faktisk mærke på dig selv, at det var "dit sted"- sådan havde jeg det, da jeg flyttede ind her i 2014.

Kærlig hilsen

Skrevet af voksen, 19. november 2020 12:00

Wau stort tillykke, det er da fantastisk :)
Det har i hvert fald gode muligheder for at blive godt, en tre-families ejendom - så er der ikke nær så meget larm fra trappen som i en almindelig opgang hvor der jo hurtigt kan være 8 - 12 lejemål.

Hvis det er et hus der er bygget sådan, og ligger sammen med andre huse man så er naboer med, vil væggene også være meget tykkere.

Et lille barn som underbo behøver ikke kunne mærkes, og de andre er en etage længere væk, jeg vil bare ønske dig stort tillykke, og kan godt forstå du er mega nervøs - det ville jeg også være, men som du siger, det er bedst at være i bevægelse :)

Skrevet af Skovtrolden, 19. november 2020 22:21