Læs dagbog

Hvad?

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 18. februar 2021 18:51


Jeg mødte min tidligere underbo (manden) i Rema. Jeg var lige ved at gå forbi, fordi jeg ikke orkede at svare på spørgsmål, men så besindede jeg mig. ”Hvordan går det?”, kom det jo så uundgåeligt fra ham. ”Jo, det går nogenlunde, men det er lidt mærkeligt”. Skulle jeg indrømme, at det er svært? Jeg vidste det ikke rigtig. Så det blev sådan et mellem-svar. Nå ja, men det forstod han jo godt efter så mange år et sted, men bare jeg ikke fortrød. ”Nej, det gør jeg ikke”, sagde jeg.

Hm ja, men gør jeg det? Nej, jeg tror det ikke. Det var godt for mig at komme væk derfra. Jeg skal bare så meget vænne mig til at bo her. Ja, måske kommer det til at gå. Måske flytter jeg igen (snart). Jeg ved det ikke.

Jeg har det virkelig svært, når de støjer ekstra meget nedenunder. Det kan til nøds gå om dagen, hvor jeg kan forsøge at fokusere på noget andet, men om aftenen foran tv'et er det svært. Og når jeg går i seng, og drengen så først bliver lagt i seng senere. Jeg er glad for at sove og ked af at blive vækket. Onsdag aften var de væk og kom først hjem, efter jeg var gået i seng. Først buldrede de op af trappen, så op og ned et par gange. Døren smækkede. Så var der stemmer, pause, stemmer, lang pause, stemmer, lang pause, stemmer. Så er det altså vanskeligt at falde til ro.

Jeg forstår ikke de tidligere lejere her, der sagde, at de ikke hørte naboerne så meget, at her ikke var så lydt, og at soveværelset var det mest stille rum. Intet af det holder. Måske løj de. Måske ville de bare gerne have lejet lejligheden ud.

Nu er det også værre denne uge, fordi drengen er her på ferie. De dage, hvor han er hos sin mor, går det nemmere. Så er her stadig støj om aftenen, når manden kommer hjem fra arbejde, men jeg kan som regel sove.

Ja, hvad skal jeg gøre? Jeg må finde mig i det lige nu, for jeg bor her jo lige nu. Jeg har ikke et alternativ. Men jeg håber stadig, at jeg kan flytte igen på et tidspunkt. Det er det, der holder mig oppe for tiden.

Mine forældre har set en lejlighed på BoligPortal, som de er interesseret i. Min mor ringede, fordi hun ikke kunne søge den. Jeg kunne ikke hjælpe i telefonen, så jeg tog derhjem. Det viste sig, at hun havde meldt sig ind på Akutbolig i stedet, haha. Ja, og så havde hun fået at vide, at hun skulle bruge Google Chrome, men den troede hun ikke, hun havde. Det havde hun så opdaget, at hun alligevel havde, så hun var på vej til at finde ud af det, men jeg hjalp lige det sidste stykke vej. Og så fik jeg hjulpet hende med at afmelde Akutbolig igen. Hun fik søgt lejligheden, og nu er det spændende, om de får den. Det ville de virkelig gerne.

Jeg er misundelig. Jeg vil også flytte … igen … ja. Men jeg ved selvfølgelig ikke, om de skal flytte, men jeg håber det for dem. Min far især kan ikke klare huset og haven mere.

Det går godt med hans nye rollator-dyt. :) Det er dejligt, at han vil bruge de hjælpemidler, der er.

C var her i går. Det var hyggeligt og dejligt med en pause fra det trælse.

Hold nu op, hvor skriver jeg (stadigvæk) meget om det med støj. Ej, men kunne jeg dog bare få det bedre med det. Jeg håber virkelig SÅ meget, at den nye behandling kan hjælpe mig. Jeg trænger så meget til at komme videre.

Tak for hilsener.

Chloe, ja drengen nedenunder kommer i hvert fald sent i seng, når han er her i weekenden og ferien, men jeg håber da, at det er anderledes i hverdagen. Jeg har dem mistænkt for gerne at ville sove længe i weekenden, og så holder de ham oppe, så han sover længere om morgenen. :) Men det er selvfølgelig bare et gæt. Ja, der er ikke noget at sige til, hvis han er lidt overgearet nogle gange.
Jeg tror, du har fuldstændig ret i, at det også handler om manglende balance/ro i sit liv. Jeg tror også, at hvis jeg ikke havde så meget angst, så ville jeg være mere ligeglad med støjen, for jeg mærker virkelig sådan en form for angst, når der er støj. Jeg er med det samme i alarmberedskab. Ja, der er noget at arbejde med.
Jeg tænker, at der er mange, der har det ligesom os, men hvad gør de? Hvordan overlever de? Ja, det føles virkelig uheldigt, at der er endnu mere støj her, eller i hvert fald en anderledes form for støj. Børn larmer meget. Men det vidste jeg jo godt, så jeg skulle slet ikke være flyttet. Jeg var bare desperat.
Tak for din hilsen!

Ette, tak for begge hilsener. :) Ja, jeg prøver også det med at finde en forklaring i stedet for at blive irriteret, men det glipper ofte for mig. Det kan være både med fremmede mennesker og med nogen, jeg kender. Jeg kunne virkelig godt være mere overbærende. Men du har ret, det er altid godt at forsøge at forklare, hvorfor mennesker agerer, som de gør.
Det er smart med sådan nogle pigsko, men jeg er bange for, at jeg ikke så nemt kan gå på dem. Eller at jeg ikke kan gå langt eller hurtigt. Nu er vinteren forhåbentlig overstået for i år, det satser jeg på. :)
Tak for dine hilsener!

Juce, ja jeg er også virkelig glad for, at jeg ikke skal opereres/genoptrænes. Taknemmelig! Jeg har heldigvis ikke ondt for tiden, så jeg håber, det varer ved.
Åh ja, jeg er også virkelig dårlig til at have fremmede mennesker i mit hjem, og ja, hvis de så ikke kommer, som de har sagt, og man skal sætte sig op til det igen og gå og være nervøs igen, det er så træls. Ja, vores forældre vil nok gøre alt for os, og det vil de blive ved med. Og du vil gøre det samme for din datter. Ja, sådan er det jo. Jeg er i hvert fald glad for, at min mor ville tage med.
Jeg ville ønske, min far ville tage til lægen, og jeg kunne høre på min mor, at hun gerne ville have mig til at snakke med ham igen, ligesom sidst hvor han heller ikke ville af sted. Men jeg føler også, at han skal have lov til ikke at gøre det, hvis han har det så svært med at skulle igennem flere undersøgelser. Jeg har egentlig ikke lyst til at tvinge ham. Men det er svært, for jeg vil jo også gerne have, at han har det godt. Ja, det er sgu svært at være bussemand, som du siger.
Tak, min ven, jeg er også så glad for at kende dig! :) Kan du også passe godt på dig selv! Tak for din hilsen!



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN

Jeg har for længe siden læst en artikel, hvor man havde spurgt et antal personer om de var plaget af støj. Overraskende mange var plaget af støj. Hvor meget der var nabostøj og udendørsstøj som trafikstøj, husker jeg ikke længere. Men fællesnævneren var, at det gav stress. Og i den anden ende forkortede det folks liv, fordi de lever i daglig støjstress.

Tænk bare på Japan, der bor man småt som i småt med tynde papirsdøre. Gad vide om der er ro, når de går i seng.

Det har helt klart noget med kultur at gøre. Jeg har boet på campingspladser i en ferie. Fælles for alle var, at der var ro kl. 22. Vi sovede i telt, og det var intet problem, altså lige bortset fra en nabo, der snorkede højt 🤣 et af stederne.

Jeg har engang haft en rumænsk overbo. Hun var halvdøv så TV'et var højt. Hun gik dog tidligt i seng. Når hun festede, var der runddans i stuen og min loftlampe rokke i takt. jeg tænkte som en morder, når kl. blev 04.00, og der stadig var fuld gang i den. Da hendes søn boede der, vandrede han ofte rundt om natten i lejligheden. Hun flyttede til en større lejlighed, hvilket var dejligt.

Knus Åsa

Skrevet af Åsa, 18. februar 2021 22:52

Hov for dælen, en rettelse. sovede => sov 🙂

Skrevet af Åsa, 18. februar 2021 23:00

Det er godt at du ikke har fortrudt, for så er intet jo gjort forkert, så er det hele trin på en eller anden udviklings-komme videre- trappe.

Jeg tror ikke de nødvendigvis har løjet for at få lejligheden udlejet hurtigt, - altså der er bare forskel på "almindelige mennesker" og så os med misofoni.
Der kan fx være SÅ stille og roligt og fredeligt et sted, - og så kan jeg ikke holde det ud pga. støj.
Det er et fængsel som ingen der ikke kender til det kan forestille sig omfanget af, og det er stortset umuligt at afskærme ordentligt.

Jeg synes jo så også det lyder som om der er ret lydt, men omvendt måtte jeg selv helt opgive at bo i lejlighed, så måske er det bare normalt at man kan høre hinanden, medmindre man er heldig - jeg ved det ikke.

Man har jo lejligheder uden dyr, og vistnok efterhånden også for ikke-rygere, man burde også snart lave nogle for særligt stille personer :)

Skrevet af Skovtrolden, 19. februar 2021 04:25


Har i husregler? Hvis ikke.

Sig eller hæng et opslag op om at der. Er stille og ro mellem kl 23-06 måske 22-07 fra man-fredag.
(23-06 er absolut fair) Da der er meget lydt i ejendommen. Tag en samtale med underbo om lydisolering af loft og gulv ved dit soveværelse.

Forhåbentlig er dialog vejen frem. Hvis det er -Alle mod alle og ingen husregler. Sov 1-2uger andet sted i dagtimerne.
Og bank på gryder og pander. Eller bedre
byg et eller andet med værktøj (forbedringer af boligen) gennem dagen og aftenen.15 min til flere timer i træk.
Om natten lav alm støj. Tag lange bade - vask op. Støvsuge. Vask gulvet. Støvsuge igen.


F.eks. hæng opslag op efter det første. Hvor du skriver at da første anmodning ikke er imødekommet.
Ser du dig nødsaget til ombygning af lejligheden ift lydisolering. Forventes afsluttet i år 2025. ( En eller anden forrykt dato ) Sørg for at det bliver en plage at være der og vær udholdene. Så skal du se en reaktion.
Forhåbentlig forbedring mht nattero ret hurtigt.

Hold dig indenfor husregler. ( hvis det er der )
Stil krav ( anmodning) om ro og stilhed man-fredag 23-07

Kontakt og informere udlejer om at din anmodning ikke er imødekommet. Og der påbegyndes derfor udbedring af boligen.

Vær meget vedholdene og udholdene..

Ha argumentationer på plads i forvejen.
Forskellige scenarier. Da der sikkert vil opstå massiv konflikt.

Når de larmer efter f.eks tidspunktet for dit første krav.
Anmodning- må du -forbedre boligen.

Find andet sted at sove.

Sørg for alm larm og støj i natten. VIGTIGSTE punkt-
Så de ikke får sammenhængene søvn.
De fleste mennesker vil bryde sammen efter 2 uger uden sammenhængene søvn. ( Afbrudt søvn er anerkendt som tortur)

Vær klar på konfrontation og konflikter.
Sig f.eks. Du har bedt om ro 23-7! Dette er ikke imødekommet. Derfor må boligen udbedres.
Hvis alle skal kunne være der. Din økonomi er dårlig.
Alle midler er brugt til flytning. Derfor vil det nok tage 3 år.
Det havde været nemmere hvis de kunne være stille fra kl 23-07 Ganske almindelig og logisk . Og det er ikke raketvidenskab.

Sørg for massiv støj til at starte med 1-2 uger.
Bliver folk hurtigt trætte af. God weekend.

Skrevet af Frederik40, 19. februar 2021 16:53

Hej JHN

Nu har jeg også fuldt lidt med på sidelinjen, og tænker også at du fokusere rigtig meget på støjen og lytte efter den.

Tror du nogensinde at du finder et roligt sted med mindre du finder en bolig langt væk fra alle andre mennesker? Jeg tænker virkelig, at du skal overvejer meget, hvad der skal til for at du ikke bliver generet, for ellers ender du med at flytte konstant.

Jeg håber det bedste for dig...

Mvh
Håbhaves

Skrevet af Håbhaves, 19. februar 2021 18:06

Hej JHN

Tak for din søde hilsen i min dagbog.

De blå nuancer er også helt vidunderlige og sjove at blande med grøn. Ja, måske er du i underskud med de blå farver. :)

Jeg kender en kvinde, der for nogle år siden - en vinter - malede sit køkken gult. - Jeg savnede sådan solen, sagde hun - så jeg malede mit køkken gult. En sød historie.

Jeg håber ikke du er helt fortvivlet med hensyn til det med ro hos dig. Man kan jo næsten skrive og snakke om det med støj - så det hele bliver til en omgang larm.

Jeg er sikker på at du finder en løsning. Jeg ved ikke om du skal "gi dit nye hjem" en "chance" til og med en bestemt dato - og se om det er blevet bedre til det tidspunkt. Så har du noget som holdepunkt og som også kan berolige dig lidt, når du er i vildrede om hvad du skal stille op. Det tror jeg, at jeg ville gøre.
Jeg ønsker dig en rolig nat og weekend.
Kommer du på værestedet og gi'r det dig noget at komme der, eller hvordan med det?

Knus fra mig

Skrevet af ette, 19. februar 2021 18:19